Teen


1Likes
0Kommentarer
153Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Jeg åbnede øjnene, det var torsdag, vi skulle fremlægge i dag. Jeg hader at fremlægge, hvad nu hvis jeg glemmer hvad jeg skal sige og hele klassen sidder og kigger på imens.

Der blev banket på "Charlene du skal op" det var min mor "Hvad vil du have til morgen mad?"

Jeg sad ved siden af Molly i klassen og hørte på nogle af de andre fremlægge "Har du USB - stikket?" Hviskede Molly, "Ja" Hviskede jeg tilbage, og viste hende mit lille panda USB stik som jeg havde fået i fødselsdags gave "Godt" smilede hun, men skiftede straks til en seriøs tone "Er du nervøs? du ryster jo" "En lille smule" indrømmede jeg "Det skal du ikke være, vi har øvet det tusind gange, du kan det nærmest i søvne" sagde hun opmuntrende " Ja det er rigtigt" sagde jeg og følte mig straks mere rolig.

Endelig blev det vores tur, vi havde om "Det gamle Rom"

Fremlæggelsen gik meget bedre end jeg havde forventet, og vi lavede ingen fejl. Vi fik 12 for vores fremlæggelse så Molly og jeg var virkelig glade bag efter. "Vil du ikke gå med mig i kantinen?" spurgte Molly, jeg gik altid med hende i kantinen, så jeg ved egentlig ikke hvorfor hun spurgte, "Selvfølgelig" smilede jeg. 

Da vi stillede os i kø i kantinen fik Molly øje på Lucas. "Se! Lucas sidder lige derhenne" Hviskede Molly "Hvor?" spurgte jeg "Lige derhenne" Molly pegede på et sted bag ved mig, jeg vende mig og to borde væk fra hvor vi stod, sad Lucas. Lucas sad sammen med sine venner. Molly havde svært ved at tage øjnene fra ham da vi stod i køen, "Molly du skal ikke stirre på ham" hviskede jeg "Ej kom nu så det kan være at han ligger mærke til mig" sagde hun meget seriøst og jeg kunne ikke lade være med at små grine "Hvad er der?" spurgte hun "Hvis der var en dreng der stod og stirrede på dig, ville du så tænke, ej hun ser sød ud eller ville du tænke, han er godt nok mærkelig" sagde jeg, Molly kiggede på mig og vi kunne ikke lade være med at fnise. Kantine damen kiggede rimelig mærkeligt på Molly da det blev hendes tur, fordi Molly var stadigvæk ikke færdig med at fnise da hun bestilte.

Da klokken ringede ind skulle vi have matematik, Molly ville gerne sidde på biblioteket så vi spurgte vikaren om vi måtte det, vores matematik lære var på ferie så vi skulle have den samme vikar hele den næste uge.

"Nå... er der så nogen?" spurgte Molly og smilede "Hvad mener du?" spurgte jeg "Altså er der nogen du kan li?" spurgte Molly "Nej" sagde jeg og smilede, "Er du helt sikker på det?" drillede hun og puffede mig i siden og jeg puffede igen "Ja det er jeg" sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile, "Line kommer!" sagde Molly, Line var vores vikar og hun var rimelig streng nå man lavede noget andet end det man skulle, vi lod som om vi gjorde os meget umage med at lave en opgave, da hun var gået forbi kiggede jeg på Molly og brød sammen i grin.

Lidt senere, sad vi stadigvæk på biblioteket og havde lavet nogle opgaver, men også snakket en del "Jeg tror hellere at jeg vil lave de kopisider vi fik sidste gang" sagde jeg "Okay" sagde Molly. Jeg gik ned i klassen for at hente kopisiderne, på vejen tilbage til biblioteket tjekkede jeg en ekstra gang at jeg havde husket dem alle sammen, så jeg holdt ikke øje med hvor jeg gik. Jeg gik direkte ind i en person der kom mod mig og mine papirer flød ud over det hele "Ej det må du virkelig undskylde" sagde jeg og begyndte at samle parpierne op, "Nej det er mig der undskylder" sagde den anden person og begyndte at hjælpe med at samle parpierne op, jeg rejste mig op og så at den person jeg stødte ind i var Lucas, han rakte mig parpierne "Undskyld igen" sagde han og smilede "Jeg hedder for resten Lucas" sagde han og gav mig hånden "Charlene" sagde jeg "Vi ses Charlene" sagde han.

Jeg gik tilbage mod biblioteket "Shit, jeg er vild med den samme som min bedste veninde"    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...