A New Life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 26 jan. 2014
  • Status: Igang
At se sin far dø lige foran sig er ikke sjovt. Det er heller ikke sjovt at have en mor der ikke vil rejse sig fra sengen i et helt år, eller blive sendt på børnehjem. Sådan et liv har May. Hun så sin far blive kørt ned, hendes mor var der ikke da hun havde brug for hende og nu er hun så blevet sendt til London for at bo i hos en plejefamilie... Men hvad sker der da hun møder den charmerende fyr på hendes skole.. Find svaret her.. DENNE MOVELLA LÆSES PÅ EGET ANSVAR!! DER KAN MULIGVIS KOMME FRASTØDENDE SCENER

0Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

1. Fortid

Jeg husker det, som var det i går. Alting gik i slowmotion. Jeg skreg hans navn, så højt jeg kunne, men han hørte mig ikke. Han gik og snakkede i telefon, da han tog det første skridt ud. Jeg tror, han snakkede med min mor. Vi skulle over på den anden side. Han havde ikke set bilen, der kom kørerne med høj fart. En høj chokerende lyd kunne svagt høres. Jeg løb hen til min far, så hurtigt jeg kunne. Manden fra bilen steg ud. Han kom hen til mig og min far. ”HVORDAN KUNNE DU GØRE DET!” skreg jeg af manden. Han kiggede med et trist blik på mig. Det føltes som timer, før en ambulance og en politibil kom med fuld udrykning. En læge fra ambulance løb hen og mærkede min fars puls. ”Han er død!”. Alt stod helt stille. En politibetjent kom hen til mig med et tæppe. Han lagde det hurtigt om mig og førte mig hen til politibilen. Jeg gav dem hurtigt min adresse, da de spurgte efter den.


Da politiet fik fortalt min mor, at min far var død, stivnede hun. Det eneste hun gjorde, var at gå ovenpå og ligge sig i hendes seng. Hun kom aldrig op fra hendes seng i flere måneder. Faktisk i et helt år. Jeg pjækkede fra skole. Til sidst endte med at nogle folk fra kommune kom. De fandt hurtigt ud af, hvad der skete i hjemmet og før jeg vidste af det, var jeg blevet taget fra mit hjem. De mente at det var et dårligt sted for et barn at opvokse. Jeg kom hurtigt på børnehjem og fik en psykolog. Psykologen mente det var godt, at få mig i en plejefamilie i en anden by. Hun sagde at, det vil bringe for mange minder frem i mig, og det vil få mig til at gøre dumme ting. Jeg blev derfor sendt til London, hvor jeg fik en god plejefamilie.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

 

Ih! Så er første kapitel ude! Håber I kan lide den! Prøver at skrive næste kapitel så hurtigt som muligt!

Og undskyld det korte kapitel!! Men tak fordi I gider læse min movella! Kommenter endelig hvad I synes! Og i må gerne like! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...