your song

Sarah Smith en typisk amerikaner, møder Justin Bieber verdensstjernen. "Kulde møder varme" Er der mere at sige?

19Likes
14Kommentarer
847Visninger
AA

5. Moments

- Så du tager det for at kunne forholde dig 'normalt'? spurgte jeg og kiggede ned på ham. Han lå med hovedet på mit skød, imens jeg blidt nussede hans brune hår. Det var nok det tætteste jeg nogensinde ville komme på ham. Han lå med lukkede øjne, som om han nød at jeg stille kørte mine hænder rundt i hans hår. Faktisk flettede jeg det, ikke sådan med elastikker, men bare sådan, fordi det er bare noget mine hænder gør når jeg får lov at røre andres hår. Jeg smilte lidt ved tanken. Gud hvor må jeg egentlig skræmme folk væk nogle gange.

- Det kan man godt sige, sagde han og trak lidt på det. Der blev stille udvendig, men jeg er sikker på at indvendig tænkede vi begge utroligt meget.

- Du Sarah? spurgte Justin, stadig med lukkede øjne.

- Mhmm, svarede jeg spørgende, og skubbede noget hår bag mine ører.

- Har du fortalt nogle om os, ikke på den måde, men altså det jeg mener er at, altså du ved, har du, du ved, sagt noget om at du kender mig? spurgte han nervøst og bed sig blidt i læben. Uh.

- Haha, nej, nej det har jeg ikke. Jeg har faktisk slet ikke tænkt sådan over det, svarede jeg lidt grinende.

Han svarede bare med et smil. 

Pizzaen var spist, og Justin rejste sig op og gik på toilet.

- Hvad fanden har du gjort ved mit hår? kom han grinene tilbage, imens begge hans hænder fumlede rundt i hans hår. Jeg trak bare på skulderen, og smilte uskyldigt.

- Du er sgu en underlig pige, konstaterede han og gik grinende ud i entreen.

- Du siger bare til hvis du får brug for et par fletninger ekstra, sagde jeg flabet tilbage, og rejste mig fra sofaen. Jeg hørte han grinte svagt ude fra entreen.

- Går du nu? spurgte jeg, og prøvede at lyde trist. Justin rejste sig op, efter at have taget sko på.

- Ja, jeg bliver nød til at komme hjem, svarede han svagt smilende. Jeg nikkede forstående.

Et bump lød udefra balkonen, og både Justin og jeg gik hurtigt hen til balkonen, jeg åbnede døren roligt og  kiggede ned. Paparazzierne havde åbenbart fundet frem til hvor han var. Pis.

- Der er mange af dem, konstaterede jeg og bed mig i læben. Det bliver svært for ham at komme hjem. Han nikkede sig enig.

- Hvad skal du i aften? spurgte han hurtigt og håbende.

- Ingenting, hvorfor? spurgte jeg nysgerrigt.

- Du har vel ikke en ekstra soveplads vel? spurgte han så og kløede sig nervøst i nakken. Det gjorde han faktisk altid når han var nervøs.

- Du kan godt sove her, smilede jeg, og lukkede balkondøren. Han smilede takkende.

 

 

- Hej Kenny, du kunne eventuelt ikke hente min bil, hos Sarah? Justin snakkede i telefon, med en eller anden ved navn Kenny. Hvordan skulle ham Kenny, dog kende mig. Whut.

- Ja jeg sover her, men det er bare så paparazzierne ikke får nogle idéer du ved, sagde han og bevægede sig rundt i stuen imens.

- Åh, tak! Ja, jeg er glad, hvorfor? spurgte han så og satte sig ned i sofaen.

- Når ja, det er der også en grund til, svarede han og kiggede smilende op på mig.

- Jeps, hejhej, sluttede han og lagde på.

Han smilede til mig.

- Kenny, min tourmanager kommer og henter min bil, så papsne tror at jeg er kørt, smilede han, faktisk næsten helt glad.

- Super, smilede jeg og trak ham ind i et kram. Der gik lidt tid, indtil han krammede tilbage. Han må virkelig have manglet en ved hans side. Han bliver meget mere glad over de små ting folk nogle gange gør, som at give den anden person et kram. Det jeg mener er at, det var da ikke noget jeg ville blive overlykkelig over.

- Øh, jeg skal øh, på toilettet, sagde han, ikke særligt overbevisende, og viklede sig ud af krammet, og ligesom lod som om de sidste 5 sekunder aldrig var sket.

______________________________________________________

Hej venner, jeg er utrolig træt, og da jeg også er syg vil jeg hoppe i seng.

Husk feedback guys! Hvad syntes i om historien?

P.S da jeg er syg, betyder det også at jeg vil skrive et par kapitler i morgen, da der ikke rigtig er noget skole for mit vedkommende. Sov godt!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...