Gamle damer, rødbeder og om at tage ansvar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2014
  • Opdateret: 23 jan. 2014
  • Status: Færdig
Det her er fra min terminsprøve i dansk, foråret 2014. Vi havde FSA sættet fra 2004, hvor jeg valgte opgave nr. 6: Ansvar Det gik ud på at skrive et essay, om at have ansvar. Jeg fik 10 med pil op, karakteren er givet som var stilen afleveret til afgangsprøven i niende klasse.

5Likes
1Kommentarer
1620Visninger
AA

1. Gamle damer, rødbeder og om at tage ansvar

Gamle damer, rødbeder og om at tage ansvar

Hvornår er der en grænse for, hvor meget man skal blande sig i hinandens liv? Det er der mange svar på, men mange vil formentlig svare at det er forskelligt. Det er det sådan set også, for det afhænger vel af hvilke personer man snakker om. Ansvar kan være meget, lige fra den mindste gerning, til at tage hånd om andre personer.

Men hvornår skal man tage ansvar? Skal man kaste sig over alle de små problemer som opstår i hverdagen, eller skal man passe sin egen butik? Forestil dig at du møder en gammel dame i supermarkedet, en af de typer som man tvivler på overhovedet er i live. Hvis hun skubber langsomt rundt på en rollator og snegler sig hen til varerne på hylderne hun alligevel ikke kan nå. Er det så ansvar at placere ens hænder midt på ryggen og skubbe til, så rollatoren får mere fart på? Jeg tvivler, for så står man først i problemer. Men omvendt, så kom der mere fart på, ikke? Det er det det handler om, hvornår man skal tage ansvar og hvornår det er bedst bare at blande sig udenom, fordi man ikke kender situationen.

Hvis ens ven begår kriminalitet, har det dårligt, bliver slået af sine forældre eller noget i den stil, er det selvfølgelig ens ansvar at gribe ind. Alt andet ville være helt ved siden af, for her står du som et vidne og kan stoppe en dårlig handling. I det tilfælde ville man være nødt til at gribe ind, i stedet for bare at være fluen på væggen. På den anden side, hvis det blot var en mere eller mindre bekendt, kunne man overveje det at have ansvar. Vi er flere milliarder personer i verden, så ingen kan kræve at alle skal tage ansvar om alle.

Ville det ikke skabe lidt opmærksomhed, hvis en vidt fremmed person begyndte at blande sig i dine problemer, og mene at de havde løsningen? Der kan man tale om, hvornår man blander sig for meget og tager det med ansvar for seriøst. For vi har jo alle en del ansvar, om alle personer omkring en, om at de skal have det godt og om at hjælpe dem ud af problemer. Hvis ingen tog ansvar, ville vi bare ende med at drukne i os selv og blive blændet af problemerne. Så ville der være de personer som faldt af vognen, mens alle bare så på og tænkte ”Nå, hvem mon samler ham op? ”

Jeg ville selvfølgelig også tage ansvar, hvis jeg kendte personer som var havnet i uheldige situationer. Hvis min veninde drak alt for meget 24/7, hvis en i min familie eller omgangskreds ikke havde det godt, eller i det mindste hvis der var nogen der stod med mere eller mindre omfattende problemer. Det er de færreste, som blot kan lukke øjnene og have det godt med ikke at have taget noget som helst ansvar.

Hvis man ser tilbage på situationen ved supermarkedet, kunne det såvel være meget klogt at tage ansvar og blot for en gangs skyld tænke ”Okay, hun går efter rødbederne, som er i en højde af 2 meter, og hun er maks. 1,50. Hvordan får hun fat i dem? ”

I stedet for at gribe hende om maven og løfte hende op, mens man råber ”NU KAN DU NÅ! ” kunne man måske mere behersket tage ansvar. Igen, er det overhovedet ens ansvar, at hun står der og ser længselsfuldt på rødbederne, som ikke særligt betænksomt er placeret i den højde? Kunne man ikke bare vade forbi, se på uret og tænke ”Jeg kommer tilbage igen i morgen, lad os se om hun stadig står og hopper efter rødbederne, der”? Nej vel? I sidste ende hænger man nok på den, og er nødt til at hjælpe hende. For uanset i hvilken sammenhæng man stiller sig selv, og uanset hvilken tilknytning man har til denne dame, har man altid et eller andet ansvar.

Men er det overhovedet dit ansvar? Ja, det spørgsmål kan man altid stille sig selv. Hvis en person blev kørt ned, ville man jo heller ikke bare stikke hænderne i lommen og sige ”Ikke mit ansvar” for vi har jo alle et ansvar omkring hinanden. Selvom man ikke bør kaste sig over andres problemer, kan man alligevel gøre gavn for andre, ved bare at tage den lille smule ansvar der skal til, for at gå hen til den gamle dame, og sige ”Går det, eller skal jeg tage dem for dig? ”

Det er alt i alt en enkelt lille sætning man skal slippe ud, en enkelt lille gerning, men som alligevel gør en forskel. Så kan alle gå glade hjem, dig fordi du har gjort en god gerning og har tænkt alle disse tanker igennem, såvel som den gamle dame, som fik sine rødbeder. Jeg tvivler stærkt på at hun ville snerre et ”Hold nallerne væk din møgunge, jeg kan sgu da selv nå” og derefter smække dig en med hendes taske.

Det kan godt være at de situationer har opstået i diverse actionfilm, men at det ville ske i virkeligheden tvivler jeg på.

Man behøver i princippet slet ikke tænke så meget over, hvornår man skal tage ansvar og lade være, man skal bare gøre det der ligger bedst til en. Det ville være mere end forkert at springe hen til damen og proppe diverse varer i kurven, som det ligner at hun vil have. Omvendt, ville det også være lige så forkert at gå forbi og ignorere at hun står og rækker ud efter rødbederne, som står højt placeret på hylden og griner af hende.

Men ville det ikke være lige så forkert, at gå forbi og lade hende om hendes eget problem?

Forestil dig den helt samme situation som i starten, hvor du ser denne rynkede dame, som skubber rollatoren til lyden af den velkendte summen fra køledisken. Hvis du nu ændrer på hele din handling, overvejer afstanden mellem hendes lille person og rødbederne på øverste hylde, og indser at du har et delvist ansvar på det her punkt. Hvis du så bare sendte hende et smil og spurgte om hun havde brug for hjælp, så har du netop taget ansvar for en person.

Så det er her man kan sige, at vi alle har et ansvar for hinanden i dagligdagens situationer. Vi er alle nødt til at blande sig en smule en gang i mellem, og sige ”Jep, her har jeg ansvar, så jeg er nødt til at gøre noget”

I visse tilfælde, kunne man tage et øjeblik og sige: ”Ville det være mest rigtigt at jeg blandede mig, eller lod være? Hvis jeg stod i den her persons situation, hvad ville jeg så ønske? ”

Jeg tror på at det kunne løse mange problemer, hvor man har været i tvivl om hvor vidt man havde ansvar. Så ja, det er dit ansvar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...