Drømme der knuses *Novelle* *Færdig*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2014
  • Opdateret: 6 feb. 2014
  • Status: Færdig
Min MEGA randomme novelle, jeg skulle skrive i skolen xD

0Likes
0Kommentarer
745Visninger
AA

1. drømme der knuses

"Skat! Vi skal afsted nu!"

Klokken var 11 om morgen og vi skulle ud og sejle, vi skulle over til min kusine, Carly's 18 års fødselsdag. Jeg glæder mig ikke helt, fordi mine irriterende søskende skulle med. Jeg ville for Guds skyld hellere dø.

"Skynd dig nu Zandra! Vi venter stadig!"

Jeg løb ned af trappen med mine ting. "Ja, ja! Jeg kommer nu!" Jeg hoppede ned af det sidste trin. Det havde jeg en slags tradition om, jeg begyndte på den da jeg var 4. Jeg troede det bragt held. Jeg gik med tunge skridt ud af døren, jeg stoppede op og nød naturen. Jeg havde altid beundret den siden jeg var 7, jeg elskede dyr. Selv insekterne. Det var derfor jeg var spejder. Forresten ridder jeg også.

"Kom nu Zand!"

Når ja, mit kælenavn er forresten Zand, hvis du ikke vidste det.

Jeg gik hen til bilen og lagde min taske bag i. Vi havde valgt at sejle gennem Torres-strædet, altså, for hyggen skyld.

"Mor det kan du ikke mene!" Jeg kiggede anklagende på min mor. "Da ikke med de to idioter!"

"Så! Sådan taler man ikke til sine egne søskende! Og ja, jeg mener det Zandra! Sæt dig så ind i bilen!"

Jeg åbnede døren og satte mig ind. Hvorfor skulle hun også bestemme det? Hun forstod jo intet!

"Zandra, op med humøret! Du er 15, du kan vel finde på noget sjovt!" Far kiggede op i spejlet og smilede til mig.

"Far, du er ikke sjov!" Jeg vendte mig om på siden og faldt i søvn.

Der var nogle der prikkede mig i siden? Hvem var det?

Jeg vendte mig om.

"Zandra, vågn dog op, vi er der!" Det var min lillesøster, Angelina.

"Zandra! Alex er allerede løbet, kom nu!"

Jeg åbnede bildøren og gik ud. Efter mig kom Angelina. Jeg gik lidt og kiggede rundt. Her var.. Lad mig sige det pænt.. Sært. Her stank lidt for meget af havsalt, og der sad et par mænd og drak whisky. Angelina tog fat i min hånd, vi gik ned til mor og far.

"Zandra og Angelina? Kan i finde jeres bror? Jeg har ingen anelse om hvor han blev af?"

Jeg fnøs lidt. Selvfølgelig skulle jeg tage ansvar for min idiotiske bror!

Mig og Angelina gik lidt rundt, lidt tid efter fandt vi Alex. Jeg tog fat i ham. "Hvor blev du af?!" Jeg hviskede så lavt af sømændene ikke hørte mig

Jeg slæbte Alex med tilbage og gik om bord med Angelina i hånden og Alex i armen.

"Fandt ham!"

Min far kom hurtigt hen til os.

"Godt! Alex kom og hjælp mig! Vi skal lette anker!"

Jeg kiggede ud over havet. Vi havde sejlet i cirka 2 timer. Min mor havde fået søsyge. Jeg havde cirka spillet 5 omgange fem hundrede. Det var blevet sent om aftenen. Vi havde spist og var klar til at sove.

"Zandra..? Sover du?" Angelina kom grædende ud fra kahytten.

"Hvad er der galt Angelina?"

"Jeg havde mareridt!" Hun begyndte at græde.

"Rolig nu!" Jeg gik hen til hende og tog armene om hende.

Pludselig blev havet mørkt og skyerne trak sig sammen. Der kom lysglimt over himmelen og bag skyerne. Bølgerne blev højere og større og svømmede ind over kanten på båden. Båden sejlede op og ned.

Jeg trak hurtigt Angelina ind i kahytten.

"Vågn op! Det blæser op!" Jeg råbte så højt jeg kunne, Alex væltede ud af sengen. Jeg trak dem med ud, og vi gemte os i lastrummet. Pludselig væltede båden, jeg tog Angelina op på min ryg og svømmede hen til Alex. Vi kunne ikke finde vores forældre, efter nok en time blev det værre. Vi var nødt til at komme i land.

