It's just that girl ♥

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 7 nov. 2014
  • Status: Færdig
Den handler om den 15-årige dreng, ved navn Adrian Montez. Han er kærester med den 15-årige Natjia, som er den populære pige på skolen, og siden de er kærester, er Adrian også populær. Der startede en ny pige på skolen for 2 måneder siden, ved navn Angie. Adrian har aldrig rigtig snakket med hende, men han ved lidt om hende. Hun var den ensomme pige, der altid sad tilbage i klassen, når man havde fået fri. Natjia mente, at der skulle ske noget i hendes liv, så hun sagde til Adrian, at han skulle gå i seng med hende, men Adrian har følelser for hende.

2Likes
3Kommentarer
730Visninger
AA

3. Angie. ♥

Jeg fandt min iPhone frem fra lommen, og så, at min telefon havde 8 ubesvarede opkald og 2 sms’er. Jeg kiggede opkaldene først. 4 fra Natjia, 3 fra en pige fra klassen, og 1 fra Angie. Så kiggede jeg mine sms’er. Den ene fra Natjia. ”Hej baby, jeg har hørt det med dine forældre.. Ring hvis det er, ik’? møss :*” Og inden jeg nåede at tjekke den anden sms som var fra Angie, fik jeg endnu en sms fra Natjia. ”Det var mig.” stod der i den, jeg skyndte mig, at svare. ”Hvad mener du med, at det var dig?” Der gik 3 minutter før jeg fik svar. I mellemtiden læste jeg Angies. ”Hej, undskyld for i dag.. Jeg har hørt det med dine forældre. Jeg ved ikke om du ved det, men min mor var jo bedste veninde med din mor. Og hun snakkede med dem 15 min før ulykken. Kommer du i skole i morgen?” Lige da jeg var færdig med, at læse den, fik jeg sms fra Natjia. ”Jeg var skyld i ulykken. Jeg håber du har det godt.” stod der i den. Jeg var målløs. Hvorfor? Jeg satte mig ned på sengen med min mobil i hånden, og gloede ud i luften.

Jeg havde nok siddet der i 2 minutter, da det bankede på døren. ”Ja?” Råbte jeg, imens jeg vendte mit blik mod døren. Og ind kom Vanessa. ”Hvad så?” Hun kiggede på mig med blanke og røde øjne. ”Natjia.” Sagde jeg hurtigt, og kiggede ned i gulvet. Hun kiggede på mig med alvorlige øjne, stod i et par sekunder, og løb derefter ud af mit værelse, og smækkede med hendes egen dør. Noget tydede på, at hun var sur. Jeg var stadig lidt i chok, men jeg fik lagt mig ned i min seng, og før jeg vidste af det, var jeg faldet i søvn.

Jeg vågnede ved en skrigen og råben, som var fra Vanessa. Jeg mumlede et eller andet, jeg ikke selv ved, og lagde mig til at sove igen. Jeg kunne ikke overskue at være i den virkelig verden lige nu. Drømmeverdenen var meget bedre. Jeg kom i tanke om, at jeg skulle skrive til Angie, så jeg fandt min mobil frem. Trykkede hendes nummer op, og ringede hende op, i stedet for at ringe. Den sagde 3 dut, inden der lød en ”Det’ Angie”

Hej Angie, det er Adrian. Jeg ville bare lige sige, at jeg har det fint, og jeg skal bare lige have et par dage til at komme mig over det.” ”Det lyder rigtig godt, du ringer og skriver bare, hvis det er ikke?”  ”Jo, det skal jeg nok.” – ”Har vi egentlig engelsk stil for?” ”Hm..” lød det fra hende. ”Ja, vi har den der om England.” ”Super, tak!” sagde jeg. ”Det var så lidt” lød det fra hende. - ”Skal du med til London i næste uge?” ”Det ved jeg ikke helt om jeg har lyst til. Natjia og jeg har slået op, og min mor er lige død.” ”Det er også helt forståligt, skal jeg komme over?” ”Helst ikke, min søster råber og skriger, og ja.. der er ikke specielt god stemning i huset.” Svarede jeg lidt ked. ”Det er helt i orden, vi ses engang når du kommer i skole igen. Husk at skriv eller ring, hvis der er noget!” Hun prøvede at opmuntre mig. ”Jo tak. Vi ses smukke.” nåede jeg at sige, inden hun lagde på.

Jeg lagde min mobil på natbordet ved siden af mig, og jeg vendte mig om, så jeg lå ind mod vægen. Jeg lukkede øjnene i, og så var jeg i drømmeland igen. Dog ikke det gode drømmeland – nej tværtimod, det var det dårlige. Jeg drømte at Angie var ude og spille fodbold, og så kom der en bil, der ikke kunne nå at stoppe. Blodet flød ud over det hele, og Angies hoved var adskilt fra kroppen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...