It's just that girl ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om den 15-årige dreng, ved navn Adrian Montez. Han er kærester med den 15-årige Natjia, som er den populære pige på skolen, og siden de er kærester, er Adrian også populær. Der startede en ny pige på skolen for 2 måneder siden, ved navn Angie. Adrian har aldrig rigtig snakket med hende, men han ved lidt om hende. Hun var den ensomme pige, der altid sad tilbage i klassen, når man havde fået fri. Natjia mente, at der skulle ske noget i hendes liv, så hun sagde til Adrian, at han skulle gå i seng med hende, men Adrian har følelser for hende.

2Likes
3Kommentarer
739Visninger
AA

7. På værelset.

Hun trak på skulderne. ”Du vælger” smilede hun, og jeg smilede igen. Jeg fandt hurtigt alle mine film frem, og spredte dem ud på gulvet. Mit blik endte hurtigt på en film. ”Er du til komedie?” spurgte jeg hende, og hun nikkede. Jeg pakkede alle mine film sammen og ned i skuffen igen, og lod den ene film blive liggende på gulvet. Hun rejste sig fra stolen, og tog den op i hånden. ”Jonathans Spangs Damer” sagde hun kort. Jeg smilede og nikkede. Hun begyndte at grine, og jeg kiggede meget forundret på hende. ”Hvad er der?” spurgte jeg hende. ”Damer.. som om han kender en skid til det” hun lå på jorden, og var ved at dø af grin. Jeg prøvede faktisk at holde masken, men forgæves. Et smil kom frem fra mine læber. Da vi så endelig var færdige med at grine, fik jeg sat filmen på, og satte mig på gulvet. ”Kom” sagde jeg til hende, imens jeg klappede ned mod gulvet, som et tegn på, at hun skulle kravle hen til mig. Og hun adlød mig, og satte sig foran mig. Jeg tog fat i hendes hænder, og begyndte at kærtegne dem. Ingen af os så rigtig filmen. Jeg kiggede på hendes virkelig smukke øjne, lænede mig fremover imens jeg havde lukkede øjne, og vi kyssede. Kysset blev afbrudt, da det bankede på døren. ”Ja?” råbte jeg mod døren. Døren gik op, og ind kom Vanessa. ”Må jeg lige snakke med dig, Adrian?” Hun kiggede alvorligt på mig. ”Øhh.. ja” Jeg vendte hovedet mod Angie, kiggede på hende et par sekunder, og rejste mig derefter fra gulvet. Jeg kunne mærke Angies øjne bore sig i min ryg, da jeg gik ud. Jeg vidste godt, hvad det her gik ud på. Da døren var lukket, tog Vanessa fat i min arm og hev mig ned i køkkenet. ”Hvad har du lavet?!” Råbte hun. ”Jeg..jeg..” fik jeg fremstammet, inden hun afbrød mig. ”Jeg hvad?!” Jeg så ned i gulvet. ”Undskyld..” ”Det er ikke mig du skal undskylde til.” Nu var hun blevet okay igen, og hun havde begge hænder på hendes hofter. Jeg så op. ”Jeg har sagt undskyld til hende..” – ”Far har for resten skrevet til mig.” Jeg afbrød stilheden. ”Hvad skrev han?” Hun blev pludselig meget ivrig. ”At han havde det godt, og om vi ikke kunne besøge ham.” ”NU?!” ”Nej, har du set klokken, Nessa?” ”I morgen?!” Hun var som et lille barn, der ville have slik. Men far har også betydet rigtig meget for os, specielt hende. Han har givet hende stort set alt, da mor ikke var der. ”Ja, det kan vi godt.” Svarede jeg hende. Hun begyndte at hoppe op og ned af glæde. Helt ærligt, hvor gammel var hun lige? Man skulle ikke tro, at hun var 18. ”Øhm, hvor gammel er du lige?” grinede jeg, og hun begyndte straks at grine med. Vi grinte i nok 5 minutter, inden vi var forpustede. ”Du er og bliver mærkelig” sagde jeg mellem mine ’hiv efter vejret,’ og hun grinte bare med. Så kom jeg i tanke om Angie, der stadig sad på værelset. Jeg satte lidt fart på, så jeg næsten løb op af trapperne, og ind af min hvide dør. Og der sad hun, og strålede som den smukkeste engel, tænk at hun sad på mit gulv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...