Do you still remember me?.. (Justin Bieber)

Catie Swanson er en 16 årig pige, og er kærester med Justin Bieber. En dag kommer hendes forældre i en bilulykke, og forældrene dør. Catie skal flytte fra New York til Miami, da hun skal bo hos en plejefamilie. Hun vil ikke, men kan ikke selv bestemme, da hun kun er 16. Hun skal så derfor flytte fra Justin og alle minderne. Efter 2 år er Catie endelig 18, og har sparet sammen til at bo i New York. Hun flytter derfor til New York, og hun skal gå på en ny skole. Hvad sker der når hun finder ud af at Justin går på skolen? Kan Justin huske hende? Hun kan ihvertfald huske Justin... *Justin er ikke kendt*

24Likes
10Kommentarer
740Visninger
AA

4. 4

Næste dag

Klokke var 7, og jeg stod op. Det var i dag, at jeg skulle i skole. Jeg glædede mig rigtig meget. Jeg rejste mig op fra sengen, og jeg gik imod mit skab. Jeg fandt et par sorte stramme højtaljede shorts med guld knapper, og ved siden af fandt jeg en stram gul top. Jeg gik ud på badeværelset, og jeg begyndte at rede mit hår. Jeg lod det hænge, og jeg gik ned for at spise. Jeg fandt noget havregryn og noget sukker, og jeg hældte det i en skål. Jeg gik imod køleskabet for at finde noget mælk til min havregryn. PS: i går handlede jeg en del, så jeg har mad nu. Jeg begyndte at spise min morgenmad, og den smagte gooodt. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg elsker faktisk havregryn. Sejt ik? Jeg kiggede på klokken, og jeg skulle afsted. Jeg greb fat i en lille taske, og der tog jeg mobil, oplader og mine nøgler i. Jeg slukkede alt lyset i huset, og jeg gik ud til bilen. Jeg trådte ind, og jeg kørte imod skolen. Da jeg var der, kunne jeg se en masse elever som stod udenfor og snakkede. Jeg parkerede min bil på parkeringspladsen, og alle kiggede på mig. Men jeg forstår godt hvorfor, da jeg jo har den fedeste bil, og jeg var ny. Jeg trådte ud af bilen, og jeg låste den. Jeg tog mine nøgler ned i tasken igen, og jeg gik imod døren. Jeg åbnede forsigtigt døren, og jeg gik langs gangen. Alle over gloede på mig, har de ikke andet at tage sig til? Jeg gik over til en dør, hvor der stod Kontoret. Jeg åbnede døren, og jeg så en gammel dame sidde på en stol bag et stort bord. Hun sad ved en computer, og pludselig kiggede hun op på mig.

"Hej. Du må være Catie" sagde hun glad.

"Ja det mig" sagde jeg glad tilbage. Hun nikkede smile de, og rakte mig et stykke papir og en masse bøger.

"Dette er dit skema og dine bøger. Og her er din kode til dit skab, og dit skabs navn" sagde hun, og hun rakte mig et papir. Jeg sagde tak, og jeg gik ud fra kontoret. Jeg gik langs gangene, da jeg skulle finde mit skab, men jeg kunne bare ikke finde det.

"257" hviskede jeg for mig selv, og pludselig så jeg mit skab. Jeg gik over imod det, pg jeg låste skabet op. Jeg skyndte mig at ligge mine bøger der ind, da de var en del tunge nu. Jeg lukkede mit skab, og pludselig blev jeg skubbet op af skabet. Det var en lyshåret pige som kiggede surt på mig, men hvad havde jeg gjordt hende?

"Du må være ny hva'" sagde hun. Jeg nikkede, og pludselig slap hun mig.

"Du skal vide, at det er mig der bestemmer her. Så ingen ballade fra dig vel?" Sagde hun surt igen. Jeg kunne ikke holde hende ud, så ordene fløj bare ud af mig.

"Der er ingen der bestemmer over mig. Og især ikke dig bitch" sagde jeg flabet. Okay.. Jeg fortryder lidt, det jeg lige sagde. Hun begyndte at falsk græde, og jeg forstod ikke hvorfor.

"Justin.. Den nye pige er ond" sagde hun imens hun falsk græd. Pludselig kom en dreng frem, og det var Justin. Min Justin. Jeg kiggede på ham, og jeg begyndte at fælde en tåre. Han gad ikke have øjenkontakt med mig, da han kun ville tryste blondinen. Justin kiggede væk fra os begge, og pludselig kiggede blondinen op på mig og hun smilte. Justin kiggede igen, og hun begyndte at falsk græde igen. Jeg fældede stadig en tåre, og det var nok ikke så godt.

"Du skal ikke genere min kæreste forstået taber" sagde Justin meget hårdt og koldt. Okaaay.. Der fandt jeg så ud af, at han ikke kan huske mig. Jeg begynde at fælde en tåre igen, jeg savnede virkelig Justin.

"Nårh.. Græder taberen nu. Skal hun hjem til sin mor og trystes" sagde han. Men der gik han over stregen, da mine forældre var døde. Jeg begyndte at fælde mange tåre, da han nævnte min mor. Jeg savnede dem virkelig, og nu fandt jeg ud af, at Justin overhovedet ikke kan huske mig, da han godt vidste mine forældre var døde.

"HAHAHA.. Du er en tude prinsesse. Løb hjem til din mor og far og bliv trøstet" sagde han, og igen nævte han min mor og far. Jeg løb hurtigt ud på pigetoilettet, da han ikke skulle gøre mere grin med mine døde forældre. Det gjorde mig virkelig ked af det, at han gjorde grin med dem. Han var den person, der hjalp mig med deres død, og nu gør han grin med dem. Han er den jeg holder mest af i verdnen, men nu må jeg vel sige, at han VAR den jeg holdte mest af i verdnen. Jeg kiggede mig i spejlet på toilettet, og jeg fjernede alle mine tåre. Jeg gik ud fra toilettet, og jeg hørte klokken ringe. Jeg gik over imod mit skab, og alle eleverne var værk fra gangene. Jeg tog mine matematik bøger, og jeg løb hen til matematik lokalet. Jeg havde lidt problemer med at finde det, da jeg jo var ny. Jeg fandt endelig lokalet, og jeg åbnede døren forsigtigt.

"Undskyld jeg kommer forsent. Jeg er ny, og jeg havde lidt problemer med at finde lokalet" sagde jeg lavt. Han kiggede på mig og nikkede.

"Elever. Dette er Catie, og jeg håber i tager godt imod hende. Catie. Du kan sætte sig ved siden af Justin" sagde han. Jeg kiggede mig omkring, og der var Justin. Jeg gik langsomt over til ham, og satte mig ned ved siden af ham. Jeg kunne mærke, at han kiggede på mig, så jeg kiggede på ham. Han kiggede væk, og han skrev noget på et stykke papir. Han gav mig det, og jeg læste det:

Nååå Catie. Du skal aldrig noglesinde genere Sandra min kæreste igen. Forstået. Din tude prinsesse.

Jeg kiggede på Justin, og jeg rakte tunge af ham. Jeg ved ikke hvor det kom fra, men jeg havde bare lyst. Han kiggede vredt på mig, og jeg kiggede væk. Så kan han lære det....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...