The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
781Visninger
AA

10. Kapitel 9

 

Ester's synspunkt


Dagene går men har det som om alt er slut for mig, har os lidt godt af at jeg er havnet her i fængslet har det som om alt går langsomt men, jeg har heldigvis min dagbog som jeg bruger til at opmuntre mig med men selv om man sidder her har jeg faktisk et håb om at jeg nok skal komme ud.

Det jeg ikke hade forventet var at Harry ville komme og se til mig, ser på ham med tomme øjne og der gik nogen dage før jeg gad at tale med ham, men jeg sagde ikke hvordan jeg hade det for det kan jeg ikke selv beskrive. 

"Kom nu skynd dig lidt Ester hvis du vil væk her fra" snerre han af mig, forstår ikke hvorfor han vil hjælpe mig ud men følger bare efter ham uden at sige noget som helst.

Går med ham men selv om det kun er tre til fire dage jeg har siddet der inde så har jeg det som om det er helt forkert at gå med Harry, da han fik åbnet døren ind til mig. Vi går i tavshed ind til jeg ser hans bil jeg stopper med det samme med at gå for jeg har ikke tænkt mig at sætte mig ind i hans bil.

"Kom nu, der er ikke noget at være bange for" siger han halvt irerterret men kan ikke få mig til at gå, tænker på hvordan han har været mod mig og hvordan jeg virkelig troede på at han var min ven og nu skal jeg så sætte mig ind i hans bil, som om alt det ikke er sket.

"Nej Harry jeg skal ikke ind i din bil" siger jeg flabet før jeg vender om og går i min egen retning, høre han kommer gående efter mig men er ligeglad han kan rande mig. Han når op på siden af mig men siger ikke noget til ham da han ikke er den som jeg vil snakke med.

"Ester det er for farligt at være her, vi skal væk" siger han og rykker mig i armen så jeg stopper. Ser på ham med vrede øjne men det går hurtigt over igen for han ser på mig med så venlige øjene som jeg ikke har set i lang tid.

"Fint men kun fordi jeg ikke vil ha der er mere der skal ske" siger jeg vredt, går mod hans bil men går så langt væk fra ham som jeg kan for han skal bare ikke røre mig. Sætter mig ind i hans bil uden at sige mere til ham for gider ikke sige noget for har ikke noget at sige til ham.

Han laver en hurtigt vending før han bare gasser op, kan ikke lig det, men siger ikke noget da jeg ikke vil snakke med ham men syndets han køre noget vildt og det er jeg bestemt ikke vild med, da jeg aldrig har kunne lig når andre køre vildt. 

Ser hvordan byen kommer længere væk fra os men har det som om jeg igen kommer ned i et sort hul hvor jeg ikke kan komme op, kunne bryde sammen men lader være for da jeg stak af som 13 årig var det ikke meningen at jeg skulle ha det dårligt mere eller i det helle taget bare ha det som om jeg svigter min søster, men det er hende som har været væk fra mig af i lang tid og ikke om vendt.

Beslutter mig for at jeg lige så godt kan skrive til hende, men går i stå da jeg ikke kan se hvad jeg præcis skal skrive til hende, gemmer beskeden så jeg kan sende den senere når jeg har lidt mere jeg kan skrive. Ser ud af vinduet kan lige så godt se et andet sted hen for ved ikke engang hvor vi skal hen da jeg ikke har hørt hvor vi skal hen. 

"Jeg ved godt at du hader mig, men vi bliver nød til at kunne tale sammen" siger han imens han sender mig et venligt smil, ser bare ud af vinduet for det kan godt være han tror jeg hader ham, men sandheden er at jeg ikke hader nogen har det bare ikke godt, så bliver nød til at holde andre på afstand af mig.

"Jeg hader dig ikke Harry" min stemme lyder alt for sikker i det jeg siger, ser på ham med et roligt udtryk i mine øjne, ser for første gang at han ser lidt godt ud men vil aldrig nogen sinde kunne se ham som mere end bekendt eller ven.

Lukker øjnene da jeg tror at hvis jeg bare lukker øjnene vil alting forsvinde og alt ville være som den gang jeg boede hjemme. Min vejr trækning er rolig men da jeg åbner mine øjne igen ser jeg at vi køre ned af en lille vej, syndets ikke vi har kørt i langtid så kan ikke forstå hvis vi allerede er her.

Da han holder ind ser jeg bare forvirret på ham men da han kysser mig bliver jeg forvirret, trækker mig hurtigt væk. Skynder mig ud af bilen for kan slet ikke lig at han lige har kysset mig. Ved ikke hvor jeg går hen ved bare at jeg vil væk vil væk fra alt og der er ingen som kan få mine tanker væk fra alt det jeg tænker. 

Stopper op da jeg kommer til et stort træ, læner mig op af det har det som om alt er brændt ned nok fordi jeg blev hentet ud af fængslet før jeg overhovedet skulle ha været ude. Vinden er kølig men ikke noget jeg går meget op i for vil sådan set bare væk fra alle og alt. 

