My Concert Experience

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Igang
Du er til en One Direction koncert for første gang nogensinde. Du er så spændt du ikke kan stå stille. Da du ankommer til koncerten forventer du ikke der ville ske mere end at du skulle se drengene optræde. Men du troede forkert. Efter koncerten kommer der en vagt hen til dig og du bliver bedt om at komme med bag scenen. Du ender foran en dør med et skilt som siger 'One Direction'. Dit hjerte banker hurtigt og før du ved af det bliver du skubbet ind gennem døren. Du kigger dig omkring og høre pludselig en stemme. "Hey", siger han og du vender dig om og ser ingen ringere end selveste Harry Styles.

3Likes
0Kommentarer
460Visninger
AA

2. Hurtig forelskelse

I dag var dagen. Dagen jeg havde ventet på de sidste 3 år. Den dag min største drøm gik i opfyldelse. Jeg skulle til en One Direction koncert. Jeg skulle godt nok derind alene, men det var lige meget, jeg var der jo. Jeg havde fået billetter helt oppe foran scenen. Så jeg rigtigt kunne se dem. Jeg glædede mig som en sindssyg og vi kørte om få minutter. Min mor kaldte på mig og bad sætte mig ned i bilen. Jeg satte mig derned og satte en af deres CD'er på. Nu var det bare af sted.

2 timer senere var vi der endelig. Der var 1000 vis af Directioners der, som alle sammen med lige så vilde som mig. Jeg sprang ud af bilen og stillede mig i kø. Jeg kom endelig ind og fandt min plads oppe foran scenen. Jeg stod virkelig tæt på, altså jeg vidste jo godt jeg skulle stå foran scenen, men jeg regnede ikke med det ville være så tæt på. Det var så fedt. Stemningen i salen var for vild. Der var stadig 1 time til drengene gik på, så vi besluttede os for at synge nogle af deres sange for at fordrive tiden.

 

Pludselig slukkede lyset og der kom lys i bygningerne på scenen ( deres scene upset er en by).  Da drengene begyndte at dukke op, blev skrigene bare højere og højere. De kom helt ud og begyndte at synge Up All Night. Det var så fedt. Jeg sang og dansede med på alle sangene. Og jeg var sikker på jeg fik øjenkontakt med Niall. Da de kom til deres 3 sidste sang, som var Live While We're Young, begyndte jeg at skrige ekstra højt, det var min ynglings sang af deres. Liam begyndte at synge den første del, bagefter var det Zayn og så kom omkvædet. Jeg sang med rigtig højt og hoppede op og ned. Endelig  kom Harry's lille solo og jeg flippede helt ud. Jeg kan næsten ikke forklare det, men den dreng gør bare et eller andet ved mig. Når han synger, sukker jeg bare højt og lader som om han bare synger til mig. Han er så fantastisk. Han er lækker, sød, har mega flotte grønne øjne og smilehuller der er til at dø over. Jeg kiggede på ham mens han sang og jeg fik det pludseligt meget dårligt. Jeg kunne næsten ikke trække vejret og det begyndte at sortne for mine øjne. Jeg lænede mig mod hegnet for ikke at falde om. Drengene sang stadig, men pludseligt lød det som om der røg en stemme af sangen. Men jeg tænkte ikke rigtigt over det, jeg stod bare op af hegnet og kiggede ned i jorden. Jeg prøvede at få vejret igen, men det var meget svært. Pludselig havde jeg på fornemmelsen at nogle stod foran mig og pigerne omkring mig skreg højere. Jeg kiggede op og så min drømmefyr stå foran mig. Harry. Okay, nu besvimer jeg. Han må have set jeg havde fået det meget dårligt og hoppet ned fra scenen. Hvor er han sød.

