The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
787Visninger
AA

8. Kapitel 7

Ester's synspunkt

 

Stop kunne ikke gøre noget, ved at jeg stak ham. Ser det for mig helle tiden når jeg sover, prøver at komme over det men kan ikke har det som om det bare sidder inden i mig så jeg slet ikke kan komme væk fra mine mareridt. Ryster over det helle men ved at den eneste der kan få mig til at slappe af er Louis, han har bare en virkning på mig som får mig til at blive rolig.

Ser søgende efter hans bil men kan ikke se den nogen stedere, min mobil ryster en gang ser det er fra ham af men har næsten ikke lyst til at se hvad han skriver.

"Kommer lidt senere er på besøg hos Zayn på hospitalet" skriver han, ser op fra min mobil da jeg har læst det, selvfølgelig er han det da de er venner men har aldrig nogen sinde troet at jeg ville blive så ked af det og i chok over det jeg gjorde.

Ser ned på et billede af mig og Abbi da vi var mindre det blev taget efter vi hade været til vores første skole fest. Smiler ved tanken om det men da jeg tænker tilbage til den tid bliver jeg os lidt sur over alt det som mine forældre sagde til mig, smider billedet væk for er så rasende over at de sagde jeg aldrig ville kunne klare mig selv og at jeg bare var født som en møg unge.

Skubber til en vase da jeg bare ikke gider mere tænker ikke over at jeg faktisk kaster og smadre ting, tar en saks som jeg bruger til at klippe i mine gardiner ved ikke hvad jeg har gang i ved bare at jeg er så ude af den at jeg ikke tænker over hvad jeg gør.

Tåre løber ned af mine kinder vil på en måde godt væk fra alt, men har det som om jeg vil svigte alle mine venner og mig selv men de eneste to venner jeg har er Abbi og Brinly. Hvad er der enlig blevet af hende tænker jeg over før jeg ringer hende op.

"Hallo" svare hun næsten med det samme.

"Ville høre om du var okay og om du var klar til at være lidt sammen med mig?" spørg jeg om med en rolig stemme, kan høre der går et stykke tid før hun gider at svare mig.

"Nej vi kan ikke være sammen mere Ester, alt er forbi mellem vores venskab jeg kan ikke mere" råber hun inden hun lægger på, er rigtig forvirret over det men kan godt se hvis ikke hun kan klare alt det som er sket.

Er så ked af alt ting at jeg bare smider min mobil fra mig er så forvirret at jeg ikke kan gøre andet end bare at være her og tænke over gamle dagen inden jeg to afsted. Høre knap nok at døren bliver åbnet for er travlt optaget med at ha det dårligt over alle de ting som jeg har råbt af mine forældre.

"I er de værste forældre man kunne ønske sig, i behandler mig som et barn" råber jeg så højt jeg kan. Tar min cykel for at komme væk gider ikke mere vil faktisk bare væk her fra også kan de rådne op i helvede. Køre så stærkt jeg kan på en grus vej det kan godt være man har en rig familie men min er ikke en man skal ønske sig at være i.

Viste ikke hvor jeg ville ende eller hvorfor nogen venner jeg ville få af det, men det mindste jeg ville var at såre min søster som jeg gjorde da jeg forlod dem alle sammen, hun var blevet trist over at jeg to afsted men tror os godt hun kunne forstå hvorfor jeg hade brug for at ta væk hjemme fra.

Tænker lidt over alt det men holder op med at tænke på dårlige ting da jeg høre en som kommer hen mod mig, tar en spids ting som jeg finder på gulvet vist en som jeg ødelagde lige før da jeg bare smadrede alle ting. Rejser mig hurtigt da jeg ikke vil blive angrebet eller ha at en tyv skal stjæle noget her inde fra, vender rundt og kaster den spidse ting men da jeg ser det er Louis bliver jeg faktisk forvirret over alt.

"Slap af jeg er her for dig nu" siger han så roligt han kan efter han nær var blevet ramt af den spidse ting, sætter mig ned på gulvet uden at sige noget er så forvirret og ked af det at jeg ikke kan finde ud af hvad jeg skal gøre mere.

"Jeg kan ikke finde mig selv mere, jeg har det som om jeg er gået ind i en mørk labyrint som jeg ikke kan komme ud af igen" siger jeg imens jeg ser stift ud foran mig, mærker han tar fat i min hånd men river den ikke til mig da jeg har brug for en som forstår mig.

"Jeg kan godt se det men du kan ikke gøre noget ved det nu" siger han stille, ryster på hovedet ved godt jeg ikke kan gøre noget men har det som om jeg skal finde en måde jeg kan komme uden om alt det her på.

"Det er min skyld Addison døde for hvis ikke jeg hade mødt Abbi igen så tror jeg aldrig nogen sinde det var sket" siger jeg lidt henvendt til mig selv, ser på ham med et roligt udtryk i mine øjne.

"Jeg skal væk her fra for så kan jeg ikke gøre nogen noget" siger jeg og rejser mig, slipper hans hånd kan ikke lig min tanke om at jeg vil ta væk men hvor hen skulle jeg enlig os ta, tror jeg bliver her men skal bare ha fundet den seje og rolige Ester igen.

Ser han os rejser sig men han går bare hen og giver mig et knus, ligger mine arme rundt om hans hals og nyder bare at han på en måde forstår mig, det kan godt være vi har lidt fortid sammen hvor han behandlede mig som skrald men alt det har jeg lagt bag mig.

