Brown Bright Eyes


1Likes
0Kommentarer
47Visninger
AA

2. Get out, get out of my head

Jeg var gået lige ud på toilettet, da døren var åbnet. Nu stod jeg her igen. Vandet plaskede mod mit kolde ansigt.

Den her dreng, han, han var.. Underlig. På en god måde. Han faldt i min interesse jo. Som om jeg bare blev nød til at vide mere om ham.

 

Da jeg kom ind igen, sad de allerede og spillede Fifa. Jeg trak vejret dybt og tænkte for mig selv; nu tager du dig sammen. Du er dig og han er ham. Bare vær dig selv. Vis at du er lige så meget værd som dem.

 

"Skal jeg vise jer hvordan man gør?". Ordene fløj ud af munden på mig.

Anders og Justin kiggede forbavset på mig.

"Plejer du ikke at hade Fifa?". Anders så undrende på mig.

"Nej da", jeg skubbede Anders væk og satte mig til rette ved siden af Justin.

Følelserne boblede i mig. Han rørte noget i mig. Jeg blev nervøs ved bare at sidde ved siden af ham.

Vi startede spillet, og jeg var så dårlig. Altså virkelig ringe.

Anders havde travlt med at punktere hvor slemt jeg spillede, mens Justin bare sad koncentreret og smilte forbavset.

Kampen sluttede og resultatet blev 1-18. Og nej, jeg fik ikke de 18 point.

"Vi glemte da at aftale en præmie og en straf", grinte Justin.

"Bare ærgerligt" smilede jeg tilfreds.

" - jeg har en idé" lød det fra Anders. "Vic laver mad til os". Justin og Anders blev hurtigt enige om at det var en god idé.

"Hvad så med min mening? Jeg gider da ikke lave jeres mad", antydede jeg fast.

"Vi er da ligeglade, du er taberen" hånte Justin og skubbede mig ud mod køkkenet.

 

De havde fået mig til det alligevel. Utroligt! Jeg havde antydeligt sagt at jeg ikke ville lave deres mad, men fordi jeg er en pige, skal jeg åbenbart være i køkkenet, havde de sagt.

 

Men de havde i det mindste sat sig ude i køkkenet for at snakke med mig.

Eller snakke med hinanden..

"NÅ" sukkede jeg højt.

De kiggede underligt på mig.

"Hvorfor flyttede du så skole Justin?", jeg vendte mig kort væk fra kogepladen, så jeg kunne se på ham.

"Altså, min skole fandt ud af at jeg havde begravet en masse lig under sandkassen i skolegården" svarede han seriøst.

Jeg kiggede på Anders, der så lige så forvirret ud som jeg.

Der har tavshed et par sekunder.

"Slap af man", "jeg joker bare" grinte han. Jeg kunne ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet. Heller ikke Anders.

"Ej, jeg var sammen med min lærer" afbrød han vores latter seriøst.

Anders fik noget vand galt i halsen, så han begyndte at hoste helt vildt.

Så blev der igen stille. Da hans hoste var gået over kiggede han og jeg på hinanden, og så på Justin, og brød ud i latter.. Igen.

Men, han grinede ikke selv. Han så derimod dybt alvorlig ud.

"Aye, laver du sjov?", udbrød Anders, da det gik op for ham, at Justin mente det.

Han rystede på hovedet.

 

Resten af eftermiddagen snakkede vi ikke mere om det. Derimod om klassen. Vi gav ham alle informationer han skulle bruge.

 

Klokken 17:40 skulle han hjem.

Han sagde pænt farvel, og gik.

 

Okay, Victoria. Du gjorde det. Helt normalt igen, pyh.

Da jeg vendte mig om stod Anders allerede og stirrede. Han vidste hvad jeg følte. 

"Du har kun lige mødt ham idag", antydede han. 

Som om jeg ikke vidste det. 

"Tak for info", svarede jeg flabet. 

Der blev stille. 

Så begyndte han pludselig at smile. Hvad fanden smilede han for? 

"HVAD", hvæsede jeg.

"Er du lidt sur?" han gik over mod mig, og krammede mig. 

Åh, hvor jeg dog hadede den dreng. 

"- desuden" begyndte han. Jeg kiggede straks på ham. "Han er til kvinder, altså gamle damer", grinte Anders. Jeg kunne ikke lade være at trække på smilebåndet. 

"Tror du han mente det?", spurgte jeg seriøst på vej ind på hans værelse. 

"Ja da. Sådan noget joker man ikke med", forklarede han. 

"Så er han sikkert god", smilede jeg hentydende.

"Til hvad?". Han satte sig på sin stol, da vi var kommet ind på værelset igen.

Jeg smilte bare. 

"Nej Vic. Bare nej", lo han. "Jeg tror ikke ham Justin er den bedste at lukke ind i vores klasse".

"Hvorfor?", undrede jeg mig. 

"Vent og se". Han tændte tv'et. Resten af aftenen gik med How I Met Your Mother.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...