The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
790Visninger
AA

7. Kapitel 6

Ester's synspunkt

"Jeg gør dig ikke noget bare du sørger for at gøre noget for mig" siger han med en lusket stemme, mit blik er koldt men vil næsten gøre alt for at han skal lade mig være i fred tænker kort over hvad der er godt ved jeg hjælper ham. 

"Fint men kun hvis du lover at du aldrig gør min søster eller mig noget mere" siger jeg bestemt, ser han nikker og rækker mig noget som er pakket ind tar fat i det for at se hvad det er, men da jeg ser det er en kniv ser jeg spørgene på ham.

"Du skal bare stikke Zayn i ryggen med den også lader jeg dig og din søster være i fred" siger han før han går, ser ned på kniven jeg kan da ikke bare stikke en i ryggen fordi jeg bliver bedt om det eller jo det kan jeg for sådan noget gør jeg for min søster. Ser ned på kniven selv om det ikke er den største jeg har haft i hånden kan jeg næsten ikke se muligheden i at jeg stikker ham.

Køre tilbage til diskoteket for at se om han er der men dropper det igen da jeg ikke vil ha at andre finder ud af at det er mig som stikker ham når jeg gør det. Parkere min bil ikke så langt fra centeret af, gemmer kniven men tror ikke han er her så går bare lidt i mine egne tanker ser søgende rundt efter ham men den eneste jeg får øje på er en som jeg ikke ved hvad hedder da han næsten kørte mig ned.

Får øjenkontakt med ham men ser hurtigt væk da jeg ikke har noget at sige til ham hvis han spørg efter Zayn, ser han kommer her over så hurtigt han kan for bilerne uden at blive kørt ned. 

"Har du set Zayn?" spørg han selvfølgelig om trækker på skuldrene men kan se at han vil vide mere, da han tar fat i min arm ved jeg slet ikke hvad jeg skal gøre ser ham i øjnene for at vise at han skal give slip.

"Hedder du ikke godt nok Ester?" spørg han om men nikker kun en gang før jeg går ned af gaden, stopper op fordi jeg ikke spurgte efter hvad han hedder vender om for at gå tilbage til ham.

"Vent hvad hedder du og er du venner med Zayn?" råber jeg men tror ikke han høre mig, ser han ser over mod mig af men han siger ikke noget, ser venligt på ham for kan ikke stadig være sur over at han næsten kørte mig ned.

"Louis" siger han uden at sige mere end hans navn, blinker en gang da han siger sit navn for har jeg ikke hørt det før, har det som om jeg har hørt hans navn og det går op for mig hvor jeg kan huske hans navn fra før.

"Slap af Naill der sker ikke andet end at hun får en lærestreg af at hun snakkede sådan til os" siger en stemme som kommer et stykke væk fra, ryster kort på hovedet af at han har ud tænkt det helle lidt som om han ikke tænker på hvor sur hun bliver.

"Pas på nu kommer hun lad os komme væk drenge" siger Harry som kommer løbende, ser at de andre skynder sig men er lidt senere på den end de andre så bliver nød til at gemme mig et andet sted end de tre andre.

Gør store øjne da jeg kan huske det var dem som sørgede for at jeg fik en spand vand over hovedet og at mine bøger blev gennem blødte. Men det er fortid og jeg er ikke en som ser tilbage på hvad der er sket og bliver sur over, smiler venligt til ham men står bare som om jeg ikke ved hvad jeg skal gøre.

Drejer mit hoved da jeg høre Zayns stemme ser han kommer hen mod os men han siger ikke noget, er forvirret men skynder mig bare at gå høre en af dem siger vent men går bare videre håber på en måde det er Zayn da jeg vil ha det overstået så jeg ikke skal tænke mere på det. 

"Ester vent" høre jeg en stemme sige, kunne bryde sammen men vender mig om ser han står der men ved at jeg skal gøre det, kan ikke se ham i øjnene så jeg ser bare væk fra ham af.

"Jeg ved godt du lige har fundet ud af at det var os der var efter dig, men det er så mange år siden" siger han, holder en hånd op for at få ham til at holde mund ser på ham med et venligt blik men ryster bare på hovedet.

"Er ligeglad bare ikke i kommer efter mig" snerre jeg af ham, selv om jeg ikke mener det jeg siger tror jeg de har en virkning på ham for kan se han holder mund med det samme. Vender rundt for at gå men ser tilbage for at se om han os går, ser han har vendt sig og det er min eneste chance jeg har.

