It's just that girl ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om den 15-årige dreng, ved navn Adrian Montez. Han er kærester med den 15-årige Natjia, som er den populære pige på skolen, og siden de er kærester, er Adrian også populær. Der startede en ny pige på skolen for 2 måneder siden, ved navn Angie. Adrian har aldrig rigtig snakket med hende, men han ved lidt om hende. Hun var den ensomme pige, der altid sad tilbage i klassen, når man havde fået fri. Natjia mente, at der skulle ske noget i hendes liv, så hun sagde til Adrian, at han skulle gå i seng med hende, men Adrian har følelser for hende.

2Likes
3Kommentarer
733Visninger
AA

1. Det forladte hus.

Jeg sukkede dybt, og kiggede kortvarigt på hende. ”Du ved godt, at jeg bliver nødt til det, ikke?” Sagde jeg lavt. Hun nikkede. ”Ellers så..” Fortsatte jeg, men hun afbrød mig. ”Får du med Natija at bestille.” Jeg nikkede, og løftede hende op i min favn. Overaskende nok så hun ud til at nyde det. Jeg smed hende om på skulderen, hun gav et lille hvin fra sig, men man kunne sagtens høre, at hun også smilede. Hun smiler i den her situation? Hun er bundet, og ved godt hvad der skal til, at ske, så hvorfor smile? Jeg var bestemt ikke glad for det her. Vi kom til det forladte hus, uden for byen. Det var faktisk skræmmende. Jeg åbnede døren, og gik ind i indgangen med den frie hånd. Jeg lukkede og låste døren efter mig, og gik derefter ind på et værelse. Jeg smed hende derefter ned på en madras, og tændte det store lys på stikkontakten ved siden af døren. Hun kiggede på mig med hendes smukke mørkebrune øjne, næsten sorte, hvorfor de øjne, så smukke? Jeg rystede på hovedet, for at ryste mig ud af tanken af hendes øjne. Jeg blev en helt anden, mine øjne blev røde, og jeg blev meget aggressiv i mine handlinger. Jeg tog hendes trøje, og rev den i stykker. Jeg holdte øjenkontakten med hende, imens jeg tog tøjet af hende. Jeg kunne skimte hendes frygt i hendes blik. Derefter blev jeg mig selv igen. ”Jeg skal nok være blid” Sagde jeg så roligt og venligt, som jeg kunne. ­Det blev hun mere tryg af, men dog var hun stadig bange. Jeg tog fat i hendes arm, da hun var halvnøgen, og fik hende op, at stå. Jeg kiggede hende dybt i øjnene. Mine mørkeblå øjne mod hendes mørkebrune øjne. Jeg fik hurtigt min trøje af, så jeg stod i bar overkrop. Jeg mærkede, at hun gav mig elevatorblikket. Jeg tog fat i hendes overarme, og trak hende ind mod mig. Derefter løsnede jeg hendes hænder, så hun var fri. Så gjorde hun det utænkelige. Hun tog sin ene hånd, og kørte den ned af min ryg, imens hun kiggede mig dybt i øjnene. ”Angie.. Jeg kan ikke” Sagde jeg og fjernede hendes hånd. Hun kiggede meget overaskende på mig. ”Har du ikke lyst?” Spurgte hun. ”Jo.. det bare..” løj jeg, og så derefter ned i gulvet. ”Bare hvad?” Hun så spørgende på mig. ”Ikke her..” Sagde jeg kort, og bukkede mig ned efter min trøje. Jeg tog min trøje på, og bukkede mig derefter igen, dog efter Angies tøj. Jeg tog det op, og kastede det til hende. ”Tag det på.” Sagde jeg kort, og gik ud af døren, hvorefter jeg låste. De 5 minutter hun var om det, føltes som en evighed. Måske var jeg ved, at få følelser for hende. Åh fuck. Hvorfor ville Natija også have, at jeg skulle gøre det med Angie? Hvorfor ikke lige nogen anden? Så havde jeg gjort det for længst, selvom jeg var jomfru. Angie er noget særligt. Jeg bankede på døren. ”Er du færdig?” råbte jeg nærmest, det bemærkede jeg ikke, før Angie sagde noget. ”Ja, lad være med at råbe!” Hun har altid været så rapkæftet, og aldrig bange for, at sige hendes mening. ”Undskyld.” mumlede jeg, og låste døren op. Jeg gik et par skridt baglæns, og lænede mig op af et bord der stod bag mig. Så trådte hun ud, lige så smuk som altid.

 

                                                                                               

Hendes naturlige røde hår, som skinnede så smukt, når solstråler ramte det, gik ned til midten af hendes bryster. Hendes fantastiske krop, der var pæreformet, hendes flotte solbrune ben. Hun havde en smuk sommerkjole på. Den var hvid, med blomster på, og den var uden stropper og gik til knæene. Hvis det ikke var for den sølvfarvede navnehalskæde hun havde på, var hun helt bar ved skulderne og ned langs armene. Hun havde bare tæer, og hendes neglelak var en lyserød, ikke en skarp, men en lettere farve. Alt ved hende var perfekt. ”Hvor er du smuk” det kom pludselig ud af min mund, dog ikke af min egen gode vilje. Hun svarede ikke, men havde dog et stort smil. Jeg tog fat i hendes hånd, og på magisk vis, flettede den fingre med min hånd. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...