That should be me 8 <3 (14+) Justin Bieber - STOPPET!

Se beskrivelse i første kapitel.....

63Likes
84Kommentarer
17831Visninger
AA

15. Små misforståelser...


Jonas' synsvinkel:

"Jonas?"

"Er du vågen?"

"Mmhfr...", mumlede jeg.

Det var måske ikke lige det fedeste at vågne med tømmermænd, men okay, jeg havde ligesom selv bedt om dem. Jeg sukkede hårdt ned i puden og mærkede en hånd nusse mig på overarmen. Mærkede yderligere en varm ånden i nakken.

"Jonas? Vil du ikke vende dig om?"

Jeg gabte hårdt og vendte mig langsomt og åbnede øjnene svagt og mødte hendes smukke øjne. Hun smilte svagt og nussede min kind.

"Hej skat...", hviskede hun stille.

Jeg trak svagt på smilebåndet og nussede hende på hoften under dynen. Jeg vågnede lettere over at mærke hende nøgne hud, der bare fortsatte ned fra hendes hofter og nøgne balder. Jeg smilte tændt med et bid i underlæben.

"Du er jo helt nøgen baby?", hviskede jeg tændt. Victoria fniste svagt.

"Ja, det er du også, fjolle... Kan du slet ikke huske noget, da vi kom hjem?", spurgte hun stille.

Jeg grinte indestængt og rystede svagt på hovedet.

"Jeg fik vidst alt for meget at drikke. Jeg kan intet huske - Ikke engang hvornår og hvordan vi kom hjem?", svarede jeg med et svævende spørgsmål. Hun fniste.

"Jeg prajede taxaen og du betalte hele vejen...", fniste hun. Jeg grinte svagt.

"Skal du bare udnytte min sparegris?", grinte jeg smørret.

Hun fniste og lagde sin arm om nakken på mig.

"Ja, jeg flår dig for hver en krone, eller skulle jeg sige for hver en dollar?", grinte hun smørret og hun lagde sig halvt over mig.

Jeg smilte svagt og skubbede noget af hendes lange blonde hår bag om øret på hende.

"Nu bruger vi altså ikke dollars i Danmark, baby...", grinte jeg svagt.

Victoria smilte med svagt sammenknebne øjne.

"Tja, du har ret, men er din formue ikke i dollars?", fniste hun. Jeg smilte svagt.

"Nu er det jo så ikke lige mig, der sidder på formuen jeg har, men mine forældre - Det er ligesom dem, der administrerer mine såkaldte ugelønninger jeg får hver mandag...", smilte jeg svagt.

Victoria smilte med et lille bid i underlæben.

"Hvornår får du så udbetalt din egen formue, så du selv har magten over dem?", fniste hun.

Jeg så med løftet øjenbryn på hende.

"Hvorfor spørger du om det?", spurgte jeg undrende.

Hun fniste og hun skulle seriøst drille mig ved at gribe fat om min halvstive pik under dynen. Jeg skubbede hendes hånd væk.

"Lad være med det! - Jeg spurgte dig ligesom om noget?", tilføjede jeg lettere irriteret.

Hun sukkede hårdt og så træt på mig og fjernede sig fra mig.

"Hold kæft, du er dum, Jonas...", sukkede hun irriteret og satte sig op i sengen med ryggen til mig.

Jeg pustede hårdt ud og gloede op i loftet. Jeg så hen mod hende og hun havde slet ikke vendt sig om overhovedet. Jeg satte mig træt op med ryggen til hende og benene nede på gulvet.

"Det kan godt være, at du synes jeg er dum, men helt seriøst, havde jeg ikke håbet på, at du ville spørge om den slags med hensyn til min forsikret formue... Det burde ikke betyde noget for dig om jeg så skulle være rig eller fattig, men det spørgsmål, baby? Det sætter spørgsmål i hovedet på mig, om du i princippet kun tænker på mine penge og ikke jeg? Jeg troede faktisk ikke at du tænkte i de baner, dengang jeg mødte dig inde på Christiania, men du er garanteret i sidste ende som de fleste piger jeg har mødt før i tiden, der kun tænker i penge? Har jeg ikke ret?", spurgte jeg i et fnys og rejste mig fra min seng og begav mig mod mit badeværelse.

"Jeg går i bad...", mumlede jeg yderligere og jeg lukkede døren efter mig, men undlod dog at låse.

Jeg sukkede træt og betragtede mig i spejlet foran mig. Jeg så ikke for godt ud med mit syge morgenhår, der sad ad helvedes til og mine røde øjne. Det snurrede svagt i mit hoved, som jeg tog mig ømmende til.

