The Way Forward

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 23 maj 2014
  • Status: Færdig
Ester Black kommer fra en rig familie men hun stak af som 13 årig da hun ikke gad det mere, da hun blev behandlet som om hun bare var usynlig den enste hun havde var hendes søster Alma som Ester kalder Abbi. Hun fortæller ikke sin søster hun rejser, men hun tar væk da hun bare vil væk. Hun tror ikke de nogen sinde vil mødes igen. Men da hun møder sin søster Abbi igen ved et tilfælde kan hun ikke kende hende, hun tror ikke på hun har en søster, da hun har glemt alt om hende. Men hun finder ud af at det passer at de er søskende og da hun tænker sig godt om kan hun faktisk godt huske hende. Det var ikke meningen at de skulle mødes igen og Drengen Dennis vil gøre alt for at de ikke skal være for meget sammen da han har en plan med at en af dem skal gi ham alle deres penge, men det bliver ikke en nem opgave for ham.

2Likes
4Kommentarer
787Visninger
AA

2. Kapitel 1

Ester's synspunkt
 

Regnen pisker ned på gaden er driv våd og ved godt at jeg skulle ha mødtes med Brinly for en time siden, men har det som om alt er efter mig og kunne ikke slippe væk før nu da jeg ikke vil blive taget og sat i fængsel bare for at ha taget noget. Ser rundt og mit blik er ikke lige frem det venligste man kunne møde lige nu, ligner nok en røver men er ikke lige frem en eller måske på en måde, men er er mere tyv end røver. 

Ser en skikkelse længere fremme går hurtigere for tror det er Brinly men da jeg kommer nærmere kan jeg se at det ikke er hende, kan ikke se personens ansigt men kan kun se personen bag fra så ved ikke helt men ignorere bare personen da jeg går forbi, men ligger ikke mærke til at jeg kommer til at snitte ham med min arm. Det giver et hop i mig da han tar fat i min arm og får mig lagt ned inden jeg kan nå at tælle til to. 

"Slip mig" råber jeg og prøver at komme op at stå men ser så at han holder mig nede med en kniv tæt på mig, selv om jeg føler mig bange vil jeg ikke vise det da jeg ikke er den personen som viser når man er bange eller ked af det. Prøver at gøre alt for at komme op men han holder mig bare hårdere nede mod jorden.

"Zayn lad hende gå hun er med mig" siger en stemme som jeg ikke ved hvor kommer fra, men kan se at han hurtigt skynder sig væk fra mig af men ser ikke hvem det var som fik ham til at flytte sig fra mig af, mit blik glider ned på jorden hvor jeg stadig ligger sætter mig op men rejser mig først lidt efter.

Efter jeg er gået længere ned af gaden og da jeg endelig ser Brinly smiler jeg stort til hende og sætter i løb lidt fordi jeg stadig er chokeret, over det som der lige er sket men tror ikke at han ville ha gjort mig noget alligevel.

"Hey er du okay?" spørg hun om da hun ser mit ansigts udtryk men ryster på hovedet for ikke at hun, skal tro der er noget galt da jeg bare ikke vil snakke om alt det som er sket. Vi går hen mod hendes hus hvor vi heldigvis kan være alene hvis ikke hendes irerterrende kæreste er der og da jeg selvfølgelig det mindste jeg håbede lige nu, så er hans bil der ser væk for ikke at jeg skal blive mere sur.

Åbner bare døren med et smæk for håber han vil blive skræmt væk men selvfølgelig bliver han ikke skræmt væk af så lidt, går ud i køkkenet uden at sige et ord for ved at han bare vil komme og irerterre mig når han har chancen. 

"Hvor er Brinly?" siger en rolig stemme bag mig, vender ikke rundt for at se hvem det er for ved at det er ham, trækker på skuldrene men da jeg høre han kommer over mod mig tar jeg bare en gaffel og venter på han er tæt nok på.

Skal til at vende rundt men han får fat i gaflen før jeg får stukket ham med den men skynder mig bare ud af køkkenet for ved at han ikke vil lade mig være og det er der for jeg aldrig vil være her frivilligt når han er her. Skynder mig ud af døren uden at sige et ord tar min mobil frem for at skrive til Brinly at jeg tar hjem til mig selv, går en længere vej hjem da jeg bare vil tænke tingene igennem før jeg er helt hjemme. 

