Do you still remember me?.. (Justin Bieber)

Catie Swanson er en 16 årig pige, og er kærester med Justin Bieber. En dag kommer hendes forældre i en bilulykke, og forældrene dør. Catie skal flytte fra New York til Miami, da hun skal bo hos en plejefamilie. Hun vil ikke, men kan ikke selv bestemme, da hun kun er 16. Hun skal så derfor flytte fra Justin og alle minderne. Efter 2 år er Catie endelig 18, og har sparet sammen til at bo i New York. Hun flytter derfor til New York, og hun skal gå på en ny skole. Hvad sker der når hun finder ud af at Justin går på skolen? Kan Justin huske hende? Hun kan ihvertfald huske Justin... *Justin er ikke kendt*

24Likes
10Kommentarer
734Visninger
AA

5. 5

Timen var endelig slut, og jeg gik ud af klassen. Jeg gik over imod mit skab, da jeg vil sætte mine bøger ind. Jeg lukkede skabet, og pludselig kom Justin imod mig. Jeg lod som om jeg ikke vidste det, så jeg gik bare videre. Pludselig stoppede en arm mig, og jeg vendte mig om. Justin.

"Du skal squ ikke stikke af lille Catie" sagde han irreteret.

"Og hvorfor så ik det? Hvad nu hvis jeg ikke gider at tale med dig" svarede jeg flabet tilbage.

"Lad vær med den flabet attidude, den kan du bruge hjemme hos dine forældre men ikke her" sagde han surt. Hvorfor skulle han HELETIDEN nævne mine døde forældre. Jeg begyndte at fælde en tåre, og han kiggede mærkeligt på mig.

"Hvorfor græder du heletiden" spurgte han flabet.

"Fordi" sagde jeg med nogle tåre i øjnene.

"Nårh.. Det er vær gang jeg nævner din dumme forældre" sagde han. Jeg svarede hurtigt tilbage.

"Du skal squ ikke sige noget om mine forældre" sagde jeg truende. Han skal aldrig sige mine forældre er dumme.

"Jeg bestemmer selv, hvad jeg vil sige om dine fucking dumme forældre" sagde han truede tilbage. Jeg begyndte t fælde flere tåre, jeg kunne ikke holde dem inde.

"Ved du hvad Justin Drew Bieber. Du skal aldrig kalde mine forældre noget dumt. ALDRIG. Jeg ved ALT om dig, så jeg tror du skal passe lidt på, hvad du siger" sagde jeg hårdt tilbage.

"Hvor fra kende du mit mellem navn og efternavn" spurgte han surt.

"Jeg ved alt om dig, fx at du har fødselsdag den 1 Marts" sagde jeg truende. Han kiggede mærkeligt på mig, og han svarede.

"Det kan man finde ud af nemt" sagde han surt.

"Da du var lille sang du på en trappe foran en masse mennesker" sagde jeg.

"Hvor ved du det fra? Jeg har ikke fortalt det til nogle" sagde han. Jeg havde jo lige sagt at, jeg ved alt om ham.

"Som jeg sagde jeg ved alt om dig, og du ved alt om mig. Men du tænker squ ikke så godt Bieber" sagde jeg hårdt. Jeg gik langsomt imod ham, og jeg kiggede ham ind i øjnene. Vi fik øjenkontakt, og jeg sagde noget.

"Catie Swanson" sagde jeg. Han kiggede på mig, og vi begge fik lidt tåre i øjnene.

"Catie" sagde han lavt. Kunne han huske mig nu.

"Hahaha.. Du skul ha' set dig selv" sagde han. Han lavede bare sjov med mig. Jeg hader ham. Jeg troede lige han huskede mig.

"Hvor er du irreterende" sagde jeg og gik. Jeg kunne høre ham grine, og jeg fjernede mine tåre.

Klokken ringede, og jeg havde fri. Vi havde lige haft idræt, og Justin grinede af mig hele tiden. Så sjovt kunne det da ikke være. Jeg forstår enlig ikke, hvad der er sjovt. Jeg gik ud til min bil, og jeg låste den op. Pludselig tog en fat i min arm, og jeg vendte mig om. Det var Justin.

"Hvad vil du Justin. Jeg har ikke tid" sagde jeg.

"Jeg vil bare vide noget" sagde han koldt.

"Okaaay. Hvad vil du så vide?" Spurgte jeg ham.

"Du siger du ved noget om mig. Please sig noget, så jeg kan tro dig. Fordi jeg kan se du taler sandt" sagde han koldt. Jeg tænkte mig om, og fandt ud af hvad jeg vil sige.

"Da du var 17 havde du en kæreste, som du elskede over alt på jorden. Hun blev en dag nødt til at flytte til New York, da der skete en ulykke" sagde jeg med tåre i øjnene. Han kiggede trist på mig, og pludselig grinte han.

"Hahaha.. Du troede på den igen Catie, du er så dum" sagde han med et grin, men jeg kunne se, at han ikke mente det. Jeg kender ham ud og ind.

"Justin. Jeg ved du ikke mener det. Jeg kan se det på dig. Som sagt. Jeg kender dig ud og ind" sagde jeg. Han kiggede koldt på mig, han var gået i staver, men pludselig vågnede han fra hans tanker.

"Vent.. Sig lige dit efternavn Catie" sagde han.

"Swanson" sagde jeg hurtigt. Han begyndte at få tåre i øjnene, var det endnu et nummer.

"Fuck" råbte han surt. Hvad sker der?

"Catie. Det er jo dig" sagde han overrasket, men det var lidt forsent nu. Han havde gjordt grin med mine forældre, og han svarede mig hårdt og koldt.

"Det var du længe om" sagde jeg koldt. Han kiggede på mig, men jeg trådte bare ind i bilen. Jeg tændte den, og kiggede på Justin.

"Ps. Tak for at kaldte mine forældre dumme, altså mine døde forældre DU hjalp mig med at komme over. Tak fordi jeg ikke er ovre endnu, du har lige gjordt det værrer" sagde jeg koldt. Jeg trådte på speederen, og jeg kørte hjemad...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...