Jeg åbnede skabet foran mig og fandt en bøtte panodiler og tjekkede lige holdbarhedsdatoen først. Det kunne jo være, at de var blevet for gamle, mens ingen havde været her i huset i Danmark. Pillerne så ikke ud til at fejle noget, så jeg tog et par stykker i munden og bøjede mig ind under den kolde hane og drak et par slurke vand, inden jeg slukkede for hanen og rettede mig op at stå igen og stilte bøtten med panodilerne i skabet igen og lukkede.

Jeg sukkede træt og begav mig ind i brusekabinen. Jeg tændte for bruseren. Jeg fortrød nok til dels det jeg havde sagt til Victoria før, men det pissede mig virkelig af, at hun havde spurgt på den måde med hensyn til mine penge. Kunne de penge ikke bare være fuldstændig ligegyldige? Jeg ville have hun skulle elske mig for hvem jeg var af hjertet og ikke på grund af min popularitet og velstand. Det var vel ikke for meget at forlange, vel?

"Bang!"

Jeg spjættede svagt i kroppen over lyden af en dør der knaldrede hårdt i. Jeg slukkede straks for bruseren og steg ud af badet og greb efter et rent håndklæde fra håndklædehylden og svang det blot rundt om hoften på mig. Jeg åbnede straks døren ind til mit værelse også straks, at Victoria var væk og det samme var hendes tøj. Jeg sukkede trist og begav mig ud af mit værelse og ud på gangen og råbte ned ad trappen.

"Victoria?!"

Der var intet svar. Jeg småløb ned ad trappen, til jeg endte nede i entréen.

"Baby?!", kaldte jeg igen og gik mod stuen og så ingen.

Jeg sukkede hårdt og gik mod køkkenet og opdagede blot, at alt virkede forladt og øde. Jeg bankede irriteret min venstre hånd ned i køkkenbordet og begyndte at græde svagt. Jeg kunne nok godt regne med, at hun var godt på vej hjem mod sig selv. Jeg sukkede hårdt og tørrede de enkelte tårer væk fra min kind og gik hen til køkkentelefonen og tastede hendes nummer ind og ringede hende op.

"Duut... duu... Hey, det er Vic, jeg kan ikke lige tage telefonen i øjeblikket, men du er velkommen til at ligge besked og nummer, så ringer jeg tilbage, hej! - Biip!"

Jeg sukkede hårdt.

"Undskyld, baby... Det var ikke min mening, at fare op på den måde, men jeg blev bare så vred over, at du mente at mine penge er så vigtige og.... Nej! Bare glem hvad jeg lige sagde - Please, ring tilbage til mig, lige så snart du hører denne besked... Love you boo...", svarede jeg og lagde på.....

~

Timerne gik og jeg hørte bare ikke noget fra Victoria, til trods for jeg havde ringet flere gange og skrevet flere beskeder til hende, så svarede hun ikke. Hun var med garanti vildt sur på mig i øjeblikket. Simon gad heller ikke at svare mig på mine sms'er. Noget sagde mig, at han bare ikke kunne acceptere, at jeg havde taget valget, at gøre karriere med min musik. Han ville åbenbart ikke acceptere, at jeg nok ikke ville komme så ofte til Danmark, som jeg ellers normalt gjorde.

For første gang i lange tider, følte jeg mig alene i dette hus og jeg vidste ikke hvornår familien ville komme til Danmark. Jeg som ellers havde håbet på en masse lækker hygge på den ene eller anden måde med min kæreste og mine venner, og nu var alt bare vendt 90 grader, hvor jeg alene tilbage så gamle film, mens jeg lå på sofaen og gnaskede tømmermænds-pizza og drak litervis af cola. Nederen liv, yup! Helt sikkert!

"Brr... brr... brr..."

Jeg greb træt ud efter min iPhone, der lå på sofabordet og førte min højre tommelfinger hen over skærmen og smilte lettet, da jeg så en sms fra Victoria, som jeg straks åbnede og læste:

"Det var ikke min mening at snakke sådan om din formue - Jeg greb det fuldkommen forkert an og jeg burde heller ikke bare forlade dig på den måde, men det øjeblik, hvor jeg bare havde de vildeste tømmermænd, så skulle der bare ikke meget til, at jeg følte mig såret. Jeg behøvede luft, skat. :( - Jeg håber ikke at vores lille kontrovers har ødelagt alt for os? Jeg elsker dig mere end nogen anden, Jonas <3 - Victoria."

Jeg smilte lettet over hendes sms og tøvede ikke med at svare hende.

"Alt glemt, baby <3 Du ved jeg elsker dig :o* Ses vi snart? - Jonas."

Der gik ikke andet end godt og vel et halvt minut, så poppede et svar op fra hende.

"Jeg er allerede på vej ud af døren, skat og jeg har taget lidt pakket tøj med i min sportstaske, for har tænkt mig, at blive lidt hos dig - Har sandelig ikke tænkt mig at droppe dig :) Vi ses skatling! :o* - Victoria."

Jeg grinte svagt og svarede hurtigt.

"Skynd dig baby! - Jonas.".......

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...