The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
789Visninger
AA

5. Kapitel 4

Dennis's synspunkt

 

Ser på de andre som sider ved bordet men det jeg mest ligger mærke til er at Brinly ikke er kommet, efter det som skete med Ester i går har Brinly bare ikke rigtigt ville snakke med nogen, ved at vi snart skal ha sat mødet igang da det er nok det vigtigste møde som jeg nogen sinde har lavet. 

"I ved godt alle sammen at Ester og Alma er søskende, men det var ikke helt meningen at de skulle finde hinanden igen, men nu har de fundet hinanden, men hvad skal vi ikke lige gøre ved det" siger jeg hårdt, ser rundt på dem alle sammen men alle lytter så der er ikke nogen som jeg skal skælde ud for ikke at de høre efter.

"Vi kunne jo bare gøre det af med en af dem for så har vi ikke et problem" siger en lys håret pige som har blå øjne. Nikker for det har hun jo ret i men syndets ikke med det samme vi skal gøre det af med en af dem så hurtigt.

"Det kommer vi nok til men vil vente lidt i nu med det for deres forældre skal jo ikke mistænke os for det" siger jeg så højt alle kan høre det, døren smækker bag os og da jeg vender mig om for at se hvem det er ser jeg det er Brinly.

"Dejligt du gad at komme idag" siger jeg køligt til hende, for man skal ikke bare komme når det passer en selv fordi man syndets det er sjovt at hænge ud med venner. Ser igen på dem alle sammen for at se om du har noget at sige.

"Vi kunne os bare prøve at skille dem af for hvis den ene bliver træt af den anden er det jo bedre, men der er så en risiko i at vi ikke kan få fat i de penge vi skal ha eller hele deres formue" siger en anden, tænker det igennem det som de siger men det er jo sandt for vi skal bare sørge for at vi kan komme ind og få fat i de penge vi skal ha. Da de andre går ud ser jeg køligt over på Brinly, men hun sender bare er hårdt blik tilbage til mig men det er lidt min egen skyld.

"Det lyder spænende det i har gang i, men tror ikke det vil være en alt for god ide hvis i fik ram på en af dem nu" siger hun flabet, ser koldt på hende men blive så venlig i blikket igen, rejser mig for at finde det hun skal bruge, finder en pistol som ikke er alt for stor men heller ikke for lille. Gir hende den for hun skal bruge den for ellers vil min plan ikke gå op.

"Hvem skal jeg være ond imod?" spørg hun da jeg gir hende den.

"Adison det er Alma's veninde, hvis du truer hende skal hun nok gøre som du siger, men hvis ikke hun lytter bruger du den" siger jeg hårdt for at forklare at jeg mener det. Hun nikker kort før hun rejser sig.

"Så må jeg jo finde hende, hun må være færdig med at arbejde lige nu" høre jeg hende sige før hun når at gå ud af døren.

 

 

Brinly's synspunkt 

Ser søgende rundt efter Adison for gider rent ud sagt bare ikke gå at lede efter hende i flere timer, ser hun kommer gående hen imod mig sender hende et venligt falsk smil men ved os at jeg skal ha hende væk her fra så ingen opdager hvad der sker.

"Må jeg ikke lige tale med dig" råber jeg til hende da jeg kommer lidt tættere på hende, hun sender mig et forvirret ansigt men hun følger efter mig bag om en bygning.

"Hvad vil du?" siger hun koldt, men ryster bare på hovedet af hende da det er mig som har ordet her.

"Du skal hjælpe med at få ram på Ester og Alma" siger jeg koldt til hende, hun ryster på hovedet med det samme jeg siger det men det var os det jeg hade forventet af hende.

"Jeg går ikke bag om ryggen på Alma" siger hun hårdt men ryster kort på hovedet før jeg trækker pistolen frem. Ser hendes øjne bliver store men bliver nød til det hvis jeg ikke vil holdes uden for.

"Er du sindsyg Brinly?" råber hun med angst i stemmen, mit blik er hårdt som har låst sig fast på hende for vil ikke miste hende af syne.

"Nej jeg er ikke, du gør som jeg siger ellers" siger jeg koldt, peger på hende med pistolen hvis ikke det hade været Dennis der hade sagt jeg skulle gøre det hade jeg aldrig selv gået så langt.

Høre nogen som kommer men vil ikke se væk fra hende af for det kunne være noget jeg selv tror der kommer, der er stille imellem os et stykke tid men da hun vender om for at løbe sin vej griner jeg bare af hende. Trykker pistolen ind men rammer hende ikke meget, da jeg skyder igen er der en som får mig ned på jorden, da jeg ser hvem det er bliver mine øjne store.

"Du skyder vist den forkerte, men hils ham igen fra mig af" siger han koldt, ser han knytter sin hånd men rammer kun min kind, det gør voldsomt ondt men da jeg os bliver slået i maven er jeg forsvarsløs for han tar pistolen så jeg kan ikke gøre andet end bare at blive liggende her.

"Næste gang du vil skyde nogen skal du vist tænke dig om Brinly" snerre han af mig før han skynder sig væk. Alt gør ondt efter de slag jeg fik i maven men gjorde som jeg fik besked på så det er ikke fordi jeg ikke gør som der bliver sagt, men ved helt sikkert at han kommer igen efter os, men er så meget ligeglad han har os engang været med i gruppen, men gik sin egen vej da han ikke gad mere.

