The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
793Visninger
AA

4. Kapitel 3

Ester's synspunkt

Forstår ingen ting af hvorfor han skulle slå hende syndets det var underligt, men blev jo nød til at gære noget kunne ikke bare stå og se imens hun blev slået så jeg fik slag, røre ved min kind så forsigtigt jeg kan er så træt af at det altid er mig som skal ha bank. Ser ned af gaden med et roligt blik prøver at ta det lidt roligt men gider ikke i skole efter det som skete i går for min kind er rød så vil ikke ha at andre spørg ind til hvorfor den er sådan. 

Lukker mine øjne men ikke ret længe før jeg beslutter mig for at jeg vil gå mig en lille tur rundt i byen, går ned af gaden uden at tænke så meget som jeg næsten altid gør nogen gange er det os bare rart at man kan holde lidt fri fra alle sine tanker.

Vinden blæser kold luft lige i hovedet på mig det får mig selvfølgelig til at ryste en smule fordi luften er kold, der vare sikkert heller ikke mange dage før der kommer sne så må bare nyde at der ikke er så glat eller er masser af sne i nu for lige pludselig er det her bare. Tænker ikke over hvor jeg går før jeg ser en bil kommer rundt om hjørnet mine øjne bliver store men jeg står bare midt på fortovet og stier, prøver at løbe min vej men kan ikke det er som om jeg bare er blevet limet fast til asfalten.

Bilen kommer hurtigere mod mig men det er først der det går op for mig at jeg skal væk, løber men det er som om jeg bare læber langsommere for bilen kommer hurtigere over mod mig af, den bremser hårdt for ikke at den køre mig ned. Men det er som om det er noget jeg har drømt for stier bare ud i luften før det går op for mig at der er nogen som rusker i mig.

"Er du kommet til skade?" spørg han om med en bekymret stemme, blinker et par gange før jeg ser hans ansigt men har det som om jeg er lammet i hele kroppen, kan lige få mig til at trække på skuldrene for at svare på hans spørgsmål. 

"Kom vi må heller få dig væk her fra" høre jeg han siger men svare ikke for det er som om jeg ikke kan sige noget, han hjælper mig stille op går med ham over til hans bil men han vil heldigvis ikke ha jeg hopper ind for jeg køre heller ikke med fremmede mere. Ser ham ind i øjnene uden at sige noget men er taknemlig over at han ikke kørte mig ned.

Ved ikke hvordan jeg havnede i hans bil på vej hvor hen ved jeg ikke, det er først som om jeg rigtig vågner da jeg får en besked, ser hvem det er fra det letter lidt at det er fra Brinly for var bange for at hun var blevet sur på mig men hvorfor skulle hun os være det tænker jeg bare.

"Skal vi mødes efter skole?" skriver hun, ved ikke om jeg vil se hende men har det os på en måde som om at jeg har pligt til at mødes med hende, men hvis ikke jeg vil så vil jeg ikke men jeg kunne jo os bare se hvad hun vil.

"Ja det kan vi godt" skriver jeg hurtigt tilbage, ser væk fra min mobil af men nu skal jeg os bare lige sættes af den her bil for har skam ikke tænkt mig at blive her ret meget længere. 

"Kan du sætte mig af her?" spørg jeg om med en blid stemme for ikke at jeg lyder som om jeg er sur, ser ikke over på han ser bare ud af forruden for har ikke lyst til at møde hans blik. Ser han holder ind til siden syndets det er dejligt han hørte efter hvad jeg sagde så han ikke bare kørte videre.

"Tak for turen" siger jeg hurtigt, skynder mig at hoppe ud så jeg ikke kan nå at blive stoppet skynder mig væk fra bilen af for vil ikke se tilbage da jeg vil glemme det som er sket, ved ikke præcis hvor jeg skal mødes med Brinly men har på fornemmelsen at det er ved lys krydset.

Går i mine egne tanker længe tænker over tænk som er sket idag, alt det med at jeg var ved at blive kørt ned køre som en film i mit hoved, prøver at ryste tankerne ud af hovedet på mig men kan bare ikke. Ser at Brinly står ved lys krydset som jeg tænkte sender hende et smil som viser at jeg er glad for at se hende.

"Godt du kom så hurtigt vi skal lige mødes med Dennis" siger hun lidt forsigtigt for hun ved at jeg hader hendes kæreste men da jeg bare sukker af det tar hun det lidt mere roligt. Vi går i tavshed et stykke tid jeg ved ikke selv hvad jeg skal sige så jeg siger ikke noget, ser nogen gange over på hende hurtigt men ser så væk igen.

"Hvordan har din dag været?" spørg hun om, trækker på skuldrene for ved ikke hvad jeg skal sige men da vi kommer lidt længere hen mod centreret af ser jeg Dennis står der, mit humør ændre sig hurtigt tror faktisk os at Brinly kan se det for hun sender mig et jeg er ked af det blik.

"Godt i kom i skal hjælpe med at stjæle lidt" siger han, ser han sender mig et blik som jeg ikke helt forstår men har gjort det så mange gange og ved at jeg skal aflede dem i butikken, vi alle tre går hen til bageren falder med vilje midt på gulvet for at få alles opmærksomhed, ser en fra bageren skynder sig over mod mig af.

