That should be me 8 <3 (14+) Justin Bieber - STOPPET!

Se beskrivelse i første kapitel.....

63Likes
84Kommentarer
17812Visninger
AA

14. Flyvske tanker!


Sarahs synsvinkel:

Calabasas, Los Angeles kl. 4.37 am.

"Hvordan kan man tilgive sin mand for utroskab?"

Cursoren stod og blinkede på skærmen. Ja, der lå så mange følelser bag det spørgsmål. Jeg havde jo sådan set tilgivet Justin hele to gange. Ville jeg overhovedet kunne magte endnu en omgang fra hans side af, hvis det skete? 

Jeg rystede opgivende på hovedet og tog en tår af min kaffe. Jeg var træt og havde nok bare mest brug for at komme i seng, men min afhandling skulle også skrives færdig. Jeg så mig omkring i køkkenet. Alt var i dæmpet belysning og alt var stille. Det eneste jeg kunne høre var køleskabets snurrende lyd. Jeg sukkede hårdt og kørte min højre hånd gennem mit lange hår og tog mine læsebriller af et øjeblik og lagde dem på køkkenbordet ved siden af min laptop. Jeg gned mig træt i de inderste øjenkroge ved næseroden.

Jeg gav et lille spjæt i kroppen, da to store hænder lagde sig på mine skuldre og begyndte at massere mig. Jeg sukkede hårdt og lukkede øjnene og lænede mit hoved en anelse bag over i salighed over massagen.

"Baby, du anstrenger dig for meget. Burde du ikke komme med i seng?", kom det stille fra Justin.

Jeg sukkede og slog øjnene op og så ham nærmest på hoved.

"Jeg kan ikke skat, jeg skal blive færdig med min afhandling...", svarede jeg opgivende.

Justin smilte kærligt og kyssede mig på panden og stoppede sin massage på mine skuldre og vendte blikket mod min skærm.

"Er det ikke ligefrem et ret følsomt spørgsmål, det der, Sarah?", spurgte Justin lettere tonløst. Jeg sukkede opgivende.

"Jane mente at jeg skulle fortælle alt om mit liv og der kommer desværre også de mindre gode detaljer ind. Jeg håber ikke, at det støder dig?", spurgte jeg med en klump i halsen.

Justin lagde sine arme rundt om min hals og puttede sit hoved tæt ved mit hoved.

"Jeg mente bare at den slags var et overstået kapitel, elskede. Det er vel ikke meningen, at der skal rodes op i gamle fejltagelser og løgne? Er det vigtigste ikke at vi faktisk har et godt og velfungerende forhold nu og at vi kan stole på hinanden?", spurgte han stille.

Jeg sukkede svagt og nikkede med et svagt smil og vendte mit blik mod hans. Han smilte men så træt ud. Det havde været tydeligt, at han havde sovet lidt, men så var vågnet og med garanti fordi jeg ikke selv var gået i seng heller.

"Jo, du har ret Justin, men som jeg sagde, så afhandler min bog om livet som hustru til en verdensstjerne. Du må absolut ikke tage noget af det alt for personligt skat, lov mig det...", forklarede jeg stille.

Justin sukkede med et svagt smil og nikkede.

"Så frem du stadig stoler på mig elskede? Jeg ville aldrig kunne finde på at såre dig igen...", svarede Justin nærmest hviskende.

Jeg nikkede med et kærligt smil og nussede hans hage, der føltes kradsende på grund af de skægstubbe der allerede var godt på vej. Egentligt sjovt at tænke på hvor hurtigt skæg og hår voksede.

"Jeg stoler også på dig, skat. Det ved du...", svarede jeg stille og fjernede slet ikke blikket fra hans dejlige brune øjne.

Justin smilte kærligt og lænede sig frem mod mig, så jeg straks vidste hvad han ville. Jeg lukkede øjnene og nød følelsen af hans bløde læber, der strejfede mine blidt. Jeg gav ham adgang til min mund og smagen af hans tunge var lige fantastisk, som hver gang. Jeg kærtegnede hans hår. Elskede følelsen, når hans hår kildede mellem mine fingre. Han stoppede vores dejlige tungekys og jeg åbnede øjnene.

"Burde du ikke stoppe det der for i dag, baby? Klokken er næsten fem om morgenen. Du trænger virkelig til søvn...", hviskede Justin.

Jeg sukkede med et træt smil og nikkede.

"Okay, du har ret. Gå du bare op i seng skat, så kommer jeg om lidt...", svarede jeg stille.

Justin fjernede sig fra min ryg af.

"Nu lover du, at komme i seng baby...", sagde han stille.

Jeg fniste træt og så op på ham og nikkede.

"Jeg lover det...", grinte jeg.

Justin nikkede med et smil og gav mig et blidt kys på min pande.