”Er du okay smukke?”, spurgte han og så bekymret på mig. Jeg prøvede stadig at få vejret. ”Ja, jeg kan bare ikke rigtig få vejret”, fik jeg fremstammet. ”Bare træk vejret stille og roligt søde. Det skal nok gå alt sammen”. Jeg smilede til ham og han smilede igen. Gard, den dreng slår mig ihjel med det smil. ”Skynd dig tilbage på scenen. Tænk ikke på mig. Jeg er ikke så vigtig”. Han kiggede på mig og rystede på hovedet. ”Okay, men sig ikke det en gang til. Du er vigtig”, sagde han og kyssede mig på kinden. Han smilte, vendte sig om og hoppede op på scenen igen. Jeg fik det lidt bedre og trak vejret normalt igen. Jeg kiggede op på scenen igen og så Harry stirrede på mig engang imellem mens han sang. Han gjorde det nok bare for at være sikker på jeg var okay. Drengene kom nu til deres sidste sang, som var What Makes You Beautiful. Jeg begyndte at synge med igen og danse lidt. Jeg var stadig lidt svimmel, så jeg tog det med ro. Nu kom det til Harry's solo og han stillede sig lige hen foran mig og de andre drenge stillede sig bag ham som de plejede. Han kiggede mig dybt i øjnene mens han sang soloen. Louis og Liam kiggede på hinanden, så hen på Harry og fulgte hans blik ned på mig. De kiggede tilbage på hinanden og fik et smørret smil på deres læber. De bro fistede hinanden og grinede. Da sangen var færdig, takkede drengene og hoppede ned gennem deres lemme i gulvet. Harry stod stadig og kiggede på mig og rykkede sig ikke ud af stedet. Jeg smilede til ham og han blinkede tilbage til mig. Liam, Niall og Zayn var allerede hoppet ned, men Louis gik hen og skubbede til ham så han ville hoppe ned. Han var næsten henne ved lemme nu og de begyndte at 'slås' for at skubbe hinanden ned. Harry fik Louis skubbet ned og Harry kiggede hen på mig, mens jeg klappede sammen med alle de andre i salen. Jeg tror ikke de andre i salen havde fattet hvad det gik ud på, men jeg gjorde. Harry smilede til mig og vinkede til fansene, jeg tror det var for de ikke skulle undre sig over han stadig var der. Pludselig så jeg noget komme frem nede fra lemmen og der dukkede Louis hoved op. Han må sidde på en eller anden for at nå derop tænkte jeg. Harry havde ikke set ham, så jeg prøvede at pege på ham, men han forstod det ikke. Der stod en pige ved siden af mig som jeg spurgte om hun ikke ville hjælpe med at advare Harry og det ville hun. Hun sendte det videre og det gik snart gennem hele salen. Vi begyndte at råbe på Harry. ”Kig bag ved dig, Harry!”. Harry kiggede bag ved sig, men Louis havde fået fat i ham og han væltede bag over. De faldt ned i lemmen og forsvandt.

 