Skynder mig over mod ham men tøver et kort sekund før jeg stikker ham i ryggen, ser væk da jeg føler mig skyldig, ser ud af øjenkrogen at han falder om på jorden, mine tanker er så dystre at jeg faktisk bliver bange.

"Hvad har du gang i Ester, hvis det er den måde du gir igen på fik du mig" siger han, vender mig om men ser at Naill står der bliver mere bange for at han skal til kalde politiet men han skynder sig bare over mod Zayn, høre han råber men høre ikke hvad han råber da jeg er travlt optaget af at smide kniven fra mig.

"Du er lige så sindsyg som din veninde og hendes kæreste" råber Naill så højt at det faktisk trænger igennem mit hoved, er bange men kan ikke få mig til at stikke af, det er først da jeg ser Louis jeg løber da jeg ikke ved hvad jeg skal sige eller gøre, begynder at græde men ved ikke hvorfor nok fordi at jeg har gjort noget som jeg skulle ellers var det mig det gik ud over. Men det jeg tror jeg græder over er at jeg er rigtig bange og ikke ved hvad jeg skal gøre. 

Sætter mig ned for ved ikke hvor jeg skal gøre af mig selv det kan godt være at jeg har gjort noget forfærdeligt for at Dennis skulle lade mig og min søster være, men da jeg så ham i øjnene og gjorde det viste jeg virkelig ikke hvad der gik af mig, det kan godt være jeg kommer fra en rig familie men det gir mig heller ikke ret til at stikke folk ned.

"Er du okay Ester?" bliver så forskrækket at jeg kunne falde om da hans stemme ligepludselig er der ved siden af mig, drejer hovedet en smule men ryster på hovedet er så ked af det at jeg bare kunne græde mig selv i søvn. 

"Det skal nok gå" siger Louis så trøstende han kan, men syndets ikke rigtig det hjælper for kan ikke bare slukke for mine tanker men er faktisk glad for han er her så jeg kan snakke med en.

"Måske ikke for hvis ikke jeg hade stukket Zayn, ville Dennis sørge for at mig eller Abbi ville komme til skade" siger jeg med en rystende stemme, kan mærke jeg selv ryster over at høre mig selv sige det. Det overrasker mig en smule at han ligger sin arm rundt om mine skuldre, men lige nu er jeg ligeglad så jeg lader ham bare gøre det.

"Jeg skal nok sørge for han ikke gør jer noget mere" hvisker han ind i mit øre men det får mig kun til at blive lidt rolig men ikke ret meget, lukker mine øjne for at jeg skal falde helt ned så jeg ikke bare bliver mere bange eller tænker mere over det. Ved ikke hvor langtid der er gået men da jeg åbner mine øjne syndets jeg der er blevet mørkere end der var i for vejen, ser rundt for at se om jeg kan finde ud af hvorfor der er blevet mørkt, men da jeg tar min mobil frem for at se hvad klokken er er den et om natten.

Rejser mig fordi jeg gerne vil hjem men har os på en måde ikke lyst til at ta hjem, sukker kort over at jeg ikke kan finde ud af hvad jeg vil men sådan er det bare lige nu at jeg ikke kan finde ud af noget som helst eller kan godt men alt går alligevel ikke ret godt.

"Hvor skal du hen?" spørg Louis om da jeg begynder at gå, ser ikke tilbage mod ham af da jeg ikke vil se om han er skuffet over at jeg går.

"Skal hjem" svare jeg så kort jeg kan svare uden at sige hvorfor jeg gerne vil hjem. Høre han kommer hen mod mig men siger ikke noget men går bare så hurtigt jeg kan, er så træt at jeg har det som om mine ben ikke kan bære mig mere.

Kommer hen mod min bil men bliver stoppet af Louis, ser på ham med et koldt blik men han har nok ret i at jeg ikke skal køre, sætter mig ind men lader ham køre mig hjem da jeg ikke selv orker at køre eller noget som helst vil bare sove. Køre turen er længere end jeg hade forventet, ser bare ud af ruden lidt lige som om alt det her bare er en drøm men ved at jeg ikke drømmer så da jeg kan se mit hus går jeg bare ud af bilen som om jeg er en robot.

"Skal jeg hjælpe dig ind?" høre jeg der bliver sagt men ryster på hovedet for kan godt gå selv. Finder mine nøgler så jeg kan få låst mig ind, lukker døren igen men da jeg ser min sofa ligger jeg mig ned og falder hurtigere i søvn end jeg hade troet jeg ville. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...