It's just that girl ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om den 15-årige dreng, ved navn Adrian Montez. Han er kærester med den 15-årige Natjia, som er den populære pige på skolen, og siden de er kærester, er Adrian også populær. Der startede en ny pige på skolen for 2 måneder siden, ved navn Angie. Adrian har aldrig rigtig snakket med hende, men han ved lidt om hende. Hun var den ensomme pige, der altid sad tilbage i klassen, når man havde fået fri. Natjia mente, at der skulle ske noget i hendes liv, så hun sagde til Adrian, at han skulle gå i seng med hende, men Adrian har følelser for hende.

2Likes
3Kommentarer
741Visninger
AA

2. Ulykken.

Jeg husker ikke hvordan det skete, men pludselig stod vi på gaden, og kyssede. Det mest fantastiske kys i verden. At alt blev tåget omkring mig, Angie var i fokus, hun var som en engel, og da vores læber mødte hinanden, følte jeg at jeg blev helt let indeni. At der var intet der kunne skade mig. Hvilket der så var, da Angie og jeg blev afbrudt i vores kys, og jeg blev væltet ned på jorden. Natija, selvfølgelig. Jeg var stadig lidt væk, men da jeg kom til mig selv, hørte jeg nogle der skreg, skriget blev svagere og svagere. Natjia satte sig oven på mig, da jeg prøvede at rejse mig. ”Hej skat” sagde hun. ”Hej.” sagde jeg koldt og kiggede væk. ”Se på mig når du taler til mig!” råbte hun mig lige i ansigtet, og gav mig en lussing. Jeg tog fat i hendes håndled, og fik hende vendt rundt, så det nu var mig, der sad ovenpå hende. ”Du bestemmer ikke over mig Natjia! Bare fordi du er den populæreste på skolen, har du ingen ret til, at tro, at du bestemmer over alt og alle! Jeg ved snart ikke, om jeg kan holde til mere fra dig!” Jeg råbte hende i hovedet, og først da hun begyndte at græde, indså jeg, hvor meget jeg havde råbt. Jeg gav slip på hendes håndled og rejste mig. Hun blev liggende på jorden. ”Vi ses i skolen.” Sagde jeg til hende, hvorefter hun gav mig et koldt blik imellem alle hendes tårer. Jeg gav hende det samme blik, vendte ryggen til hende, og begyndte at gå. 

 

 

 

Jeg gik forholdsvis hurtigt, da jeg gerne ville hjem. Jeg var bange for, at indrømme det, men jeg var bange for Natjia. Jeg boede 2 km væk, så jeg prøvede at løbe, men jeg var i så dårlig en form, at jeg stoppede op. Jeg fandt min iPhone frem fra lommen, og så 4 ubesvarede opkald og 3 sms’er. Alle fra Natjia. Jeg klikkede ind på den ene sms. ”Hej baby, hvordan går det? Har du gjort det?” Derefter den anden. ”SVAR MIG!” Og den tredje. ”Jeg står uden for huset nu, der er ikke nogen derinde. Hvor er du?!” Jeg låste min mobil, og lagde den ned i lommen. Jeg gik, og før jeg vidste af det, var jeg hjemme. Jeg låste døren efter mig. Før jeg vidste af det, stod jeg og kælede med Mulle. Mulle er vores golden retriever, 2 år gammel, og jeg elskede hende mere end noget andet.  ”Er der nogen hjemme?” råbte jeg i hele huset, og der gik et par sekunder, før jeg fik et svar. ”Ja, mor og far er ude og handle!” råbte Vanessa. Vanessa var min 5 år ældre storesøster, med langt kastanjebrunt hår, og grønne øjne. Hun var heldigvis lavere end mig. ”Okay” mumlede jeg. Mulle lagde sig ned i hendes seng, som stod ude i gangen. Jeg tog min jakke og mine sko af, og gik ud i køkkenet. Jeg åbnede køleskabet, og kiggede lidt rundt i det. Mit blik faldt på den chokolademousse fra i går aftes, som jeg ikke havde spist. Jeg tog fat om glasset, hvor moussen var i, satte den på køkkenbordet, og gik i skuffen efter en teske. Jeg tog en ske frem fra skuffen, og satte mig derefter ved bordet. Jeg tog en enkelt bid af moussen, da det ringede på døren. Jeg tabte skeen i chok, og jeg skyndte mig ned på alle fire under bordet. ”Jeg åbner!” hørte jeg Vanessa råbe, og der gik omkring 15 sekunder, før jeg kunne en dør blive åbnet. Jeg hørte en mandestemme samt min søsters, så jeg åndede lettet ud. Jeg kravlede frem fra bordet, og satte mig igen på stolen, og fortsatte med at spise. Efter et par minutter, hørte jeg døren lukke, og Vanessa kom gående ud i køkkenet. ”Adrian.. Mor og Far…” sagde hun, imens hun kiggede ned i gulvet. ”De.. er blevet påkørt af en bil på vej hjem fra IKEA..” græd hun - ”Mor klarede den ikke, men Far ligger på akut afdeling” græd hun endnu mere, og jeg fældede også et par tårer. Mulle kom ind i køkkenet og vi lagde begge en arm om hende, og græd ud. Vores gråd blev afbrudt af en ringende telefon. ”Jeg tager den” fik jeg snøftet. Vanessa nikkede. Jeg rejste mig fra stolen, og gik hen mod telefonen. Jeg tog fat i røret, og tog det op mod øret. ”H..hallo” stammede jeg. ”Hvem er det?” hørte jeg Natjia’s irriterende stemme sige. ”Det er Adrian.” sagde jeg koldt. ”Hej baby..” sagde hun lavt. ”Drop det!” sagde jeg rimelig højt. ”Hvad?” sagde hun overasket. ”Det er slut mellem os 2, så stop med at kald mig baby!” råbte jeg ind i røret, og hørte Natjia græde. ”Jeg ringede bare for, at sige, at jeg er ked af det med dine forældre..” sagde hun lavt, og derefter hørte jeg, at hun lagde på. Jeg smed røret ned i gulvet, og løb op på mit værelse. Jeg tog alle de gaver jeg havde fået af Natjia ud af vinduet, også den dyre parfume. Jeg skreg og råbte skældsord, og jeg var så sur, at jeg faktisk ødelagde den ene skabslåge til mit garderobeskab. Jeg kiggede ind i mit skab, og der så jeg en sort kjole, som jeg skulle have givet til Natjia i vores årsdagsgave. Det var om 4 dage. Jeg tog kjolen ud, og lagde den på min seng. Hvad skulle jeg nu gøre med den?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...