 

 


                                                                   ****

 

 

Ved ikke hvor jeg befinder mig da jeg vågner men da jeg ser Dennis side i det ene hjørne går det op for mig. Rejser mig op men det gør for ondt i hovedet og i maven til jeg kan rejse mig helt.

"Nå du er vågen" siger han venligt, ser undrende på ham men han ser da tilfreds ud os selv om jeg faktisk os kunne ha mistet livet af det da jeg ikke kunne forsvare mig mod ham.

"Er du tilfreds nu" siger jeg koldt, er rigtig sur over at han faktisk syndets det er sjovt på en måde at jeg næsten os hade været med i faldet, ser han kommer over mod mig af men ser væk fra ham.

"Hey du klarede det fint" siger han trøstende, ryster på hovedet for syndets ikke selv det gik ret godt da jeg blev slået, mærke han lægger sin hånd på min skuldre men ryster den så hurtigt af jeg kan for han skal ikke tro han kan trøste mig sådan.

"Lad mig være i fred" råber jeg, hopper ud af sengen ligeglad med om jeg faktisk får det dårligt af det for vil væk fra ham, det kan godt være han er min kæreste men Ester hade ret i alle de gange hun har kaldt ham psykopat for det passer. Løber ned af gangen og ud af døren er ligeglad med at der er koldt vil hjem til mig selv, men om bestemmer mig da jeg næsten er hjemme ved mig selv af vender jeg om og løber længere væk så langt væk fra alting jeg overhovedet kan komme. 

Står stille et øjeblik for at se hvor jeg er, mine fødder er kolde da jeg ikke to sko på det eneste jeg har på er nogen tynde bukser en trøje og nogen strømper, kan ikke lade være med at blive ked af det for pludselig vælter tårene bare frem. Ser op mod himlen af for kommer til at tænke på min far da jeg står her i kulden, han sagde altid at jeg aldrig måtte blive venner med nogen jeg ikke syndets om os selv om jeg ikke er god til at få venner.

Går lidt videre imens tankerne bare køre rundt i hovedet på mig er så ked af alting men ved fra nu af at jeg aldrig nogen sinde mere vil være i nærheden af Dennis hader ham for alt det som jeg har gjort fordi han sagde jeg skulle. 

"Mor jeg ville ønske jeg aldrig hade råbt af dig eller hade sagt de ting inden jeg to afsted" siger jeg med en svag stemme, har det som om det er mig som er den svage nu og ikke andre men måske har det altid været det der skulle ske at jeg skulle lide til sidst, det går op for mig at den eneste jeg har tilbage nu er Ester men hvis hun heller ikke høre på mig eller ikke vil lukke mig ind i sit hjem mere er det hendes valg, men det er det sidste jeg kan prøve før jeg tar væk her fra.

"Nu kan du se hvordan andre lider Brinly" siger en rolig stemme bag mig, vender hurtigt rundt for at se hvem det er men mit blik bliver mørkt da jeg se han står foran mig.

"Prøver du at hjemsøge mig så gør det, for du har vel fået den hævn du vil ha er det ikke os rigtig Zayn?" spørg jeg om med en vred stemme, er ikke så ked af det mere som jeg har været for nogen minutter siden da mit humør hurtigt kan skifte. Ser han tar pistolen han to fra mig af frem, har os fortjent det så vil bare ha det overstået men noget jeg ikke forventer er at jeg høre en råbe mit navn.

Vender mit blik rundt for at se hvor lyden kommer fra men det er som om den forsvinder helt igen, sukker men høre så en kalder igen ved med det samme at det er Ester for kan kende hendes stemme på lang afstand.

"Brinly hvad laver du her ude?" råber hun men da hun kommer tættere på ser jeg hun lægger mærke til at Zayn os er her med en pistol. Vifter med hånden for at få hende til at gå men hun er lidt ligeglad hun går direkte ind foran mig.

"Hvis du vil dræbe min veninde så skal du forbi mig først" siger hun vredt til ham men kan høre på hendes stemme at den er lidt rystende så hun er bange. 

"Hvis du viste hvad din veninde har gjort vil du ikke sige hun er din veninde mere" snerre han, ser fra hende til ham et par gange for vil ikke ha hun skal dø begrund af hvad jeg har gjort, men han har ret i at hvis hun viste hvad jeg gjorde vil hun aldrig tilgive mig.

"Hun gør ikke nogen noget det har hun selv sagt" høre jeg hende sige, men kan ikke selv få mig til at sige noget da jeg ikke vil miste Ester som veninde så jeg siger ingenting.

"Så lyver hun for hun har gjort noget meget alvorligt, men det finder du jo sikkert ud af" høre jeg ham sige som det sidste, ser han fjerner pistolen men ved at han altid vil ha den hævn så det er mig som skal være på vagt for hvis jeg ikke er det så går det galt. Ser hun vender sig om mod mig af for at vise at vi går, vi går begge to vores vej men ved at jeg skal passe på med hvad jeg siger fra nu af da jeg ikke vil ha hun finder ud af at jeg slog Adison ihjel hvis hun døde som jeg ikke helt ved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...