That should be me 8 <3 (14+) Justin Bieber - STOPPET!

Se beskrivelse i første kapitel.....

63Likes
84Kommentarer
17926Visninger
AA

3. "Du er forelsket!"


Jonas' synsvinkel:

"Cover your heart with hope

Make you believe, there's a deeper meaning with your life

Don't waste your time with endless thoughts

Take my hand and I show you the way

Don't be afraid to live your life

I will show you

Show you

Show you a better life..."

Betragtede mine tanker. Var jeg tilfreds? Til en vis del ja, men det skulle nok blive bedre, for jeg havde mange idéer fra mit liv. Jeg lagde blyanten og greb min Fender guitar og plimrede nogle akorder, stoppede og greb efter blyanten og skrev nogle flere tanker ned på papiret.

Hørte pludseligt hoveddøren smække lettere i og hørte skridt af fødder. Jeg så pludseligt Monique i et stivere puds og hun kastede sig ned i lænestolen over for mig. Hun så træt ud. Men okay, kunne man forvente andet af en knap seksten årig pige, der har været på settet halvdelen af dagen? Hun sukkede hårdt og pustede ud. Jeg smilte svagt.

"Hård dag?", spurgte jeg med et smøret smil.

Monique smilte svagt og nikkede og kørte hendes ene hånd gennem hendes brune hår.

"Det er ikke sådan at være stjerne på Disney Channel?!", grinte jeg smøret og lagde igen min opmærksomhed på min guitar og lyrik.

Jeg plimrede lidt videre og hørte et lille grin fra Monique, men veg ikke min opmærksomhed fra min lyrik og guitaren.

"Det er mærkeligt at se dig sådan Jonas. Det havde jeg godt nok aldrig troet? Du virker så forandret efterhånden!", grinte hun stille.

Jeg så op på hende og smilte smøret.

"Well, takket være Andrew, så har han givet mig blod på tanden.", svarede jeg stille. Monique nikkede.

"Er det noget du vil føre ud i livet?", spurgte hun yderligere.

Jeg stoppede med at plimre og så opmærksomt på hende. Jeg trak på skuldrene.

"Well, jeg overvejer kraftigt, at gå i gang med noget. Det er jo ikke fordi, der er noget der hindrer mig i at gå i gang med at indspille sange. Vi har jo ligesom et studie i hjemmet og dad's kontakter har vi jo stadigt omkring os. Dad bakker sjovt nok op om mig, da han nok altid har ment, at jeg skulle være noget indenfor musikken, men som du nok kender mom på, så glæder det ikke ligefrem hende. Hun er vel bange for, at jeg ender som dad var for nogle år siden?!", grinte jeg tørt.

Monique nikkede og trak på skuldrene.

"Det er der jo ikke noget nyt i Jonas. Hun har altid været den overbeskyttende hér i familien. Det ved du jo!", grinte hun smøret.

Jeg nikkede med et svagt smil.

"Jeg dømmer hende heller ikke. Hun har trods alt været den bedste mom i hele universet og er det stadigt!", svarede jeg med et smil. Monique grinte tørt.

"Tja, jeg hælder nu mest til dad!", grinte hun.

Jeg så på hende med løftet øjenbryn.

"Ja, det undrer mig sgu ikke!", svarede jeg tørt.

Monique rakte ud efter et æble på sofabordet og tog en bid.

"Hvor er Andrew?", spurgte hun pludseligt. Jeg smilte svagt.

"Han er vidst stadigt i studiet med de andre? Chris kører godt på dem!", forklarede jeg med et lille smil. Monique nikkede. 

"Ja Chris kan sit kram med musikken og sangen, men hans ægteskab med Rihanna? Damn, det styrer han ikke!", svarede hun tørt. Jeg smilte ikke.

"Den slags må du nok holde for dig selv sis! Tror du ikke de kæmper med ægteskabet af hensyn til deres børn Mike og Shelly?", forklarede jeg med et spørgsmål.

