All alone

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2014
  • Opdateret: 24 jan. 2014
  • Status: Igang
En kriminovelle om en aften i byen, med blod på tanden og politet i hælene.

0Likes
0Kommentarer
108Visninger

1. All alone

Hun klemte endnu hårdere, og klemte helt ude i fingerspidserne denne gang.

Borede sine lange, røde negle ind i hans hals med et snuptag.

”Av, for fanden, slip mig din møgkælling!” råbte han hængene op ad væggen mens han prøvede at fjerne hendes hånd, og sparkede ud efter hende.

”Aldrig!” svarede hun ham med ildrøde øjne, og et bryst der pumpede med adrenalin.

”Hvad vil du mig, hvad fanden har jeg gjort dig?” fik han stammet frem med  åndebesvær.

”Min far! Du dræbte ham, og nu skal du bøde!” svarede hun, og blev nu endnu mere ivrig efter at se, denne grusomme mands blod flyde.

”Din far stod kun i vejen, han var ikke værdig til at være her på jorden” sagde han med et smil, og kiggede stolt på hende mens han grinede lusket”.

I et sekund kom hun til bevidsthed og fandt ud af hvad hun havde gang i.

Hun slap ham og lod ham falde ned på den iskolde jord. Hun sendte ham et tomt blik, og vendte sig så om, for at spadser ud af den mørke gyde. Hun trak lidt ned i sin stramme, sorte kjole, rettede lidt på hendes lyse krøller, og smed så sit cigaret skod bag sig. Hun vandrede hjemad med en tom følelse i hele hendes krop. Hun havde aldrig oplevet noget lignende. Vreden og hadet havde overtaget hende fuldstændig, og hun var blevet rastløs, og kunne ikke stille noget op. Det var et af de øjeblikke i hendes liv, som hun helst ville glemme, men som regel, var det de øjeblikke som satte sig bedst fast i hendes hoved. Hendes far var en stor mand, og der var ingen der skulle gøre ham fortræd efter hendes mening. Det var ham der hjalp hende når livet var mørkest, og lyset ikke altid kunne skinne ind. Og nu, var hun alene. Hun havde ikke andre i sit liv, som hun kunne fortælle alt til. Hendes mor døde for 17 år siden. Hun husker det som var det i går. Det var en dag hun kom hjem fra skole. Hun var ikke mere end 11 år gammel. Hun havde sin lyserøde skoletaske svinget over skulderen som sædvanlig, og havde taget skolebussen hjem. Da hun var landet, havde hun løbet ind i stuen til sin livsglade og kærlighedsfyldte moder. Men da hun fandt hende, lå hun på sofaen. Hun prøvede at vække hende, men hendes moder vågnede ikke det mindste. Hun kunne huske at hun ringede til sin far, som hurtigt kom hjem til hende. De sad foran moderen på det krasende tæppe, holdte om hinanden og talte om hvor uretfærdigt livet var. Det øjeblik ville hun gerne glemme. At se en af hendes kæreste og mest betydningsfulde menneske i sit liv, ligge på sofaen. At vide at hun aldrig ville tale til hende igen, eller give hende et kram når hun engang fik kærestesorger.

Gadelygterne lyste op på den mørke gade. Det var ikke et øje at se, kun et par gamle stoddere som stod og ventede på at fange en som hende. Der var ingen lys i nogle som helst vinduer. Men ja, klokken var også 3 om natten, så hvem gik dog også ud på denne tid?

Blinkende lys på en bil der larmede ufatteligt højt med sirener, kom kørende, og det så ud som om at den drejede ind til siden, over imod hende.  Hun rodede nede i sin taske, og fik hevet sin mobil frem. Tastede det samme nummer ind, som hun altid gjorde når hun havde rodet sig ud i problemer.

”Kan du komme på politigården?” spurgte hun Mike som var i den anden ende af røret ”Ja, jeg er der om 10 min” sukkede han og lagde røret på.”

Og som han havde lovet hende, holdt han på politigården efter 10 minutter. En flot og velbygget politimand fulgte hende hen til sin ven Mike, som stod og kiggede på hende ved receptionen. Håndjernene klemte og gnavede på hendes håndled. Hun løb hen og gav ham et kram så godt hun kunne med håndjern om hænderne. Hun lod sig falde ud i tårer og gråd. Mike tog om hende, som hvis hun var hans egen datter. Da hun gav slip på Mike, nikkede han til politimanden, og politimanden tog fat i hende og trak hende med. Han førte hende ind i et utilpas og trængt bur, som var hun et dyr. Han låste af og lod sig spadsere videre ned ad gangen. Og der sad hun så, fængslet på livstid for forsøg på mandsdrab. Men hvad fanden, hun havde jo heller ikke flere i sit liv, andet end sig selv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...