Lyset tændes i salen og folk begyndte at gå mod udgangen. Siden jeg jo stod helt oppe ved scenen, skulle alle andre lige ud først, så jeg ventede bare. Der gik kun et par minutter før alle næsten var ude. Jeg skulle til at gå mod udgangen da en tog fat i min arm. I kiggede op og der stod en meget stor mand og smilede til mig. Jeg smilede igen. ”Du er nødt til at komme med mig”, sagde han. ”Okay, men hvorfor?”, spurgte jeg forvirret. ”Du får at se”, svarede han smilende og løftede mig over hegnet. Han tog mig med om bagved scenen og hen til en dør. Der stod 'One Direction' på døren og jeg gispede. Hvad lavede jeg ude foran One Directions omklædningsrum?! Han bankede på døren og der var en der råbte: ”Der er åbent!”. Han åbnede døren og jeg var helt lammet. Han skubbede mig ind i rummet og lukkede døren igen. Jeg kiggede mig omkring. Der var en sofa, et lille bord med mad på, spejle, tv osv. i rummet. ”Hey”, sagde en stemme pludseligt. Jeg kiggede til siden og der stod Harry. Jeg var mundlam og jeg var sikker på jeg stod med åben mund. Han vinkede sin hånd foran mit ansigt for at få mig til at reagerer. ”Hey. Hvad er dit navn?”, sagde han igen. ”Øhh...hey. Jeg hedder D/N”, svarede jeg stille. ”Sid ned”, sagde han og satte sig ned. Jeg var ret usikker på hvordan jeg skulle reagerer på jeg sad lige foran selveste Harry Styles. Jeg satte mig ned ved siden af ham, men et stykke væk. Han smilede til mig. Jeg rødmede og kiggede ned. Pludselig kunne jeg fornemme han rykkede tættere på mig. Han sad nu helt op af mig, så vores ben rørte hinanden. 'Ikke noget med at skrige. Ikke noget med at skrige'. Det var den sætning der kørte i mit hoved om og om igen. ”Hvorfor skulle du skrige?”, spurgte Harry pludseligt. ”Hvad?!”, udbrød jeg. ”Du sagde, ikke noget med at skrige, to gange. Så hvorfor skulle du skrige?”, spurgte han. Shit, jeg havde sagt det højt. ”Jeg- jeg....”, stammede jeg og sukkede dybt. Mere fik jeg ikke frem, før jeg mærkede en hånd på mit knæ. Mine øjne blev store og jeg kiggede op på Harry. Han smilede til mig. Jeg trak lidt væk på sofaen og flyttede mig til jeg ramte armlænet. Harry smågrinede lidt, men rykkede bare op på siden af mig igen. Han lænede sig helt hen til mit øre og hviskede: ”Hvad vil du så gøre nu, smukke?”. Jeg sank en klump i halsen og mine øjne kørte fra den ene side til den anden. Jeg vidste ikke hvor jeg skulle gøre af mig selv. Han løftede mit hoved op, så jeg kiggede lige ind i hans flotte grønne øjne. Han lænede sig tættere ind mod mig. Han skulle ikke til at gøre det jeg troede han skulle vel. Skulle han til at kysse mig? Nej, selvfølgelig ikke. Han kom tættere og tættere på. Jeg gik i panik.

 