"Vil du fortælle lidt om dig selv?" spørg jeg om inden jeg trækker mig væk fra ham, kan se på hans blik at han ikke er vild med at jeg vil vide noget om ham men det vil jeg så det kan man ikke lave om på.

"Ved ikke hvad jeg skal sige andet end at vi faktisk skal over på skolen i aften" siger han, nikker kort for viste godt at der er noget teater forstilling som alle på skolen skal komme og se, smiler til ham så venligt jeg kan men ved godt at det på en måde er underligt faktisk at snakke sådan med ham efter alt det som er sket.

"Hvornår henter du mig så?" spørg jeg om

"Klokken syv" siger han kort før han faktisk har lagt mærke til hvordan der ser ud her inde.

"Jeg var sur" siger jeg uden at sige hvorfor men hvis jeg kender ham bare lidt så vil han sige jeg skal få ordnet det. Begynder at ryde lidt op men syndets hurtigt det bliver kedeligt så jeg holder en pause.

"Du sagde du ville vide lidt om mig, så du skal da vide at jeg er en ven for mange og sørger for at beskytte mine venner" siger han imens han hjælper med at få rydet op nikker til det han siger for har ikke noget at sige til det, da næsten alt er rydet fint op ser jeg op for kan lige så godt få gjort mig klar til i aften.

"Hvordan har Zayn det?" spørg jeg pludseligt om uden at jeg rigtig tænker over jeg spørg ham om det, men skal vide hvordan han har det da jeg stadig en smule har skyldfølelse over det som jeg gjorde mod ham.

"Bedre men om nogen dage bliver han udskrevet fra hospitalet af, så han kan komme hjem men han siger han ikke er sur på dig" siger han, nikker men kan ikke forstå hvorfor han ikke er sur på mig for har sådan set fortjent en skraf for alt det her.

"Vi ses senere" siger han inden han går, ser ham gå ud af døren med hurtige skridt måske skulle jeg bare hade holdt min mund med at spørge ind til Zayn men er bare en smule bekymret for om han var sur på mig.

 


                                                              ****


Får min blå trøje på som jeg med glæde tar på for at komme i lidt bedre humør, sætter en høj hestehale da jeg ellers ikke ved hvad jeg skal finde på, som det sidste tar jeg mine sko på som jeg faktisk tar hurtigere på end jeg hade forventet af mig selv.

Går uden for uden rigtig at tænke over hvad jeg laver men skal jo os vente så kan lige så godt vente ude som inde. Kan mærke at luften er kølig men gider ikke at tænke over at der faktisk snart kan være glat igen, men tænker ikke rigtig længere over det da jeg ser hans bil komme. Smiler ved synet af hans bil men da jeg hopper ind siger ingen af os noget.

Han køre så pænt som jeg husker han os gjorde da han næsten hade kørt mig ned, ser ud af vinduet da jeg ikke ved hvad jeg skal sige så jeg siger ikke noget, men skolen ser jeg foran mig da vi nærmer os. Han får parkeret bilen så jeg skynder mig at hoppe ud af den så jeg bare kan få det her over stået. 

Vi går ind sammen men vi snakker ikke til hinanden det er som om der er tavshed mellem os men hvorfor det ved man ikke, ser over på ham men da han os drejer sit hoved og ser på mig ser jeg væk. Går ind for at se teater stykket men går ud inden der er pause da jeg bare trænger til at komme ud af gå lidt, da det er et kedeligt stykke. Går ned af gangen så roligt jeg kan uden at jeg tænker for meget over hvornår jeg skal ind igen, ser rundt med et roligt blik som bliver til et forvirret ansigtsudtryk. 

Ser ind i klasseværelse om der skulle være nogen men kan ikke se andre end mig selv her, går ind for at finde ud af om der skulle være nogen ting som nogen har glemt. Døren smækker med et brag vender mig om og ser der står en som jeg ikke er helt sikker på hvem er. 

"Nå ser man det, det er jo Ester" siger han, ser han holder noget i sin hånd men kan ikke præcis se hvad det er han holder, mit blik er som frosset fast på ham for har ikke tænkt mig at gøre hvad han siger hvis han vil ha mig til noget.

Da han vender sig om et kort øjeblik er det mit stikord til at stikke af, løber så stærkt mod døren jeg kan men glemmer bare at løbe uden om bordet, så jeg løber lige ind i det eller jeg hopper så jeg rygger over bordet og ned på gulvet. Ser han kommer hen mod mig for er ikke hurtigt nok til at få rejst mig så jeg kan løbe helt væk.

"Du er godt klar over at Naill vil sørge for du bliver anholdt ikke?" siger han, ser hvordan han ser på mig men er ligeglad det kan rage mig en høst blomst at han faktisk ser på mig. Men det gir god mening for kan stadig se for mig hvor sur han hade været da det var sket.

"Ja det kan godt være men det er ikke mit problem" snerre jeg af ham, ser hvordan han går væk men rejser mig langsomt da jeg lige så godt kan ta det med ro da han ikke vil gøre mig noget. Går mod døren men inden jeg når at åbne kommer Dennis ind ser spørgene på ham men skynder mig bare ud for ikke at jeg skal ha at han skal sige noget til mig.

Går tilbage for at se teater stykket men kan ikke koncentrere mig om det så jeg beslutter mig for at gå, går ud på parkeringspladsen da jeg ikke har andre steder jeg vil hen, jo hjem vil jeg faktisk gerne for har ikke lyst til at være her mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...