Do you still remember me?.. (Justin Bieber)

Catie Swanson er en 16 årig pige, og er kærester med Justin Bieber. En dag kommer hendes forældre i en bilulykke, og forældrene dør. Catie skal flytte fra New York til Miami, da hun skal bo hos en plejefamilie. Hun vil ikke, men kan ikke selv bestemme, da hun kun er 16. Hun skal så derfor flytte fra Justin og alle minderne. Efter 2 år er Catie endelig 18, og har sparet sammen til at bo i New York. Hun flytter derfor til New York, og hun skal gå på en ny skole. Hvad sker der når hun finder ud af at Justin går på skolen? Kan Justin huske hende? Hun kan ihvertfald huske Justin... *Justin er ikke kendt*

24Likes
10Kommentarer
746Visninger
AA

12. 11

*Næste dag*

Jeg skulle i skole om 10 minutter, og jeg var allerede klar. Jeg sad bare med min telefon nu, og jeg vidste ikke, hvem jeg ville skrive med. Jeg kiggede hurtigt på facebook, jeg havde fået en venneadmodning. Jeg plejer aldrig at få en. Jeg trykkede på den, og det var fra Justin Drew Bieber stod der. Jeg trykkede hurtigt acceptere, og jeg gik ind på hans profil. Jeg trykkede på hans billeder, og det var virkelig et smukt syn jeg så, han er bare så lækker. Der var et billede, af ham og Sandra kysse, og mit hjerte gik lidt i stå der. Jeg var måske en smule jaloux. Jeg kiggede på klokken, og jeg skulle i skole nu. Jeg tog mine lilla'e converse på som passede til mit tøj. Jeg havde taget en smuk lilla sommerkjole på. Den var stram for toppen, og så faldt den langsomt ned, og den gik mig til midten af lårene. Den var rigtig flot, jeg havde fået den fra min mor (hende der er død) og jeg elskede den meget. Jeg tog min lille taske, og jeg puttede mine ting i den. Mobil, lader, lipgloss, nøgler osv. Jeg åbnede døren, og jeg låste den bagefter. Jeg gik imod min bil, og jeg begyndte at køre imod skolen.

De 4 timer af skolen var endelig slut, og jeg gik imod mit skab. Jeg låste det op, og jeg lagde mine bøger ind. Jeg lukkede skabet, og jeg gik imod katinen for at spise. Jeg havde 2 timer endnu i skolen, men jeg gad overhovedet ikke være her mere. Jeg var vikelig træt. Jeg åbnede døren til katinen, og jeg hørte nogle skændes derinde. Jeg gik hen imod maden, og jeg fik en bakke med noget mad på. Jeg gik hen til et bord, hvor der sad 2 piger, og jeg begyndte at falde i snak med dem. Jeg prøvede ihvertfald at snakke med dem, men der var 2 der hele tiden skændes, men jeg ved ikke hvem. Jeg vendte mig om, og jeg kiggede rundt, for at finde dem der skændes så meget. Lige pludselig faldt mit blik på dem, og det var Justin og Sandra. Jeg syntes nu også at stemmerne lød bekendte. Jeg lyttede lidt efter, og de sagde noget med hvorfor, ved du hvad, nej. Jeg kiggede på Justin, og pludselig kiggede han på mig. Han smilte til mig, og jeg gengældte det. Sandra stod bare og råbte af ham, imens vi smilte til hinanden. Men pludselig stoppede hun, da hun så, at Justin ikke kiggede eller lyttede på hende, men at han kiggede på mig. Hun kiggede bagefter også på mig, og hun kom farende imod mig. Justin opdagede det, og han fulgte hurtigt efter hende. Sandra var ovre ved mig nu, og hun hev mig op af stolen. Hun tog fat i mit håndled, og hun pressede hårdt til.

"Dig!" Råbte hun meget surt. Jeg begyndte at fælde en tåre, da hun stramme rigtig meget om mit håndled.

"Slip Sandra. Det gør virkelig ondt" sagde jeg, og jeg stammede en smule. Jeg begyndte at fælde flere tåre, og jeg kiggede hurtigt på Justin. Han skyndte sig at tage fat i Sandra, og han fik hende fra mig. Han lagde sine arme om mig, og han trak sig lidt efter. Han kiggede på mig, og han fjernede mine tåre. Jeg smilte svagt til ham, og han gengældte det hurtigt. Han lagde en arm om mig, og han kiggede på Sandra.

"Fat det nu Sandra. Jeg gider ikke mere!" Råbte han surt. Hvad snakkede de om? Jeg må nok lade vær med at blande mig.

"Nej Justin! Du kan ikke slå op med mig" råbte hun tilbage. Ville han slå op med hende. Hvorfor?