"Undskyld Ester jeg kunne bare ikke gøre for det" hans stemme er rolig men da jeg sender ham et køligt blik går han nogen skridt tilbage af. Ser ned mod huset af som ikke ligger langt væk fra hvor jeg står. 

"Huset er der nede, du kommer bare når du er klar" høre at hans stemme er sørgelig men er ligeglad han kan bare være ligeglad med mig, sætter mig ned har lyst til at bryde sammen men kan virkelig ikke gøre for at der er ingen som kan lig mig. 

 


Zayns synspunkt


Troede virkelig ikke at jeg ville ha det så tomt inden i mig selv, kan se for mig i nu hvor uskyldig hun så ud men da jeg mærkede kniven i ryggen kunne jeg bare ikke gøre andet end at tænke hvor ondt det gjorde.

"Du tænker for meget Zayn, hun er væk og forhåbentlig kommer hun aldrig igen" siger Naill med en kold stemme. Ser på ham med et forvirret udtryk for har da ikke kyst til hun bliver væk for evigt for vil faktisk gerne snakke med hende igen.

"Hun skal kke blive væk bare fordi du ønsker det" min stemme er kold da jeg siger det til ham for har slet ikke tænkt mig at hun skal skræmmes væk fra os af og slet ikke Naill for han hader hende virkelig.

Rejser mig meget stille, ser lige rundt før jeg går ud af døren går så hurtigt over mod min bil af som jeg kan. Sætter mig ind før jeg starter bilen, kan mærke alt bare skal gå hurtigt for har virkelig ikke lyst til at det går langsomt.

Køre hurtigt ud af byen ved ikke hvor jeg vil ta hen ved bare at jeg faktisk har lyst til at finde hende. Det kan godt være at nogen syndets jeg er underlig fordi jeg vil finde Ester men hun fortjener en undskyldning for alt det vi har gjort mod hende. Drejer ned af en lille vej da jeg er kørt et stykke tid ud af byen, får øje på hende som sider ved et træ. 

Parkere bilen kort tid efter jeg får øje på hende, skynder mig at slukke motoren så jeg kan komme over til hende af. Mine skridt bliver længere jo hurtigere jeg går over mod hende af, kan mærke jeg er fast besluttet på at få snakket med hende men tror ikke hun lige har tænkt sig at snakke med mig.

"Ester jeg skal snakke med dig" min stemme er rolig da jeg snakker til hende, men ser at hun bliver forskrækket da jeg snakker til hende, da hun ser på mig er hendes blik fuld af sorg som om hun kommer til at tænke på hvad hun gjorde mod mig.

"Det er ikke godt, tænk hvis jeg stak dig i ryggen igen" hendes stemme er nervøs dom om hun ikke er sikker på sig selv om hun faktisk kunne finde på det. Ryster kort på hovedet før jeg sætter mig ned ved siden af hende.

"Jeg er ligeglad, du kan ikke skræmme mig væk" siger jeg roligt og sender hende et smil, men hun er lidt ligeglad med hvor venlig jeg er tror virkelig ikke hun stoler på nogen af os især ikke efter alt det som vi har udsat hende for. 

"Du må undskylde for alt det vi har gjort mod dig" siger jeg så roligt jeg kan, hun sender mig et venligt blik men det bliver fyldt med sorg igen, kan ikke lig at se hende være sådan for har det som om det virkelig gør mig ked af at se hende sådan. 

"Sket er sket, men hvis i hade tænkt jer om ville i nok ikke ha gjort det" siger hun koldt, ser på hende med et venligt blik men da hun rejser sig og går sin vej skynder jeg mig at gå med. 

"Ville nogen gange ønske man kunne komme væk fra alt så man kunne holde en ferie, men har det som om jeg ænder i dårligt selvskab lige meget hvor jeg er" siger hun ligepludselig, kan godt føle hvordan hun må ha det, men mit problem er at jeg ikke kan gøre noget ved det.

"Du kunne bare ta væk i nogen dage og se hvad der sker" siger jeg med min rolige stemme, hun ryster bare på hovedet som om hun ikke kan se at hun har muligheden for at ta væk, for tror ikke der går langtid før politiet finder hende igen.

"Nej for er bange for jeg gør noget dumt, men ved os at hvis ikke jeg tar væk vil politiet nok finde mig og sætte mig i fængsel igen" siger hun før hun stopper op og ser på mig med venlige øjne.

Har det som om mit hjerte kunne blive flået ud af mig for hun har det virkelig ikke ret godt og står bare som om jeg ikke kan noget, det kan jeg heller ikke men da hun vender sig om for at gå sin vej igen bliver jeg bare stående. Ser hun forsvinder et langt stykke væk men hvor hun tar hen ved jeg ikke, kan bare se at det er bedst hun tar væk inden der sker mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...