I took the half of a human heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Igang
Den 7-årige pige, Amy, blev slået af sin far, på grund af hendes mors død. En dag, går Amy ud og gynger på sin gynge, ude i skoven. Hun ser djævlen kommer op af jorden. Han griber fat i hende, og så trækker han hende ned i helvede. Amy bliver forvirret, men hun bliver endnu mere forvirret når han siger: "Dit navn er nu Claire, og mit mål er, at få dig gjort til en af mine onde slavere." Men problemet er, hun er alt for kærlig, så han tager halvdelen af hendes hjerte. Han giver hende "slave-kontrakten". Slave-kontrakten går indtil man bliver 18, hvis man ikke vil arbejde mere for djævlen, kan man komme hjem og glemme alt, hvad man har set. Men hvad sker der, når hun bliver ældre og bløder djævlens hjerte stille op?

2Likes
4Kommentarer
274Visninger
AA

4. Slavekontrakten

"Kom her Claire." råbte han stille. Da hun var nået hen til ham, stillede hun sig ret op foran ham. Hun foldede hænderne omme på ryggen. Han gloede på hende, og hun gloede smilende tilbage.

"Hvad hedder du?" spurgte hun uskyldigt. Han lavede håndtag til, at hun skulle komme tættere på, satte sig ned på hug. Han syntes hun var alt for langt væk, så han greb fat i hendes arm og trak hende hen til ham.

"Jeg hedder Damion, og du hedder Claire." hviskede han. Hun kiggede ham ind i hans gule, skarpe øjne. Hans gule iris fyldte næsten hele øjet, som en sort kat med lysende øjne. En sort ramme, rundt om hans iris, der fyldte resten af øjet. Hans pupil var lille, men meget dyb.

"Er det en hemmelighed?" spurgte hun stille, og han nikkede stille. De rejste sig op.

"Her er slavekontrakten." sagde han og gav hende den. Det var et gammelt stykke papir, med den smukkeste sammenhængende skrift. Han gav hende en kuglepen, men hun kiggede bare blank på dette gamle stykke papir.

"Du kan vel læse?" spurgte han forbavset. Hun rystede på hovedet. Han sukkede og hev papiret ud af hendes små hænder. 

"Slavekontrakten..." begyndte han og læste videre.

Hvis du læser denne kontrakt, betyder det, at du er blevet fanget af Satan Damion. Du er nu Satan Damions slave, og du skal adlyde et hvert ord han siger. Du må ikke tale ned til Satan Damion eller nedgøre ham. Fordi det ikke var valgfrit, at du kom herned, bestemmer du nu selv, om du vil hjem, den dag du fylder 18 år, eller om du vil blive her resten af dit liv. Hvis du vælger at komme hjem, når du bliver 18, vil du glemme alt og alle. Din hukommelse vil blive slettet og erstattet med en anden livshistorie. Alle du kender, vil også tro du har været der hele tiden, uden at have været det. Hvis du vælger at blive hernede, vil alle du kender glemme alt om din eksistens.

Skriv under her:__________________________________________________________

(Hvis du ikke skriver under, vil du dø af blodmangel)

 

Damion havde nu læst det hele højt, for lille Claire. Også det der står i parentes.

"Dø af blodmangel...?" spurgte hun stille og lidt skræmt. Han nikkede kraftigt. Hun stod nu med åben mund.

"Der er ikke noget mad hernede. Så du bliver nød til at drikke nogle dråber af mit blod, nogle gange." svarede han helt normalt. Claire lavede en grimasse.

"AAAAD! Skal jeg drikke dit blod?!" råbte hun. Han nikkede.

"Det vil jeg ikke." tilføjede hun og rystede på sit lille hoved. Han smilede smørret.

"Når du først er gået i gang med at drikke, kan du ikke stoppe. Tro mig." sagde han smørret. Hun rystede endnu mere på sit hoved.

"Skriver du under?" han rakte hende kontrakten og kuglepennen. Hun kiggede den hurtigt igennem. Hun så forvirret ud, pegede på et ord.

"Hvad står der dér?" spurgte hun uskyldigt. Han kiggede hurtigt på ordet

"Valgfrit." svarede han stille. Hun sagde en lille lyd. En lille lys, hurtigt pivelyd. Han kiggede på hende, men hendes ansigt var begravet i papiret. Hendes ansigt rejste sit ansigt fra papiret og kiggede Damion uskyldigt i øjne.

"Vil du lære mig at læse?" spurgte hun med sin lille stemme. Damion så håbløst på hende. Han så hun fik tårer i øjne. Han nikkede og sagde en lille lyd, som et "ja". Hun smilede til ham, men hans mund pegede nedad.

"Men kun, hvis du skriver under." tilføjede han. Hun nikkede glad og kiggede på papiret.

"Hvordan staver man til Claire?" spurgte hun, han øjne spærrede sig op. Han stod nu med halvåben mund.

"C, L, A, I, R... E" samtidig med han sagde bogstaverne, skrev hun dem ned. Det blev store kruseduller, men det var læsligt. Han nikkede, tog kontrakten og gik. Gik ind i rummet for enden af den lange store gang, ingen kunne komme ned til, undtagen djævlen Damion. Døren, hvor der stod: ADGANG FORBUDT

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...