"Ses Sandra" sagde han, og han tog min hånd, og vi gik ud af kantinen. Jeg kiggede tilbage, og jeg lagde mærke til, at de havde råbt så højt, så alle havde bare kigget på os. Pinligt! Pludselig mærkede jeg noget slå mig meget hårdt i maven, så jeg faldt ned på gulvet. Jeg begyndte at græde, da det gjorde virkelig ondt. Jeg kiggede hurtigt, og så det var Sandra der slog mig. Hvad havde jeg gjordt hende? Justin rejste mig hurtigt op, og han trak mig ind til ham.

"Hva' fanden tænker du på Sandra?" Råbte han.

"Du skal squ ikke slå min pige!" Råbte han surt. Hvad? Han sagde MIN pige. Er jeg hans? Jeg har en dejlig følelse indeni mig nu. Er jeg i drømmeland?

"Er hun nu din? Slår du op med mig, for at være sammen med hende taberen?" Råbte hun.

"Hun er ikke en taber, og skrid nu væk!" Råbte han. Hun tog sin taske, og derefter gik hun væk.

"Er du okay Catie?" Spurgte han bekymret. Jeg rystede på hovedet, og jeg græd stadig. Han tog min hånd, og vi gik udenfor. Hvorfor skulle vi ud?

"Vil du ikke med hjem til mig?" Spurgte han. Ville han have, at jeg skulle pjække? Men jeg havde det jo skidt.

"Okay" svarede jeg, og vi satte os ind i min bil. Han gik vidst i skole idag. Jeg gav ham nøglerne, og han kørte.

Bilen stoppede, og vi var hjemme hos Justin. Han boede flot. Vi sad på hans seng i hans værelse, og vi talte lidt.

"Forresten Catie. Jeg er ked af de ting, som jeg har sagt til dig. Det med at dine forældre var dumme, og alt hvad jeg har sagt, som har såret dig. Jeg kunne jo ikke huske dig." Sagde han trist. Jeg rykkede mig tættere på ham, og jeg lagde mit hoved på hans bryst, og han lagde armene om mig.

"Det okay Justin" sagde jeg stille. Han lagde hans hoved på mig, og jeg smilte lidt for mig selv.

Klokken var nu 6 om aftnen, og jeg var stadig hos Justin. Vi sad begge i stuen på sofaen, og vi så noget tv. Pludselig rejste jeg mig op, og jeg kunne mærke, at Justin kiggede på mig. Jeg gik ud i køkkenet, og jeg satte mig op på køkkenbordet. Justin kom lidt efter, og han begyndte at grine, da han så mig. Jeg lå på bordet som en model, og jeg lavede model ansigt imens. Jeg begyndte også at grine, og jeg satte mig normalt på bordet.

"Hvad skal vi her ude?" Spurgte han. Jeg tog mine hænder på min mave, imens jeg lavede sad face (ked af det ansigt). Jeg prøvede at vise, at jeg var sulten. Han begyndte at gå imod mig, og han stoppede lige foran mig.

"Er du sulten?" Spurgte han. Jeg nikkede stort som et lille lege barn. Han begyndte at grine, og han tog mine hænder. Jeg smilte til ham, og han rykkede lidt tættere på mig. Der var kun 2 centimeter mellem vores læber, og jeg vidste ikke, om jeg skulle tage det næste skridt og kysse ham. Nej. Jeg vil lave et nummer med ham. Han tog det næste skridt, og han ville kysse mig, men jeg nåde lige at fjerne mit hoved, så han ikke ramte mig. Det så så sjovt ud, han kyssede bare ud i luften. Jeg begyndte at grine sindssygt, og jeg hoppede ned fra bordet, imens jeg stadig grinte. Justin grinte også, og jeg stoppede langsomt med at grine. Jeg kiggede på ham, og han kiggede på mig. Pludselig løb jeg imod ham, og jeg hoppede op på ham. Jeg svingede mine ben om hans mave, og jeg svingede mine arme rundt om hans hals. Jeg kiggede på ham, og vores ansigter var tætte. Jeg kyssede ham hurtigt, og han kyssede langsomt med. Jeg havde sådan en fantastisk følelse lige nu, jeg tror jeg elsker Justin. Eller det gør jeg, og jeg har altid gjordt det. Jeg trak mig langsomt, og jeg hang stadig på ham.

"Jeg er sulten" sagde jeg som en lille pige, der skabte sig.

"Jamen søde skat. Jeg kan ikke lave mad, når du hænger på mig min ven." Sagde han som en far. Jeg begyndte at grine, pg det samme gjorde han.

"Prøv" sagde jeg, imens jeg stadig grinte. Jeg knuede mig ind til ham, og jeg holdte godt fast med mine ben og arme. Han begyndte at gå, og vi begge grinte lidt. Jeg smilte for mig selv, og pludselig blev alt sort.

Jeg var faldt i søvn på Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...