”Hvorfor ville du egentlig have jeg skulle komme herind ?”, udbrød jeg hurtigt. Han lænede sig tilbage og kiggede på mig. ”Jeg ville gerne møde”. Jeg stirrede bare på ham. ”Hvorfor?”, spurgte jeg forvirret. ”Fordi du ikke havde det så godt under koncerten. Så jeg ville vide om du var okay”, forklarede han. ”Okay, men jeg har det fint nu”. Jeg smilede. "Hvorfor var du lige ved at besvime for resten?”, spurgte han forvirret. Shit. Hvad siger jeg til ham? At det var fordi han begyndte at synge. At det var fordi han var så lækker, jeg kunne dø bare han smilede til mig. Jeg kiggede over på Harry som bare sad og stirrede på mig endnu mere forvirret, da jeg ikke svarede ham. ”Jeg...fik det bare dårligt”, svarede jeg så overbevisende jeg kunne. Han nikkede, men pludselig fik han et smøret smil på læberne. Han begyndte at le lidt. ”Hvad? Hvad er det der er så sjovt?”, spurgte jeg med løftede øjenbryn. ”Du fik det bare dårligt...Og det havde ikke noget at gøre med mig, som sang direkte til dig i min solo?”. Jeg spærrede øjnene op og kiggede ned. ”Nej”, sagde jeg genert. Siden han allerede sad helt op af mig, lænede han sig hen til mig. ”Du synes jeg er for lækker”, hviskede han i mit øre. Jeg gulpede og fortsatte bare med at kigge ned. Han lagde sin pegefinger og tommelfinger under min hage og løftede mit hoved op. Jeg kiggede ham i øjnene og han havde sit smørrede smil på. ”Indrøm det D/N, du synes jeg er forbandet lækker”, hviskede han bagefter. ”Det har jeg aldrig sagt”, hviskede jeg tilbage. ”Men jeg ved det er det du tænker. Jeg så den måde du kiggede på mig fra din plads af. Du synes jeg er den lækreste fyr du nogensinde har set”. Jeg smilede og rystede på hovedet. ”Ikke alle piger tænker det, Styles”, svarede jeg med så meget selvtillid jeg kunne. Han grinte igen og lænede sig tættere på mig. "Det ved jeg. Men du gør, love”. Jeg rystede på hovedet og kiggede ned igen. ”Årrh kom nu. Du skal ikke fortælle mig du aldrig har tænkt på mig på en fræk måde, babe”. Jeg smilede og rystede på hovedet igen. ”Jeg-”, fik jeg fremstammet. ”Jeg vidste det. Jeg er dit ynglings medlem af bandet”, sagde han stolt. ”Hvem sagde lige du var det?”, sagde jeg. ”Det gjorde jeg lige”. Jeg rullede mine øjne og smilede. Pludseligt mærkede jeg en hånd på mit lår. Jeg kiggede over på Harry, som bare smilte som en gal. Hans hånd bevægede sig længere og længere op af mit lår. Jeg blev lidt skræmt da hans hånd kom ret langt op. Jeg stoppede hans hånd, ved at lægge min oven på hans. Han greb min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagerer. Så jeg prøvede at hive min hånd til mig igen, men Harry klemte bare hårdere. ”Harry..”, sagde jeg bestemt. Han lænede sig ind til mig, så min ryg ramte armlænet. Han lænede sig ind over mig, så jeg ikke kunne flytte mig. ”Harry...”, sagde jeg lidt bange. Han lænede sig ned til mit ansigt, så vores læber næsten mødes. Jeg kiggede lige op i hans flotte grønne øjne og smeltede næsten. ”Hvad har du gang i?”, spurgte jeg chokeret. ”Forføre dig, babe”, svarede han og blinkede til mig. ”Harry, jeg kan ikke gøre det her”. Han kiggede på mig og bed sig i underlæben. ”Hvorfor ikke? Har du en kæreste?”. ”Nej, men du er Harry Styles. Det her kan ikke ske”. Jeg satte mine hænder på hans brystkasse og skubbede ham lidt op. ”Men du vil gerne. Vil du ikke?”, hviskede han forførende. Han smilede og blinkede. Han havde ret. Jeg ville gerne det her. Det var min største drøm, der var ved at gå i opfyldelse, så hvorfor ikke bare gøre det. Hvad har jeg at tabe. Nå ja, intet. Jeg smilede tilbage til ham og nikkede. Han tog det hurtigt som et ja og kyssede mig blidt. Efter et stykke tid ville han have mig til at åbne min mund, så han kunne tunge kysse med mig. Jeg nægtede og han begyndte bare at smile. Hvorfor smiler han? Han skal da ikke smile. Pludselig mærkede jeg hans hånd køre op af mit lår igen og ind under min bagdel. Jeg gispede og kom til at åbne munden. Han skyndte sig at stikke sin tunge ind i min mund og begyndte så at kysse mig. Jeg kyssede ham igen. (Hey, ikke dømme mig. Hvad ville du have gjort hvis din drømmefyr bare gjorde sådan. Så tager man chancen). Han vente os hurtigt om så jeg sad oven på ham nu. Han hvilede sine hænder på mine hofter og jeg lænede mig ned for at kysse ham. Jeg trak væk fra kysset og kiggede ned på ham. ”Hvorfor?”, spurgte jeg ham forvirret. Han kiggede op på mig endnu mere forvirret. ”Hvorfor hvad?”