Jeg valgte at vi søgte mod land. Jeg begyndte at svømme med Alex ved siden af mig og Angelina på ryggen. Vi havde helt mistet vores retningssans, så jeg ved ikke hvor langt tid vi svømmede. Jeg ved bare vi svømmede igennem nogle farvande hvor der var hajer og delfiner. Vi så skam også mange fisk i havet.

Det var begyndt at blive lyst.

“Land!!!” Alex råbte op og pegede. Det var sandt! Der var land! Det var seriøst land! Efter så lang tid! Gud hvor var det sært af se.. Endelig land. Mon jeg overdriver en lille smule? Næppe.

Vi skyndte os at svømme op til landet, jeg tog Angelina ned fra min ryg og lagde hende, mens Alex lavede sand-engle.

Jeg satte mig i sandet og så ud over havet, det var lidt uforglemmeligt at vi havde svømmet. Det havde føltes som en evighed at have været i det kolde vand. Det regnede stadig, ikke så slemt som før, selvfølgelig. Eller havde der jo været væltet massere at træer.

Jeg rejste mig op og så mig lidt omkring. Der var mange træer. Og mange kokosnødder, det var godt. Så var der mad nok. Hmm.. Vi må nok også bygge en hule, så vi kan få tag over hovedet. Så behøver vi ikke sove ude i dette vejr.

Jeg gik hen til et træ og rykkede lidt i det. Der faldt en kokosnød ned. Jeg kastede den til Alex. Jeg gjorde det samme igen og gav den denne gang til Angelina. Jeg droppede mig selv.

"Jeg går ind og kigger lidt omkring, bliv her!" Jeg gik ind i skoven af palmetræer og sand. Her var ubehageligt, meget ubehageligt. Jeg havde det som om jeg hørte skridt. Jeg vendte mig om, der var intet? Jeg gik distraherede længere ind i skoven. Jeg hørte en gren knække, og begyndte at løbe. Jeg havde lyst til at skrige, men jeg forblev tapper. Jeg mærkede noget rulle under mine fødder, jeg lukkede øjne og drømmede mig væk. Jeg kunne mærke jeg faldt..

Jeg åbnede øjne lidt efter og så jeg lå nede i et mudret hul. Jeg satte mig op. Jeg havde slået anklen slemt. Jeg rejste mig og begyndte at lede efter en vej op ad. Der var langt op, jeg havde faldet mindst et par meter. Jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at råbe på Alex og Angelina.

"ALEX! ANGELINA!" Jeg ventede på et svar.

"ZANDRA? ER DET DIG? HVOR ER DU?" Angelinas skingre råb vækkede liv i mig.

"NEDE I ET HUL EFTER TI METERS GANG!" Jeg kiggede op. "MEN PAS PÅ! DER ER ET HUL NED!"

Jeg ventede spændt på at høre fodtrin, men jeg kunne intet høre? Jeg kiggede ned. Hvad mon der havde jagede mig helt herud?

"ZANDRA! Kig op!" Jeg kiggede op. Der stod Alex og Angelina og kiggede ned.

"Zandra, der er en gammel rebstige der henne" Alex pegede op på en rebstige som han åbenbart havde set. "Men pas på når du kravler op!"

Jeg gik hen til rebstigen og kiggede op. Den skulle vists nok holde. Jeg begyndte og klatre op, flere steder var der glat, hvor ens fod lige kan smutte. Jeg fik endelig trukket mig op på toppen, med hjælpe fra mine søskende. Måske var de ikke så slemme som alligevel.

Jeg lagde armene om mine søskende. Nu hvor jeg tænker over det, savnede jeg faktisk også mine forældre. Hvor mon de var henne?

"Zandra? Hvor er mor og far?"

Jeg satte mig på knæ og så på Angelina. "Jeg ved det ikke, men jeg ved at på et tidspunkt finder vi dem. Vi skal nok overleve."

Hun begyndte at græde. Jeg tørede en tårer væk fra hendes kind.

"Kom, vi må igang med at bygge noget." Jeg trak Alex og Angelina med ud af skoven. Vi gik igang med at bygge.

Vi fandt nogle kviste og grene til at bygge med. Jeg fandt nogle bløde kviste, som ikke knækkede let, og bandt dem rundt om hulen, for at holde den fast. Lidt efter lidt, blev vi færdige. Ligesom det begyndte at blive mørkt og trække op. Jeg gennede de andre ind i hytten og lukkede for. Vi havde lagt et par kokosnødder ind og nogle palmeblade til at ligge på. Jeg lagde mig op af en af træpælene, Alex og Angelina lå op af mig.