Monique nikkede med et svagt smil og himlede med øjnene. 

"Ja, jeg er glad for, at jeg ikke er barn af dem!", svarede Monique tørt og rejste sig. Jeg så op på hende.

"Husk nu sis, de kæmper trods alt!", svarede jeg.

Hun trak blot på skuldrene.

"What ever! Jeg smutter op i bad!", svarede hun tørt.

Jeg nikkede stille og betragtede hende gå ud af stuen. Jeg lagde min opmærksomhed på min guitar og lyrikken igen og skrev videre. Var ret sikker på at det nok skulle blive godt.

Hørte igen hoveddøren smække igen. Jeg smilte svagt og så på mit sorte Rolex ur. Kunne sikkert være Jackie, der kom hjem fra skole. Ja, hun var den eneste der gik i skole endnu. Selv om de andre kun var knap sekten år, så havde de gang i deres karriere og Jackie passede sin skolegang.

Hun ville vidst gerne fortsætte, så hun kunne blive tegner og designer med tiden. Jeg gik hjemme, da jeg ikke fandt skolen relevant. Så meget af min tid gik med vennerne, fester, min passion for at skrive sange og spille guitar.

Begge vores forældre gik også hjemme og vores mor var vidst nok den der var den mest aktive af de to. Hun sad tit med sin bærbare og skrev på en bog om hendes livshistorie. Nok om livet, som en hustru af en verdensstjerne og om livet som mor til fire børn eller hvad pokker det var hun skrev på? 

Vores far tullede mest bare rundt. Enten forevigede han tid med sine venner eller med os børn og vores mor, eller han trænede og holdte sig i form. Om han lavede mere end det, var jeg ikke klar over?

Jackie kastede sig ned i den lille sofa og tændte for tv'et med et hårdt suk.  Jeg stoppede min plimren og så hen på hende.

"Hvad er der galt med dig?", spurgte jeg stille.

Hun så ikke på mig. Hun lå bare og zappede rundt på forskellige kanaler.

"Ingenting!", svarede hun med et hårdt suk.

Nå ja, jeg var sgu ikke født i går. Jeg kunne mærke det på hende, at noget gik hende på.

"Hmm, mig narrer du ikke smukke! Fortæl så?!", svarede jeg med et svævende spørgsmål.

Hun sukkede og rejste sig op og skruede ned for volumen på tv'et og vendte sig hen mod mig. Hun sukkede.

"Jonas... Er jeg blevet mærkelig?", spurgte hun med et suk.

Jeg kunne ikke lade være med at grine svagt.

"Eh, hvad mener du sis?", spurgte jeg med et smil.

Hun sukkede og så ned i sofaen.

"Jeg er begyndt at få disse sære og underlige følelser og det sker sjovt nok hver gang jeg får øjenkontakt med ham!", sukkede hun.

Jeg smilte smøret. Hmm, jeg tror nu godt jeg vidste hvad hun var i gang med at fortælle om. Nok var hun stadigt tolv år, men hendes tretten årige fødselsdag nærmede sig med hastige skridt. 

"Er han sød?", spurgte jeg lige ud.

Jackie så overrasket op på mig med blussende kinder. Hun nikkede stille.

"Jeg kan ikke lade være med at tænke på ham hele tiden. Han plejede ellers at drille mig ret tit, men hér på det seneste, så er han bare blevet så hjælpsom over for mig og han kommer tit og bare snakker til mig, helt uden grund? Mit hjerte banker på en mærkelig og voldsom måde hver gang han er i nærheden!", forklarede hun nærmest mumlende uden at se på mig.

Jeg smilte smøret.

"Aha, så skete det endelig Jackie!", grinte jeg smøret. Hun så hurtigt op.

"At hvad?", spurgte hun målløs. Jeg smilte smøret.

"Du er forelsket!"...........

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...