Ser ned på fortovet for ved ikke helt hvad jeg ellers skal se på, bliver først opmærksom da jeg går ind i en jeg ser det er en pige og det glæder mig nok at det ikke var en sindsyg person.

"Det må du virkelig undskylde" siger jeg og rækker ud efter pigens hånd for at hjælpe hende op men ser bare at hun rejser sig hurtigt op, ser først ordentligt hendes ansigt nu men syndets jeg har set hende før men er ikke sikker på om det er rigtig.

"Har jeg ikke set dig før?" spørg jeg om og ligner et stort spørgsmålstegn ser hvordan hendes blik ændre sig fra vredt til venligt hun smiler faktisk til mig, da hun svinger sine arme rundt om mig og giver mig et knus trækker jeg mig væk da jeg syndets det er særlig rart.

"Vi er søskende, kan du ikke huske det?" siger hun imens hun ser på mig med hendes helt rolige og venlige øjne, men tænker alt hvad jeg kan for at huske hende men ryster bare på hovedet.

"Nej har ikke set dig før, du forveksler mig vist med en anden" siger jeg koldt, sender hende et koldt blik før jeg går videre, tænker over om jeg har set hende før men syndets ikke jeg har, så hun må vist ha forvekslet mig med en anden. 

Alle mine tanker bliver ved helt ind til jeg kommer hjem os selv om jeg prøver at tænke på noget andet men kan bare ikke komme i tanke om noget som jeg ikke syndets har været irerterrende. Finder mine nøgler i min lomme og låser mig ind smækker døren i bag mig med et brag, har det dårligt over at jeg bare gik fra Brinly men hvad skulle jeg stille op, nu da hendes virkelig trælse kæreste er der.

Smider mine nøgler på mit bord da jeg går forbi, ved ikke hvad jeg skal end at gå i seng for gider ikke noget andet end bare at gå i seng, smider mig på min seng men kan ikke falde i søvn vender mig om på siden men alle tankerne kommer bare igen og igen prøver at ignorere det som jeg har oplevet men kan ikke. Ligger mig på ryggen for at se om jeg kan falde i søvn nu men må næsten gi op for kan ikke.

Rejser mig for kan lige så godt gå ned i køkkenet men da jeg når der ned høre jeg et ordentligt brag, løber ind mod stuen for at se hvad der er sket og stopper i døren da jeg ser at der ligger glas på gulvet ved ikke hvad jeg skal gøre, ser mig omkring for at se om der er nogen her inde.

"Er der nogen?" råber jeg men kan ikke se nogen så går uden om glasskårene men bliver trukket til side af en som holder mig for munden, mit hjerte hamre virkelig hårdt men kan ikke gøre noget for den person som har fat i mig holder mig fast.

"Der sker ikke noget, du skal bare være i sikkerhed" siger en stemme som jeg har hørt en gang før, det giver kuldegysninger i mig men bliver trukket baglæns uden jeg kan nå at sige noget til det, følger bare efter den mystiske fremmede ud i mørket ved ikke hvor vi skal hen ved bare at jeg går med stille og roligt. Da jeg ser at han går hen mod en bil stopper jeg op for jeg skal skam ikke med ham ud af køre, ved ikke hvordan han ser ud eller hvem han er så der for vil jeg ikke med.

"Kom her" siger han og åbner døren men ryster på hovedet da jeg slet ikke kan få et ord frem, kan se at han kommer hen mod mig men vil ikke med så må han tvinge mig hvis jeg skal med. Han tar fat i min arm da han kommer tæt nok på stritter imod for at undgå at komme ind i den bil, men det er lidt lige som om han er ligeglad med at jeg ikke vil med.

Han prøver at få mig ind i bilen men uden held så det ender med at han løfter mig ind i den og smækker døren, tar i håndtaget for at komme ud men opdager at den er låst, sparker på døren men kan bare ikke komme ud, ser han hopper ind foran men ligger ikke så meget mærke til det da jeg gør alt for at komme ud.

"Du kommer ikke ud af den grund" siger han koldt til mig men er så meget ligeglad med om han var en morder for køre normalt ikke med fremmede som ham, hamre på ruden men bliver træt i armen så indser til sidst at jeg ikke kan komme ud, tar min mobil frem for at skrive til Brinly.