"Er du okay" siger damen men lader som om jeg ikke kan høre hende høre at hun råber på en anden som vist kommer løbene for at hjælpe, de rusker i mig men bliver ved med at ha lukkede øjne, åbner øjnene for de andre piftede det betyder at de er færdige, rejser mig stille og roligt ser ned på damerne og takker for deres hjælp.

"Det var nok en af dine bedste numre nogen sinde" siger Brinly med en alt for glad stemme ryster på hovedet for har det nogen gang ikke godt med at vi bare gør sådan noget.

"Jeg tror bare jeg går gider ikke mere" siger jeg efter at der ikke er nogen som siger noget, ser at Dennis sender mig et advarende blik men er lidt ligeglad han kan rande mig.

"Må jeg ikke snakke med dig alene Ester" siger Dennis med en kold stemme, sukker men følger da med ham selv om jeg faktisk ikke gider da jeg ikke kan se hvorfor han vil snakke med mig. Da vi er et stykke væk fra Brinly vender han sig om mod mig ser hvor sur han ser ud i ansigtet men kan ikke rigtig se hvorfor han skal være så sur.

"Det kan godt være du er træt af at stjæle men vi kan ikke gøre det selv, det kan godt være Brinly ville blive lidt sur hvis hun fandt ud af at du ikke gad at hjælpe mere" siger han koldt til mig, ser på ham med det koldeste blik jeg nogen sinde har lavet til nogen som helst.

"Hvad så er så ligeglad med hvad hun siger til det jeg vil bare ikke stjæle mere" siger jeg så hårdt jeg kan, ser hvordan han's øjne ser på mig men er ligeglad vil ikke mere og han kan ikke tvinge mig. Ser han svinger en knyttet næve bag ud har lyst til at kigge væk men alt går så stærkt, hans hånd rammer min kind med et smæk bliver meget forskrækket men sender ham bare et rigtigt ondt blik.

"Du er sindsyg" råber jeg, løber alt det jeg kan for gider ikke mere syndets det er en sindsyg kæreste som Brinly har men det var hendes valg ikke mit. Ved ikke hvor jeg vil hen ved bare jeg vil væk, væk fra alt det som er træls. Min kind gør ondt men bliver nød til at ignorere det hvis jeg ikke vil tænke på flere dårlige ting.

Tar bussen hjem til mig selv men da jeg kommer hjem sætter jeg mig ind i min bil, køre mod søen for det er det jeg har brug for at være alene i mine egne tanker. Sætter mig på en bænk har det forfærdeligt med alt det som jeg tænker på for tror ikke det vil være så godt hvis jeg blev ved med at stjæle, har ikke lyst til at være en som stjæler men vil heller ikke miste Brinly som veninde om så hun har en sindsyg kæreste som jeg hader mere end alt andet.

Stopper med at tænke da jeg høre der er en som kommer over mod mig af, ser mig ikke tilbage da jeg ikke vil se hvem det er som kommer, vinden bliver mere kølig men er lidt ligeglad to her ud fordi jeg ville være i fred.

"Er det i orden jeg sætter mig ned her?" siger en lys stemme som jeg husker alt for godt, drejer hovedet ser det er hende som jeg mødte inde i byen for to dage siden, men det er os hende som jeg skubbede væk så hun ikke blev slået.

"Ja det er i orden du sætter dig bare" siger jeg venligt, ser lige ud igen syndets det er dejligt at være her for der er så dejligt så man kan ihvertfald tænke i fred.

"Det du sagde med at vi var søskende er du sikker på det passer?" spørg jeg om, ser på hende med et løftet øjenbryn for i mit hoved kan jeg ikke huske så meget fra da jeg var mindre men lidt hvis jeg tænker godt tilbage.

"Ja jeg er helt sikker" siger hun bestemt kan se på hendes blik at hun mener det men måske kan jeg alligevel godt huske hende. Hendes lyse hår, brune øjne og hendes dejlige smil jo det må være hende.

"Jeg kan huske dig, hedder du ikke Alma men jeg kaldte dig Abbi?" spørg jeg om, ser på hende at hun sender mig et venligt smil fordi hun viste at jeg ikke kunne glemme min egen søster. 

"Jo det er det Ester" siger hun venligt, da hun siger mit navn ved jeg det er hende bliver faktisk rigtig glad fordi hun er her lige nu, rejser mig for at give hende et hurtigt knus.

"Det er bare fantastisk at du tænkte dig om så du kunne huske mig" råber hun, vi giver hinanden et hurtigt knus før vi sætter os og snakker vældig om gammel tider vi hade sammen.

"Da du stak af hjemme fra som 13 årig viste jeg ikke om jeg nogen sinde vil komme til at se dig igen, men da jeg så dig første gang for to dage siden blev jeg bare rigtig glad for jeg tænkte nok det var dig" siger hun før hun holder en pause, nikker bare for har ikke andet jeg kan gøre end bare at nyde at vi begge sider her og snakker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...