. Jeg sukkede. ”Jeg mener, hvorfor ville du rigtigt have mig til at komme her ind?". Han små grinede lidt. ”Jeg synes du var smuk, måden du bare stod der helt alene på første række. Også da du blev ”syg”, var jeg nødt til at tjekke om du var okay og da jeg så kom tæt på dig så jeg hvor smuk du egentlig var. Efter koncerten kunne jeg ikke stoppe med at tænke på dig, så jeg fortalte det til Louis og han sagde jeg skulle få dig bragt herind. Jeg ville lære dig at kende”, svarede han smiledende. Han lagde hånd på min kind og aede den. Jeg bed mig i underlæben og kiggede smilende på ham. ”Du ville lære mig bedre at kende?”, sagde jeg og krydsede mine arme over brystet. ”Ja”, sagde han, mens han kørte sine hænder op og ned af siderne på mig. ”Og måden du lære en pige at kende på er ved at udnytte hendes svaghed for dig?”, sagde jeg med løftede øjenbryn. ”Jaa, teknisk set. Og svaghed? Har du en svaghed for mig?”, spurgte han grinede. ”Årrh, kom ikke for godt i gang, Styles”. Han greb mine håndled og trak mig helt ned til ham. ”Tving mig”, hviskede han. Jeg kyssede ham hurtigt, men han holdte mig fast der så jeg ikke kunne trække væk fra kysset igen. Men det gjorde ikke så meget. Efter vi havde kysset lidt slap han mig og jeg trak væk. Jeg lagde mig ned oven på ham og tænkte lidt. Han aede mig i håret, mens jeg kiggede rundt i rummet vi var i. Der var nogle spejle med alle drengenes navne ovre. Zayn, Liam, Louis, Harry og Niall. Ligesom en mini garderobe. ”Hvad tænker du på?”, spurgte Harry pludseligt og afbrød mine tanker. Jeg rejste mig op og satte mig ved siden af ham igen. ”Ikke noget”. Den hopper han ikke på tænkte jeg. ”Kom nu, jeg kan se du tænkte på noget”. Jeg vidste han ikke købte min undskyldning. ”Du vil virkelig ikke vide det”, sagde jeg og kiggede på ham smilende. Han nikkede og jeg svarede ved at ryste på hovedet. Sådan blev det ved i over 5 minutter, før jeg gav mig. ”Okay fint. Vil du virkelig gerne vide det?”, spurgte jeg. ”Jaah”, svarede han og tog en tår vand af sin vandflaske. ”Jeg tænkte faktisk bare på hvem af jer drenge der var den bedste til at kysse?”, udbrød jeg. Han spyttede vandet ud og hostede. ”Hvad?”, udbrød han. ”Ja, altså helt ærlig. Jeg er jo Directioner, den tanke er i alle directioners hoved ”, forklarede jeg. ”Ja, men da ikke efter du lige har snavet med mig. Det ikke til diskussion at du må tænke sådan nu”, sagde Harry meget oprevet. Jeg kiggede overraskende på ham og smilede. ”Hvorfor så ikke det?”. Han kiggede hen på mig. ”Fordi du er min”, svarede han selvsikkert. ”Jeg er hvad?”. ”Jaa, du er min nu. De kan ikke få dig, røre dig , flirte med dig og slet ikke kysse dig. Forstået?”, sagde han bestemt. ”Harry, du er ikke min kæreste”, sukkede jeg. ”Det ved jeg. Men du er stadig min. Mig og drengene har en aftale om ikke at lægge an på eller prøve på noget med den pige en af os kan lide”, forklarede han. Jeg nikkede. ”Fint, og det er ikke fordi jeg klager over du kalder mig "din" jeg synes det er ret frækt",smilede jeg og blinkede til ham. ”Oh så det gør du. Det er derfor du er min og du ved allerede hvem den bedste til at kysse er”, svarede han og kyssede mig på kinden. ”Oh, og det skulle være dig?”, grinede jeg. Han åbnede munden i chok og lagde hånden på sit hjerte. ”Fandme ja, det er det og jeg kan bevise det”, sagde han og før jeg nåede at svare havde han grebet  fat i mine håndled. Han hev mig over til ham og løftede mig op på hans skød. Uden varsel ramte hans læber mine og han kyssede mig som han aldrig havde gjort det før. Han trak væk efter en omkring 5 minutters make out session. Han smilede sit smørrede smil og lænede sig tilbage i sofaen. Jeg sad bare der oven på ham, helt uden luft tilbage. ”Overbevist nu?”, spurgte han. ”Narh, jeg ved ikke rigtigt”, svarede jeg mens jeg bed mig i underlæben. ”Hvad?”, udbrød han og fløj frem i sofaen igen. Pludselig så han lidt vred ud og løftede mig hurtigt op. Han smed mig ned på sofaen, så jeg lagde ned nu. Han lagde sig hen oven på mig og kiggede mig i øjnene. ”Du kommer til at fortryde du sagde det”, hviskede han og begyndte at kysse mig langsomt op af nakken. Han fortsatte til han nåede min mund og begyndte at kysse mig igen.