"Fortæl os en historie Zand!" Angelina så bedende på mig.

"Fint," Jeg kiggede på dem begge. "Men så skal i også love at lægge jer til at sove."

De lagde sig ned, lukkede øjne og ventede på at jeg begyndte.

"Pigen hed Katerina. Hun gik ikke på vores skole, hun gik nemlig også på en skole i Sydney. Hun gik i klasse, men havde ikke rigtigt nogen venner. Hun blev nemlig mobbet i skolen. Alle hadede hende. Hun gjorde alt for at de kunne lide hende, sultede sig selv for at blive tyndere, sminkede sig for at se pænere ud og købte det nyeste tøj selv om hun ikke kunne lide det. Men det var bare ikke nok. En dag gik hun hen til klassens mest snobbede pige og sagde:" Vil i ikke nok give mig en chance?" Da de snobbede pige havde ladet som om hun ikke kun høre det, sagde hun det igen. Da hun igen lod som om hun ikke hørte hende, valgte Katerina den dumme mulighed. Hun hældte sin juice ud over pigen. Pigen skreg op og løb sin vej. Tilbage stod Katerina, hun anede ikke hvad hun havde gjort. Hun begyndte at græde. Katerina løb ud på toiletet. Hun skulle have noget af drikke. Men da hun tog noget, begyndte hun at svinde ind. Hun skreg, men ingen kunne høre hende..." Jeg stoppede da jeg kunne høre de var faldet i søvn. Jeg rejste mig op og gik ud, jeg strakte benene. Hostede lidt og gik så lidt frem og tilbage. Jeg gik ned til strandkanten, her virkede mørkt. Månen spejlede sig i vandet. Det lignede en smuk sølv kugle. Den spejlede sige, noget lå ude i havet, noget der glimtede. Jeg undrede mig over hvad det var. Når nu hvor jeg lidt tænker over det, hvad var det nu der havde jaget mig ud over kanten af det der hul, der. Var det en tiger? Eller var der andre her på øen. Jeg hørte nogen skrige, det var Angelina. Jeg styrtede ind i teltet, Angelina var der ikke, men Alex sad og rystede af skræk. Jeg løb hen til ham.

"ALEX!" Jeg ruskede i ham, "HVOR ER ANGELINA?"

Han svarede ikke, jeg begyndte at blive bekymret. Hvis bare vi ikke skulle have taget afsted. Så var dette aldrig sket.

Jeg ruskede hårde i ham.

"J-j-jeg ved d-d-det i-i-ikk-k-ke.." Han rystede ikke så slemt som før.

"Hvad er der sket?" Jeg kiggede alvorligt på ham.

"Mænd..Angelina..Skrige..Væk..True..Bevidstløs.." Også faldt han om..

"ALEX!" Jeg tog fat i ham.. Nej, han var besvimet. Jeg løb ud af teltet lukkede det hårdt til og strøg igennem skoven. Der var fugtigt og dermed "glat." Jeg skreg på Angelina, men fik intet til svar. Jeg var sikker, der var andre på denne ø. Og uanset hvem de er, kan de ikke lide os, og noget for mig til at tro at de vil dræbe os.

"ZAND," Jeg hørte en skinger lyd efterfulgt af en hulken, "DRA!"

Jeg løb hen imod hulkelen, jeg løb så hurtigt jeg kunne.

"Hold kæft møgunge!" En høj mørk stemme lød efterfulgt af en tyssen.

"LAD HENDE VÆRE!" Min stemme knækkede sammen og jeg begyndte at halv græde. Jeg løb ind i en mand, høj, mørk og grim med hans brede smil.

"Nå, der er en til. Hør' her, ligesom jeg fortalte din veninde bryder vi os ikke om ubudne gæster." Han slog ud med armene og tog mig i kraven, han løftede mig op. Jeg sparkede ud efter ham men han undvigede. Jeg skreg.

“LAD MIG VÆRE FJOLS!” Jeg ramte ham i maven med mit ben og fik en knytnæve lige på næsen. Han slap mig og jeg krympede mig sammen op ad et træ. Jeg havde det skidt, verden snurrede rundt om mig og der strømmede blod ned fra min næse. Der ga’ mig små blod fregner. Jeg kom til at tænke på min veninde. Hun blev myrdet af en mand, ude i skoven. Alt blev sort for mig, jeg besvimede.

