Diana

"Slip mig!" Jeg prøver at rykke mig fri, men han holder fast i mine arme. "Diana, se på mig." Han prøver at berolige mig med hans dybe blide stemme, men det hjælper ikke. Jeg slår ham lige i ansigtet. Han slipper mig og kigger væk. Jeg kan ikke forstå hvad jeg lige har gjort. Han kigger op på mig igen og jeg møder hans øjne.. Vrede. Et dræbende blik. Han er vred. Jeg løber ud af døren og ned til bilen. Den er låst og mine nøgler er indenfor. Jeg løber så hurtigt jeg kan ned af gaden, mens jeg taster Louis' nummer ind.. Diana er en pige på 17, som lige er blevet færdig med folkeskolen og skal starte på gymnasium. Hun bor i London og det samme gør hendes bror. Louis, hendes 22-årige storebror bor kun nogle kilometer væk. Diana har lysebrunt hår, som går lidt ned over skuldrene, blå øjne og et pænt lige smil, da hun har gået med bøjle som barn. Hendes kæreste Liam bor i den anden ende af byen. Men når venner bliver jaloux og der kommer drinks på bordet, er det ikke så lige til mere..

30Likes
26Kommentarer
1478Visninger
AA

10. Hvad er det, som Harry ikke siger?

- "Diana, Louis! Hvor er jeg glad for at se jer!" Råber Niall og springer i armene på mig, men jeg skubber ham væk.
- "Hvad er der sket?" Siger jeg til Niall og kigger dybt ind i hans blå øjne, for at se om han skulle lyve.
- "Jeg var på vej ned på tankstationen efter nogle øl, fordi jeg er sammen med nogle venner. Jeg så Eleanors bil og gik ind for at sige hej ved tankstationen, da jeg ser en mand råbe af hende og prøve på at tage hendes taske, mens han slog hende med flaskerne! Der var 2 andre, som holdte medarbejderne tilbage! Jeg løb ind af bagdøren og kastede en plastikflaske fyldt med sodavand i hovedet på ham, som holdt Eleanor. Så stak de af!"
Jeg så på Niall. Han løj ikke. Jeg gav tegn til Perrie og Zayn til, at de skulle komme med ud, mens Niall og Louis to' sig af Eleanor. 
   Louis ringede til hospitalet, Perrie til politiet, mens mig og Zayn undersøgte tankstationen. Der var ingen spor. Men det kan være, at politiet kan finde noget.
- "Diana.." Louis så på mig med et mørkt blik. "Jeg har ringet til Harry. Han kommer og samler dig op, og så tager I hjem til ham og sover. Mig og Eleanor tager på hospitalet. De andre tager hjem. Så kigger vi på det i morgen."
Mod min vilje, skubber Louis mig ud til vejen, hvor Harry venter. Jeg gider squ da ikke være sammen med Harry, uden at vide noget som helst! Så kan jeg bare rende rundt og være stresset og bange, fordi jeg ikke ved hvad der kommer til at ske? Men selvfølgelig vil Louis ikke have mig der, for "Jeg må jo ikke komme til skade" bla, bla, bla....
- "Er du ikke lidt barnlig?" Harry kigger på mig med et forvirret blik. Kunne han læse mine tanker??
- "Nææ..!" svarer jeg, og kan godt hører at jeg lyder lidt barnlig..
- "Diana, de tager sig af Eleanor.. Don't worry, hun klarer sig. Hun er en stærk pige."
- "Ja, det ved jeg. Men hvorfor må jeg ikke også være der? Jeg er ikke en lille pige mere!"
- "Du lyder ellers som én."
Der blev stille i bilen. Jeg er ikke noget lille barn..! Jeg er bare sur over, at Louis aldrig vil lade mig være med til noget som helst, fordi han er bange for, at jeg kommer til skade! Ihh altså..


Næste morgen:

Jeg har næsten ikke kunnet sove i nat.. Jeg var nervøs for Eleanor, og samtidig sur over hvem der gjorde det! Hvem kunne dog finde på sådan noget?
   Jeg går ud på badeværelset og vasker mig i ansigtet. Så børster jeg mit hår. Jeg skal lige til at børste tænder også, da jeg hører Harry snakke i telefon;
- "..... Kunne det være dem?........ -Ja, jeg har ikke set dem siden-........ Jeg bliver sindsyg-......... -Lad os være i fred............ Hvorfor skal de også-........ Håber hun er okay-........ Jaja, jeg skal nok-......... Ja, vi ses."
Jeg kunne næsten ikke hører hvad han sagde, så jeg fik ikke det hele med. Hvad er det Harry ved? Jeg må snakke med ham..
    Jeg børster mine tænder og tager bukser på, og løber ind til Harry;
- "Nå... Har du hørt noget?" Jeg kigger ekstra godt efter, om han lyver.
- "Eleanor har det fint, og er ved at komme sig. Men de ved ikke endnu hvem der har gjort det, og Eleanor kan ikke huske det." Enten er han MEGET god til at lyve, eller også taler han sandt. Jeg spørger lidt mere ud;
- "Det er synd for Eleanor! Hvem tror du kunne have gjort det?"
Harrys blik begynder og ryste, og en minimal svedperle triller ned af panden på ham.
- "Nej, vi ved det ikke endnu. Men det har sandsynligvis været nogle indbrudstyve." Han lyver. Han ved måske ikke hvem det er, men han ved nok hvem det kunne være.
- ".. Tror du at det kunne være Liam?..." Harry fastholdte mit blik og rystede så på hovedet. Han talte sandt. Det var ikke Liam. Men kunne det være nogle Liam kendte? Han måske havde bedt om at kidnappe Eleanor? Nej, sådan var Liam ikke.
    Det bankede på døren og Harry gik ud for at lukke op. Imens benyttede jeg lejligheden til at ringe til Liam...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...