 

Der må være gået noget tid, for pludseligt hørte jeg en dør flyve op. Harry kiggede op og smilede. ”Det er bare drengene”, sagde han og ville kysse mig igen. ”Harry”. Han kiggede bare på mig. ”Hvad? Bare kys mig. De har ikke noget imod det”, svarede han og kyssede mig igen. Jeg prøvede at skubbe ham væk, men igen han er meget stærkere end mig. Jeg kyssede ham bare igen, da jeg ikke kunne gøre andet. ”HARRY!”, kaldte Louis. Jeg tror ikke de havde set ham i nu eller mig. ”YEAH!!”, råbte Harry tilbage. Du lavede store øjne til ham og prøvede at skubbe ham væk igen. Louis kom hen til sofaen og spærrede øjnene op da han så dig. ”Harry, hvad laver du ovenpå den søde uskyldige pige?”, spurgte Louis med en hånd over hans hjerte så det ville komme til at lyde sjovt. Jeg grinede lidt. ”Hun er ikke så uskyldig igen, hun fortjener det”, svarede Harry. ”Nej jeg gør ikke”, svarede jeg igen og stak min underlæbe ud. ”Harry, hop af hende”, sagde en anden stemme nu. Liam. Harry hoppede af mig og jeg rejste mig op fra sofaen. Men Harry greb fat i mig og hev mig ned til ham igen.” Hvor tror du lige du skal hen?”. Jeg sukkede og opgav at diskuterer med ham. Liam og Niall satte sig ned i sofaen overfor os, mens Zayn og Louis satte sig i den samme som os. ”Så jeg gætter det er den pige du snakkede om, Haz?”, spurgte Louis og smilede til mig. ”Ja, det er det. Drenge det her er D/N”, sagde Harry og præsenterede mig. Jeg vinkede stille, men sagde ikke noget. ”Hun er lidt genert”, sagde Harry. ”Eller måske har du gjort noget der fik hende til at holde mund”, grinede Louis. ”Nej. Men tro mig, men det tager ikke så længe før hun åbner sig op for en”, smilede Harry. ”Harry, du har ikke?”, sagde Liam. ”Nej!”, udbrød han. ”Ikke i nu i det mindste”, hviskede han til sidst. ”Harry, hvorfor lagde du egentlig ovenpå hende da vi kom herind?”, spurgte Zayn med et smørret smil. ”Hun sagde noget hun ikke skulle have sagt, så jeg var nødt til at vise hende hvem hun tilhørte”, svarede Harry. ”Okay, hvad sagde hun så?”, spurgte Niall. ”Ikke noget”, sagde Harry hurtigt. ”D/N, hvad sagde du?”, spurgte Louis som sad ved siden af mig. Jeg kiggede på ham og kunne ikke sige et ord, selvom jeg gerne ville. Jeg kiggede ned og sukkede. ”Hun er genert, huh?”, sagde Zayn. "Du kan snakke med os det ved du godt ikke. Vi er bare helt normale drenge. Vi bider ikke, babe”, sagde Louis og smilede. Jeg kiggede op på ham. ”Tal for dig selv”, hviskede Zayn lavt, men jeg kunne sagtens høre det. ”Jeg sagde bare jeg undrede mig over hvem af jer drenge der var den bedste til at kysse. Også blev Harry mega mærkelig og fortalte mig det ikke var til diskussion at jeg måtte tænke det, når jeg ved sammen med ham i øjeblikket. Og han sagde jeg allerede vidste det, fordi det var ham", forklarede jeg. Drengene smilede og kiggede på Harry. ”Den bedste til at kysse, hva?”, sagde Niall og Harry trak på skuldrene. ”Skulle det ikke være hende der bedømte det?”, spurgte Louis. Jeg lavede store øjne og smilede for mig selv. ”Aldrig i livet. Som jeg sagde det er ikke til diskussion. Hun er min”, udbrød Harry. ”Det er jo ikke fordi hun er din kæreste, så det er tilladt for hende at kysse os”, svarede Liam. ”Kom nu Haz, bare for at se hvem der kysser bedst”, sagde Zayn og smilede til mig. ”Fint, et kys og så er det væk fra hende”, svarede Harry. ”Okay, D/N du bestemmer hvem du vil kysse først”, sagde Liam. Jeg sank en klump i halsen. Hvad? Skulle jeg virkelig kysse alle drengene i One Direction. Jeg må altså drømme nu. Men nej. Det er virkeligt. Jeg kiggede rundt på drengene og rejste mig op. Jeg gik hen til Liam og satte mig ved siden af ham. Han smilede og lænede sig ind til mig. Han kyssede mig cirka 1 minut og vi trak væk igen. Jeg gik hen til Niall bagefter og vi kyssede. Wow, jeg har kysset 3 ud af 5 drenge fra 1D. *Skrig*. Jeg rejste mig fra Niall og gik hen til Zayn. Vi kyssede ret længe og Harry bad os stoppe til sidst. Endelig var det den sidste, Louis. Jeg skulle lige til at sætte mig, men han greb fat i mig og hev mig ned på hans skød. Han spildte ingen tid og smadrede sine læber ind i mine. Hans hænder kørte ned af min ryg og ned på min bagdel. ”Okay, så er det godt”, udbrød Harry og hev mig af Louis skød. Han løftede mig over på hans skød og lagde sine arme om mig. ”Okay, hvem er så den bedste kysser?”, spurgte Harry halv surt. ”Umm, ikke noget personligt, I var alle fantastiske til at kysse, men jeg tror Niall vandt”, svarede jeg og smilede. ”Wuuhuuu”, råbte Niall. ”Det skal nok ændre sig”, sagde Harry lavt.