Nogle lyste mig i hovedet. Jeg prøvede at sige at personen skulle stoppe, men min hals snørede sig sammen. Jeg havde en klam fornemmelse i munden. Jeg havde nok været væk længe. Jeg prøvede at åbne øjne, men jeg fik et skær igennem kroppen. Jeg tvang mine øjne op og rejste mig, selvom smerten blev større. Jeg kiggede rundt. Mine ben var bundet, jeg var ude i skoven. Jeg satte mig ned og begav mig til at løsne knuden. Den var godt nok løs, han var ikke god til at binde. Knuden gik op. Jeg rejste mig og gik lidt rundt mens jeg prøvede at genvinde talens evne. Jeg havde noget i halsen, eller det var som om jeg havde. Jeg hostede lidt.

“Zandra!” Jeg kunne høre Alex kalde, jeg gik så hurtigt jeg kunne hen imod råbet.

“ALEX!” Jeg var grædefærdig. ´Jeg kunne ikke passe på mine egne søskende, Angelina er blevet kidnappet og Alex er et sted jeg ikke ved hvor er!

Jeg nået hen til vores “lille” hule. Jeg skyndte mig ind, Alex var der ikke. Jeg begyndte at græde. “ALEX!” Jeg gik ud og kiggede rundt. “HVOR ER DU?” Jeg knækkede sammen.

Og pludselig blev alt sort. Jeg åbnede øjne. Jeg sad i hulen, Angelina lå ved side af mig, mens Alex lå lidt væk. Jeg kiggede rundt. Havde det bare været en drøm? Jeg smilte lidt ved tanken. Hvem der dog bare havde haft sådan en drøm! Jeg lagde Angelinas hoved ned på jorden og rejste mig. Vi måtte se at få noget og spise. Jeg luntede udenfor og fik fat i nogle kokosnødder til os. Da jeg gik tilbage sad Angelina udenfor.

“Hva’, Sover Alex stadigvæk?” Jeg satte mig i sandet ved siden af hende og rakte hende en kokosnød.

“Ja.” Hun smilte til mig og tog imod den.

Sådan gik det i seks dage. Med at finde kokosnødde, hygge sig og håbe på at blive fundet. Men alle har jo en drøm. Ikke også? Du har vel også en. Det sammen havde vi, vi drømte om at der ikke var sket vores forældre noget. Men hvor stor chance var der for at der ikke var sket dem noget. Ikke særlig meget, nok 1 chance ud af hundrede. Man drømmer, men på et tidspunkt knækker drømmen. Det samme skete..

“Zandra, vågn! Carly er her!!” Hun smilte, og grinte da jeg skar ansigt. Jeg var træt. Utroligt træt. Jeg skulle lige til at sove videre da jeg hørte stemmer. Jeg var hurtigt på benene og ude af døren med Angelina i hælene. Jeg så mormor stå med armene om Alex, det så ud til at han græd?

“Zandra!” Mormor smilte til mig, jeg mærkede hvor voldsomt jeg havde savnet hende, der var mange ord jeg havde lyst til at sige, men jeg kunne ikke andet end at smile.

“Mormor!” Angelina var løbet hen til mormor som stadig stod med armene om Alex.

“Alex? Hvad er der galt, Alex?” Hun kiggede nysgerrigt på ham, men han vendte bare hovedet til svar.

Jeg var standset foran mormor og lagde hænderne på Alex’ skuldre.

“Hvad er der galt mormor?” Jeg kiggede på hende. Hun så virkelig trist ud.

“Vi fandt jeres forældre..” Hun kiggede direkte på mig. “Jeres far manglede en arm, og noget af hovedet.” Hun vendte sig om mod Angelina. “Jeres mor var død da vi fandt hende. Jeg ved ikke af hvad.”

Angelina begyndte at græde, og jeg følte virkelig med hende. De var jo vores alles forældre.

Jeg kiggede ned på Alex. Jeg havde stadig hænderne på hans skuldre.

“Mormor?” Jeg kiggede på hende.

“Ja, skat?” Hun kiggede roligt på mig. Hendes blik virkede som en løvindes, skarpt og krigerisk.

“Hvor ska vi så bo?” Jeg lagde hovedet på skrå.

“Hos mig, selvfølgelig.”

Jeg smilede. “Tak, mormor.”

“Og hop så ombord i båden!” Hun lo.

Hun lo virkelig? Det var lang tid siden nogen havde leet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...