I took the half of a human heart

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2014
  • Opdateret: 24 feb. 2014
  • Status: Igang
Den 7-årige pige, Amy, blev slået af sin far, på grund af hendes mors død. En dag, går Amy ud og gynger på sin gynge, ude i skoven. Hun ser djævlen kommer op af jorden. Han griber fat i hende, og så trækker han hende ned i helvede. Amy bliver forvirret, men hun bliver endnu mere forvirret når han siger: "Dit navn er nu Claire, og mit mål er, at få dig gjort til en af mine onde slavere." Men problemet er, hun er alt for kærlig, så han tager halvdelen af hendes hjerte. Han giver hende "slave-kontrakten". Slave-kontrakten går indtil man bliver 18, hvis man ikke vil arbejde mere for djævlen, kan man komme hjem og glemme alt, hvad man har set. Men hvad sker der, når hun bliver ældre og bløder djævlens hjerte stille op?

2Likes
4Kommentarer
273Visninger
AA

2. "Goddag, jeg er djævlen!"

Amy var kommet hjem fra skole. I dag fyldte hun syv år. Men hun var ikke det mindste glad, for hvorfor være glad, når man ved man er et år tættere på at blive gift med sin egen far? Sin egen halvsindssyge far. Ham med det blonde hår, der fremstår som den gode far. De iskolde blå øjne og den blege hud. Amys døde mor, havde mørkt hår og varme brune øjne. Amy har altid lignet sin mor mest. Amy havde den samme hårfarve, øjnefarve og hudfarve som sin mor. Hendes mørke bølgede hår fra sin mor, Den brune krop og de varme brune øjne. Men da hendes mor døde, blev hun blegere og fik iskolde blå øjne, som sin far. Amy tænkte at det var ensomheden, der gav hende, hendes fars farver. Men hårfarven og hendes bølgede hår blev. Hendes smil, var der ikke længere. Ikke efter hendes mors farver forsvandt. Som om moren havde taget farverne med sig i graven. Da Amy trådte ind af døren, kiggede hun ned i gulvet. Hun ventede på at blive råbt ad. Faren kom ud i indgangen, hvor Amy stod.

"Hvorfor kommer du så sent hjem!?" råbte han, ind i hovedet på Amy. Amy havde sit neutrale ansigt på.

"Fordi jeg har været i skole," svarede hun. Hun stillede sin lyserøde skoletaske, med nogle blå blomster på.

"Jeg går ud i skoven, hvis jeg ikke har noget jeg skal lave lige nu." sagde hun. Faren nikkede vredt og vendte tilbage til sin store lædersofa. Hun trådte ud ad døren og gik hen i mod skoven. Hendes halvgrønne, gamle gynge var i syne. Den grønne maling, der var faldet af. Hun smilede ved synet af den. Hendes mor gyngede på den, da hun var på alder med Amy. Amy blev altid glad af at gynge på sin mors gamle gynge. Men også lidt ked af det. Amy kunne gynge, på den gynge i timevis, uden at blive træt af det. Hun svingede frem og tilbage. Hendes bølgede mørkebrune hår, svævede ude i luften, og det samme gjorde hendes ben. Det var blevet mørkt, og nu skulle hun hjem, ellers ville hun blevet slået. Hun sprang af gyngen, og i det øjeblik hun sprang af, kom en mand op af jorden og greb hende, i hans arme. 

"Goddag, jeg er djævlen. Dit navn er nu Claire, og mit mål er, at få dig gjort til en af mine onde slavere." sagde den mystiske mand, der hoppede op fra jorden. Amy så forvirret ud. Han smilede til hende, med rynker i panden. Han ventede på noget. Amy ventede også på noget.

"Er du slet ikke bange?" spurgte han lidt chokeret. Amy rystede på hovedet, som om intet var sket.

"Virkelig? Det var noget nyt. Hmmm...det skal vi nok for gjort om på!" sagde han, med en lysende stemme. På grund af den glade stemme, smilede hun.

"Du skal ikke smile!" sagde han og rystede på hovedet. Hun begyndte at grine. Han havde aldrig prøvet, at nogen smilede af ham. Det var meget unaturligt, at man smilede når man så djævlen. I sær, når han sagde, man ville blive gjort til en slave. De to hoppede ned i helvede. Han sat hende ned, da de var kommet derned. En lang, bred gang stod de nu på. Den store gang, delte sig op i mange små gange. De små gange førte ind til rum. Der hvor der ikke var noget gulv, var der ild, flammer og lava. Der var flere hundrede gange. Men forenden af den store gang, var der en stor guld trone. Ved siden af guldtronen var der en dør. En dør, hvor der stod: ADGANG FORBUDT. Amy der nu hedder Claire, undrede sig over den dør. Djævlen bukkede sig ned til Claire og pegede hen på døren.

"Kan du se den dør?" spurgte han, og hun nikkede.

"Den må du IKKE gå ind ad! Forstår du det?" tilføjede han, med et ekstra tryk på 'ikke'. Claire nikkede smilende. Men han rystede bare på hovedet og sagde igen, at hun ikke måtte smile. Men hun smilede bare videre, for nu var hendes far ude af syne.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...