"Lad, der nu ikke gå for længe min engel. Jeg venter på dig i sengen...", svarede han stille og gav mig hans frække blink med øjet, så mit hjerte skippede nogle oktaver over det.

Jeg bed mig nervøst i underlæben i et lille forelsket smil.

"Det lover jeg skat, smut så i seng.", grinte jeg og gav Justin et klap på hans røv.

Han grinte smørret og begav sig ud af køkkenet. Jeg kunne ikke lade være med at følge min lækre mand med øjnene. Nok havde han fået en smule mere hår på kroppen, men det generede mig ikke spor. Han var stadig lige lækker med sine røde boxershorts og nøgne veltrænede overkrop og hans uglede morgenhår, der havde sit eget liv efter en tur i sengen, om det så hed søvn eller sex, det var ret så underordnet.

Jeg vendte atter mit blik mod min laptop. Jeg sukkede hårdt over hvor besværligt det faktisk var, at skulle være forfatter - Særligt, når det omhandlede realistiske hændelser fra mit eget liv og specielt hændelser, jeg bare ikke ville mindes - Dog kunne jeg ikke lade være med at tænke tilbage på dengang, hvor jeg gik ned ad kirkegulvet, som hvid brud. Ja, jeg var helt sikkert nervøs big time den gang.

"Lørdag den attende oktober, 2014...", mumlede jeg med et drømmende smil og tænkte;

Ankomsten til kirken var seriøst det rene vanvid. Jeg havde da klart vænnet mig til den kolossale opmærksomhed, der fulgte med livet som stjerne, eller skulle jeg i mit tilfælde pointere - Kommende fru. Bieber. Jeg var ret sikker på, at selv om mange Beliebers nok havde accepteret mig, som Justin Biebers forlovede, så var der med garanti også mange, der nok havde meget svært ved at acceptere, at jeg skulle ægte ham nu. Det var der helt sikkert mange, der ikke ville ønske, for ja, jeg indrømmede det her - Justin og jeg var virkelig stadigt ret unge, men vi var sikre i vores sag og vi havde familiens og vennernes støtte og opbakning. Så det var nu eller aldrig!

Jeg følte nerverne flå i mig og jeg tog en dyb indånding, da bildøren blev åbnet. Min mor smilte kærligt til mig over for mig.

"Rolig skat, det skal nok gå godt - Det er jeg helt sikker på...", sagde hun stille.

Jeg nikkede med et nervøst smil. Jeg gav Jonas et kys på hans buttede kind.

"Jeg tror du skal over til din mormor, lille skat?", spurgte jeg stille.

Jonas lavede bare bobler med munden. Han var bare noget af det dejligste. Jeg rakte ham over mod min mor, der tog glædeligt imod ham.

"Vil du bære ham i kirken, mor?", spurgte jeg med et lille grin.

Min mor nikkede med et lykkeligt smil.

"Selvfølgelig skat...", svarede hun stille og lænede sig frem mod mig og vi gav hinanden kindkys inden min mor møvede sig ud af limousinen med Jonas godt puttende op ad sig.

Min far stak hovedet ind med et smil.

"Din prins venter dig derinde, kom prinsesse!", grinte han.

Jeg smilte nervøst og tog imod hans hånd og lod mig trække forsigtigt ud af limousinen. Straks blev jeg mødt af knipsende kameralyde og skrigende piger. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det. Ak ja, det var de ting der desværre nok ville følge mig resten af livet. Pigerne gav mig på skift et kærligt knus.

"Jeg håber bare Justin ikke bare stikker halen mellem benene?", fniste jeg nervøst og straks grinte Cecilie.

"Selvfølgelig gør han da ikke det, skat - Han elsker dig og Jonas mere end noget eller nogen anden...", hviskede hun i vores knus.

Jeg fniste nervøst og hun trak sig væk fra vores knus og rettede lidt på mit flotte opsatte hår. Vi begav os alle op ad trappen mod kirken. Mit hjerte hamrede for fulde gardiner af bar nervøsitet...

~

Vi var kommet indenfor og pigerne rettede på mit slæb og Taylor satte mit lange slør ordentligt i mit opsatte hår og vippede en del af sløret ned over mit ansigt. Først begav min mor sig op ad kirkegulvet med Jonas i armene og jeg kunne se en masse gæster sidde på rad og række i kirken, men jeg kunne dårligt se Justin. Jeg kunne dog fornemme ham bag en stor kirkesøjle hvor jeg bedre kunne se Ryan, Chaz og Chris stående ved hans side. Jeg åndede lettet op over, at Justin ikke havde fået kolde fødder. Jeg smilte nervøst og betragtede pigerne gående ind i selve kirken én efter én efter hinanden med flere meters mellemrum. Mit hjerte slog som en bongotromme i overdrive og sommerfuglene ville bare ikke forsvinde fra min mave - Det var som en drøm der blev til virkelighed den dag - Justin var min drøm...