"Hjælp er i fare" skriver jeg men da jeg trykker på send sker der ikke noget, ser overrasket ned på min mobil men den vil ikke sende så må os opgive det, ser ud af vinduet men har det som om alt er forbi for mig, men tror ikke på det helt er slut for vil gøre alt for at jeg kommer væk fra den her forbandede bil.

Lukker mine øjne men falder ikke i søvn ser bare for mig hvad der er sket i løbet af dagen eller aften som det jo er, måske var det min søster som hun sagde men som jeg husker det har jeg ikke en søster og hvis jeg hade hvorfor bor vi så ikke sammen, for min mor og far har jeg ikke ved ikke hvor de er så det ville være underligt hvis det var sandt.

 

 

   

                                                           ****

 


Vågner ved at høre vinden klapre mod en rude ser at jeg ligger i en seng men ikke min egen, sætter mig hurtigt op for hvis ikke det er min seng hvem's seng er det så. Ser rundt ser hvide vægge med en masse malerier og et stort maleri som fanger min opmærksomhed. Ser at der er et lille skrivebord som står i hjørnet men rejser mig for vil bare gerne hjem, da jeg slet ikke ved hvad jeg skal her og vil nok gøre alt for at komme hjem.

Går ud på gangen ser at der ser meget tomt ud men er ikke sikker på at jeg kan finde ud igen, finder en dør som jeg tror føre ud rykker i håndtaget men den er låst ser rundt for at se om jeg kan finde en anden ud gang, går ned af en anden gang men kan ikke se at der er nogen døre som føre ud, åbner en dør men det er bare ind til et soveværelse. Sukker over at jeg ikke kan finde ud men bliver lidt overrasket da jeg så ved et uheld vælter ind på et kontor, ser en masse papir som jeg vist ikke skal se.

Går over til skrivebordet for at se på de papirer som er her, ser nøje efter hvad det er men tror ikke det var meningen at jeg skulle se dem, høre der kommer nogen og det får mig til at blive lidt stresset, ligger et papir i min lomme, skynder mig ud men det var os i sidste øjeblik.

"Du skal ikke være her nede" siger han koldt til mig, men er enlig lidt ligeglad for jeg ser nu at det bare er Dennis som er Brinly's kæreste mit blik bliver koldt, jeg kan slet ikke forstå hvorfor det først er nu jeg har lagt mærke til det var ham.

"Hvad er de her papir noget du måske skjuler?" råber jeg imens jeg tar papiret frem kan se at hans øjne bliver mere fyldt med vrede men det stopper mig ikke i at blive ved.

"Måske skjuler du det os for Brinly?" spørg jeg om, hæver det ene øjenbryn imens jeg bare ser på ham, ser han går tættere på mig men prøver ikke at føle mig bange for gør jeg det har han vundet, det vil jeg slet ikke ha at han skal.

"Måske holder jeg det skjult, men det har jeg en grund til og så skal du ikke bare kigge i mine ting" siger han vredt, ser hvordan hans øjne lyser af vrede på en måde har jeg lyst til at gemme mig for kender ham ikke så godt som Brinly og det vil slet ikke være godt hvis han bare blev så sur at han gjorde mig noget.

Mit hjerte hamre hurtigere men da han stopper med at gå tættere på, holder jeg mig lidt roligere men ikke meget rolig for mit hjerte galopere der ud af, lukker øjnene en gang og står bare stille uden at sige et ord. Mærker at han tar fat i mit håndled men er ikke i stand til at sige noget eller løbe min vej.

Åbner mine øjne ser han betragter mig men han vender sit blik væk fra mig af igen, kan mærke der bliver en tavshed mellem os men vil ikke sige den er pinlig tvært imod, så er den faktisk behagelig.

"Bare gå op med dig" siger han med et lidt mere roligt tonefald som man ikke skulle tro han hade efter alt det som vi lige har smidt i hovedet på hinanden, begynder af gå men min hjerne køre rundt som om jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv mere, måske vil det være bedre jeg bare to hjem til Brinly da jeg ikke kan klare at være i nærheden af Dennis meget længere.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...