The best horrible time of my life

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 2 feb. 2014
  • Status: Igang
17-årige Alicia er en sød køn pige fra London som mistede begge sine forældre i et flystyrt da hun va 14 år. Siden hendes forældres død har hendes lille søster, Ive, og hende boet hos hendes bedstemor i vancouver i usa. Alicia spiller både violin, klaver, gituar og synger og det har hun gjordt lige siden hun var 2 år gammel. Lige siden Alicias forældre dødede har hun været hunde rad for at flyve men da hun bliver optaget Liverpool Institute for Performing Arts er hun nødsaget til at gå ombord på et fly. Om bord på flyet sætter der sig en fyr i klædt en stor dækkende jakke, en hat og solbriller sig på sædet ved siden af hende og da han tager sine briller af opdager hun at det er selveste Harry Styles.

12Likes
10Kommentarer
260Visninger
AA

3. Bad days can turn good

 

Kære dagbog.

Idag er det 3 år siden, men jeg husker det som var det igår.
Jeg prøver ikke at tænke for meget på dem, men det er svært når det eneste jeg ser når jeg kigger på Ives er mor's øjene og far's smil.
Jeg har det som om alt inden i mig er ved at krakelerer og at hullet i mit hjerte opsluger mig inde fra bliver større og større.
Men dagene må gå videre og jeg må tage mig sammen.
Jeg må klare mig igennem dage med et kunstigt smil og en falsk latter.

 

Alicia lagde dagbogen fra sig, trådte ud af sengen og satte kurs mod badeværelset.
  Hendes dejlige lillesøster, Ive, stod med sin lille barbie-hårbørste, og skrålede One Direction's Midnight Memories for fulde gardiner.
   Alicia stod og betragtede hendes lillesøster i stilhed, da hendes bedste kom og lagde en arm om hende. "Hun ligner dine forældre lige så meget som dig" hviskede bedstemoderen i hendes øre. En røsten bredte sig i hele kroppen på Alicia, og en enkelt tåre trillede forsigtigt ned af hende kind.
   Bedstemoderen strøg sin bløde hånd hen over hendes ældste barnebarns kind, og fjernede den tåre, som havde undsluppet hendes øje.
   
I det at bedstemoderen forlod badeværelset, opdagede Jenny, at Alicia stod i døråbningen, og kiggede på hende. "Jeg vil have, at du gifter dig med HELE One Direction, så de kan synge for mig hele tiden" råbte hun for at overdøve den høje musik, der rungede på hele badeværelset. "Jamen jeg kan kan da ikke være sammen med dem allesammen" sagde Alicia, og løftede det ene øjenbryn, så det sad helt oppe i panden på hende. "Jamen så skal du gifte dig med Harry, fordi Alicia Styles lyder godt" sagde søsteren bestemt. "Okay det vil jeg gøre alt for lykkes, men nu må du hellere gøre dig færdig, fordi vi skal i skole" grinede Alicia.

 

*************

Alicia havde sat sig på sin sædvanlige plads, og fandt sine bøger frem.
  Hun slog op, på den side de var kommet til, og lagde så sin lille notesbog ind i bogen, så hun kunne sidde og skrible nogle små ideér ned til den sang, hun var ved at komponere.

Da det ringede ud til pause, havde hun allerede fået fyldt 3 sider med små rim og digte.
   "Vil du nogensinde lade mig se, hvad det er du sidder og kredser ned i den der lille bog?" spurte hendes bedste veninde, Tess, som havde sluttet sig til hende ude på gangen. "Der er ikke noget, som er klart til, at nogen skal se det endnu" forklarede Alicia, mens hun smed sine bøger ind i sit lille skab. "Det siger du altidbeklagede Tess sig. Alicia rystede bare på hovedet, og satte kurs mod kantinen. Tess løb ind foran hende, og kiggede spørgende på hende. "Hvad" spurte Alicia, og spærrede øjnene op. "Er du okay?" spurte Tess bekymret. "Jeg har det fint" mumlede Alicia og kiggede ned i gulvet. "Skal vi ikke se at få noget af spise, jeg er hunde sulten" skyndte hun sig at sige, så hun slap for at tale mere om det. "jo lad os det" sagde Tess.

 

*************

 

Da skolen var overstået, stod Alicia og Tess, på skolens parkeringsplads og snakkede.
  "Vil du med hen i centeret" spurte Tess. "Ikke idag, jeg har noget andet, jeg skal have ordnet" sagde Alicia. De tor piger sagde farvel, og Alicia begyndte at gå den modsatte vej af hendes hjem. 
  Hun endte på kirkegården, hvor hendes forældre lå. Hun svingede porten op, og trådte en på en af de mange grus stiger, som snoede sig rundt mellem de flotte gravsteder. 
  Hun fandt hurtig den flotte sorte granit sten, som Ive og hende havde valg. Hendes øjne gled hen over den flotte indgraverede tekst, som hun havde valg. 

To vidunderlige personer som dødede i enalt for ung alder
En elsket mor og far
Selvom i styrtede ved vi at i flyver nu 

Alicia kørte sin pegefinger hen over de snoede bogstaver, og satte sig på hug foran den smukke sten.
  "Hej mor og far. 
Det er mig. Jeg ved godt, at det er længe siden jeg har været her, men jeg savner jer lige så meget, som jeg gjorde for et år siden." Alicia tørrede de tåre, der havde fundet vej ned af hendes kinder væk. "Ive savner jer også, men hun vil ikke tale om det. Jeg har søgt ind på "Liverpool institute of performing arts," og brevet hvor der står, om jeg er kommet ind, burde komme idag. I må ønske mig held og lykke" Sagde hun, og sendte stenen et luft kys. "Jeg elsker jer, det skal i huske" sagde hun, før hun forlod kirkegården.

 

*************

 

Da Alicia var kommet hjem, smed hun sin taske i gangen, og smed sine sko ind i skabet, før hun gik ind i stuen til sin bedstemor, og satte sig i sofaen.
  "Du har fået post" Sagde bedstemoderen, og skubbede en kuvert hen over sofabordet til hende. Alicia sad og stirrede på konvoluten i langt tid, før hun tog dig sammen til at åbne brevet. Hun foldede papirende ud, og lod sine øjene køre hen og de første linjer.

Kære Alicia Danielsen 
Vi er glade for at kunne meddele dig at du er blevet optaget på "Liverpool institute for performing arts"
............

 


 

____________________________________________________________________________________

Det er så første kapitel!!!!!! 
Jeg håber i kan lide det, og i vil læse videre <3 <3 <3 
I må meget gerne smide en kommentar, om hvad i synes. 
Jeg ved godt min kommatering ikke er så god, men det må i bære over med.

                                             -Rikke Nicoline-

 

 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...