"Baby?"

Stemmen afbrød mine tanker og cursoren stod stadigt og blinkede foran mig. En arm lagde sig om ryggen på mig, mens en anden lagde sig under mine knæhaser ved stolen. Jeg fniste træt og lagde min arm om nakken på ham.

"Hvad laver du Justin?", fniste jeg og fandt hans trætte men dejlige blik. Han smilte skævt.

"Du kom jo slet ikke op til mig, som aftalt og så kommer jeg ned til dig og finder dig stirrende ind i din computerskærm med et fjernt blik - Mon ikke sengen kalder for dit vedkommende, smukke?", grinte han charmerende og han begyndte ved Gud at bære på mig, mens han gik.

Jeg fniste og kærtegnede hans højre kind, mens han bar stille på mig.

"Kan du huske, da jeg kom gående ned ad kirkegulvet mod dig?", spurgte jeg stille med et lille træt smil.

Justin standsede op i sekunder og så på mig med et løftet øjenbryn og et lille grin.

"Sig mig, sad du bare og tænkte på vores vielse?", smilte han kærligt. Jeg fniste og nikkede.

"Jeg nåede aldrig så langt i mine tanker - Jeg skulle til at gå op ad kirkegulvet med min far ved min side og du stod og ventede mig sammen med vennerne oppe ved alteret, men så brød verdens dejligste stemme bare ind i mine tanker...", fniste jeg begyndte at små kysse på hans læber. Justin grinte stille.

"Jeg glemmer aldrig og vil absolut aldrig glemme den dag min elskede Sarah, det ved du også godt...", hviskede han med en sexet stemme.

Jeg betragtede alle hans små fine linjer i hans stadigt flotte ansigt. Nok var han ikke teenager længere, for ja det var virkelig længe siden, men hans karaktertræk var stadigt de samme, dog med små fine linjer ved øjnene og hans kradsende skæg, som bare fik ham til at se bad ass agtig ud, når skægget fik lov til at vokse i nogle døgns tid.

"Har du nogensinde tænkt på, at vi fornyede vores ægteskabsløfter, Justin?", spurgte jeg stille, mens han fortsatte med stille skridt op ad trappen med mig i armene på ham.

Han smilte med et lille grin på.

"Det ville du gerne?", spurgte han med et bid i underlæben.

Jeg fniste og kærtegnede hans dejlige læber, mens han bar mig mod soveværelset.

"Det kunne da være lidt romantisk, synes du ikke, skat?", spurgte jeg med et lille fnis.

"Hvad laver i?"

Hendes stemme overraskede både Justin og jeg og han vendte straks mod hendes værelse, hvor Jacqueline stod og grinte med hendes lange sidefletning og i hendes nattøj, der bestod af en turkis stram sovetop og hvide hotpants. Både jeg og Justin grinte hemmelighedsfuldt.

"Har du brækket benet mama?", spurgte hun undrende. Justin satte mig straks ned på gulvet.

"Nej skat - Vi hygger os bare! Gå du bare ind og sov videre...", svarede jeg med et smil.

Hun smilte skævt med armene over kors og gik forbi os.

"Jeg kan ikke sove mere - Der er simpelthen ulideligt varmt i øjeblikket, så jeg går ned og tager morgenmad og vil se lidt tv...", svarede hun med et smil og småløb ned ad trappen.

Jeg så på Justin, der smilte smørret og straks overraskede mig ved at løfte mig op igen i brudeløft.

"Men vi er meget meget meget trætte, for nu skal min elskede forkæles i sengen, inden hun kan få lov til at sove...", kom det i en hæs stemme fra ham.

Jeg fniste og tvang hans ansigt tæt på mit og overfaldt hans dejlige mund og slap hans mund i sekunder, men fjernede mig ikke.

"Fire me up, baby...", hviskede jeg tændt.

Justin smilte smørret og skyndte sig ind med mig i vores soveværelse....

~

Ikke rettet igennem, sorry... Kapitlet blev en hel anderledes end det der var meningen, eftersom  jeg kom til at slette det meste mod min vilje... DUMT! Never mind, jeg ved godt at det er en halv krig siden, at denne movella kørte og jeg kan endnu beklage den lange ventetid, men det satser jeg på er slut nu, da jeg bare gerne vil have sat det sidste punktum på denne saga og det er vel forståeligt. Jeg forstår også, hvis der ikke er flere der læser med på denne, så uanset hvad, jeg er ikke sur på jer, hvis i ikke læser med længere, for det er ligesom mit problem, ikke jeres. Nu vil jeg bare gerne have fuldendt min saga og det bliver så enten med jer som læsere, eller helt uden læsere, for den skal bare gøres færdig og det vil helt sikkert også lette så meget på min dårlige samvittighed over alle de ufuldendte movellas jeg har...

~ Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...