It's just that girl ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om den 15-årige dreng, ved navn Adrian Montez. Han er kærester med den 15-årige Natjia, som er den populære pige på skolen, og siden de er kærester, er Adrian også populær. Der startede en ny pige på skolen for 2 måneder siden, ved navn Angie. Adrian har aldrig rigtig snakket med hende, men han ved lidt om hende. Hun var den ensomme pige, der altid sad tilbage i klassen, når man havde fået fri. Natjia mente, at der skulle ske noget i hendes liv, så hun sagde til Adrian, at han skulle gå i seng med hende, men Adrian har følelser for hende.

2Likes
3Kommentarer
733Visninger
AA

8. På værelset [2].

”Undskyld” sagde jeg kort, inden jeg gik ind af den hvide dør, og satte mig ned ved siden af hende. ”Det gør ikke noget” svarede hun. Hendes kridthvide tænder lyste hendes røde hår op, samt hendes mørkebrune øjne. Hun var så fandens smuk, og hun kunne ikke selv se det. Jeg smilte igen, og tog fat i hendes lille højre hånd, og lagde begge mine hænder omkring den. Hun grinte, da det åbenbart kildede på hende. Jeg gav slip med den ene hånd, og med den anden trak jeg hendes hånd op til min mund, og kyssede håndryggen. Hun smilte, og det fik mig til at tage fat i hendes hofte, og trække hende tæt ind til mig. Vores næser rørte næsten hinanden. Hun lukkede øjnene, og hvilede sit hoved på min pande. ”Jeg elsker dig” hviskede hun, mens hun stadig hvilede sit hoved på min pande. ”Jeg elsker også dig” sagde jeg, og kyssede hendes pande. Jeg kunne mærke på hendes vejrtrækning, at hun var bange, så jeg trak mig lidt tilbage fra hende. ”Er der noget galt?” sagde hun bekymret. ”Du virker ret bange” sagde jeg lavt. ”Nårh..” sagde hun kort, og kiggede ned i gulvet. Jeg trak mig tættere ind til hende. ”Hvad sker der Angie?” jeg tog fat i hendes hånd, og nussede den blidt. ”Det bare..” sagde hun tøvende. ”Bare hvad?” spurgte jeg hurtigt. ”Min ekskæreste var ret voldelig mod mig, og nu har jeg den..” hun prøvede at finde ordene, det var tydeligt at hun løj. – ”idé om, at det vil alle drenge gøre mod mig” sagde hun hurtigt, imens hendes øjne flakkede rundt. ”Angie, det kunne jeg aldrig finde på!” jeg nærmest for op, hvilket gjorde hende mere bange. ”Undskyld” sagde jeg kort, og rejste mig. Hun svarede ikke, men kiggede kun overaskende på mig. Jeg gik hen mod mit skab. ”Hvad skal du?” spurgte hun. Jeg svarede hende ikke, men fokuserede kun på at finde det, jeg ledte efter. Jeg ledte helt inde i de inderste hjørner, og der var den. Den kjole jeg ville have givet til Natjia i vores årsdagsgave. Det var en sort kjole, der gik ned til midten af lårerne. Den sad stramt fra livet og op, ellers strittede den ud af, og der var åben ryg. Stropperne var tykke, og da jeg købte kjolen, fik jeg også et lille hvidt bælte med, som var 1 cm tykt, og havde en sløjfe. Jeg hev den ud af skabet, og stillede mig hen foran Angie. ”Stil dig lige op” sagde jeg til hende, og hun adlød. Jeg tog kjolen af den bøjle den hang på, og satte den foran hende. ”Jeg tror den passer dig” sagde jeg smilende. Hun tog fat i hendes egen kjole, altså den blomstrede og hev den af, så hun stod i undertøj foran mig. Jeg gav hende elevatorblikket, hold da op hun var bare tynd, og havde blå mærker over det hele. Hun havde mellemrum mellem benene, og man kunne se hendes ribben. Man kunne tydeligt se, at hun skammede sig over sin krop, fordi hun vendte sig hurtigt om, efter at have taget fat i den sorte kjole. Hun hev den over hendes lille tynde krop, og den var som skræddersyet til hende. Eller ikke, den sad lidt for løst. Hun vendte sig om, og kiggede på mig med ulykkelige øjne. ”Kan du ikke lide den?” jeg så bekymret på hende. ”Jo, den er helt vildt flot, men den er for stor til mig” sagde hun ulykkeligt. ”Jeg skaffer den i en mindre størrelse” opmuntrede jeg hende. ”Eller jeg kunne også bare spise, hvis det ikke var for min far” hun kiggede ned på sine tæer. Jeg tog blidt fat i hendes kæbe og tvang hende til, at kigge på mig. ”Må du ikke spise for din far?” sagde jeg overasket. ”Nej” sagde hun lavt. – ”Hvis jeg spiser, får jeg tæsk.” hun løftede hendes røde hår op, og viste mig blå mærker på hendes skulder og nakke. ”Jeg er heldig med, at jeg ikke er død endnu” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...