 

”Okay drenge, nu hvor i har kysset hende, husk hvordan det føltes, fordi det kommer aldrig til at ske igen”, sagde Harry. ”Hvordan kan du være så sikker på det?”, spurgte Zayn og blinkede til mig. Jeg rødmede og kiggede ned. ”Fordi jeg har et spørgsmål at stille, D/N”, svarede han. Jeg kiggede undrende på ham. ”D/N, jeg ved vi først mødtes i dag, Men jeg kan virkelig godt lide dig. Du er sød, sjov, smuk, har et sødt smil, alt. Vil du ikke nok være min kæreste?”, spurgte han smilende. Jeg lavede store øjne og sad med halv åben mund. Alle drengene stirrede på mig i spænding. ”Jo. Selvfølgelig, jeg ville elske det”, svarede jeg glad og kyssede ham. ”Nu kan i ikke røre hende”, sagde Harry og krammede mig tæt ind til ham. ”Vi kan hvis vi vil”, svarede Louis. ”Ja det er rigtigt. Men hvis i gør, er i nødt til at få nogle til at starte med at planlægge jeres begravelse”, svarede Harry og smilede til ham. ”Harry”, sagde jeg bestemt. ”Fint, bare sørg for ikke at røre hende”. Drengene nikkede og vi satte os til at snakke. Efter noget tid skulle drengene køres til deres hotel. Jeg rejste mig og kyssede Harry farvel. ”Hvor tror du lige du skal hen?”, sagde han. ”Hjem”, svarede jeg. ”Nope. Du kommer med os”. ”Men hvad med min mor. Hun vil blive bekymret”. ”Vi ringer til hende og fortæller hende du bliver ved mig et stykke tid”, svarede han og smilede. Jeg sukkede og nikkede. ”Fint”. Han flettede sine fingre ind i mine og hev mig med ud til deres limousine. Da vi kørte mod hotellet ringede jeg til min mor og hun sagde jeg måtte blive ved Harry og de andre til de forlod landet igen. Det var det bedste der var sket mig. Og det var så min koncert oplevelse. Jeg fatter det stadig ikke. Men alt kan ske, hvis man bare tager chancen.          

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...