Truly, Madly, Deeply - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 28 okt. 2015
  • Status: Igang
Pigen Samantha lever et meget normalt liv. Hun er enebarn, hendes forældre skændes for meget og hun savner sin barndomsven. Liam Payne og Samantha var bedstevenner da de var små, men de har ikke snakket sammen i flere år. Nu møder hun Liam og de andre drenge fra bandet, men Louis' følelser bliver nu vækket..

11Likes
4Kommentarer
882Visninger
AA

4. Queen-bee Thea

~ Jeg tog et par jeans og en hættetrøje på. Mit hår satte jeg op i en knold, og lagde lidt mascara. .
”Hvor er far?” Spurgte jeg min mor om. Hun svarede først ikke. Hun var i gang med at lave morgenmad, og lod som om, at hun var meget koncentreret med det. Jeg ventede et øjeblik og spurgte så igen. Hun stoppede og kiggede på mig med trætte øjne.
”Det ved jeg ikke. Han tog af sted i går aftes. Han sover sikker ved en ven” Eller veninde tilføjede jeg i mit hoved. De havde skændes så meget i går, at han tog af sted. De skændes tit og ofte, men det var aldrig så slemt, at han bare tog af sted. Jeg blinkede forbløffet med øjnene, og gjorde mig klar i gangen.
Jeg ville bare gå i skole. Jeg orkede ikke at køre med mig mor. Hun ville sikkert bare fortælle mig om, hvor irriterende min far var, og hvad de havde skændes om.
Begge mine forældre brugte mig som psykolog, og det var ved at drive mig til vanvid. Jeg havde brug for at være et andet sted end derhjemme. Mine bedsteforældre var døde, og mine veninder boede alle sammen udenfor byen. Jeg havde ikke nogen tæt på. Bortset for dengang jeg havde Liam.
Billedet jeg så på i går, sprang frem i mit hoved igen. Det var til min 8 års fødselsdag. Jeg havde en prinsessekjole på og en lille tiara. Liam havde en skjorte på og håret sad flot.
Jeg savnede en drengeven. En ven jeg kunne dele alt med og en, som ikke ville tage tingene så tungt. Piger var helt anderledes. Jeg skulle passe meget på, hvad jeg sagde, når jeg var sammen med mine veninder. Hvis jeg nævnte noget, de havde en anden mening om end mig, ville de straks fare op. De tog alting for personligt.
Mine veninder var selvfølgelig directioners. Jeg havde ikke nævnt for dem, at jeg engang var venner med Liam, så ville de flippe helt ud og blive jaloux.
Det var forfærdeligt at høre deres snak om drengene hver eneste dag, det gjorde mit savn for Liam større. Jeg vidste godt, at han havde ændret sig. Min hjerne vidste det i hvert fald, men mit hjerte sagde, at han stadig var den søde dreng, som jeg engang kendte.
Efter et kvarters gang var jeg endelig på min skole. Da jeg kom op i klassen, sad min klike selvfølgelig og snakkede om One Direction. De snakkede om, hvor godt de så ud og sladder om bandet. Sladderen var selvfølgelig det vigtigste for pigerne. De var nød til at vide, om de stadig havde en chance ved drengene.
Jeg rystede på hoved, da jeg hørte, at de nu havde kastet sig over Niall, og satte mig ved siden af.
”Han er bare så sød!”
”Specielt i den nye video, og hans solo!”
”Jeg var ved at besvime!” Og så hvinede de alle sammen i munden på hinanden. Jeg var ikke fan af drengene. Deres musik var god, men at være fangirl var ikke lige mig.
Den eneste grund til at jeg stadig var med i kliken, var at dens blev ledt af Thea min bedste veninde. Jeg havde ikke andre at være sammen med, og Thea vidste det. Hun sagde til de andre, at de skulle være søde mod mig, og selvfølgelig adlød de deres dronning.
Jeg sad bare og lyttede. De plejede ikke at spørge mig om noget. Nogen gange prøvede Thea at få mig med ind i samtalen, men det blev mere og mere sjældent. De var ved at forstå, at jeg bare ikke var One Direction fan.
”Sammy, hvad synes du om Harry?” Sagde Thea, og alle øjnene vendtes mod mig.
”Han er vel sød nok.. Jeg kan godt lide hans hår” Svarede jeg, og pigerne hvinede igen. Jeg havde lært, hvordan man skulle snakke om drenge, når man var i den her gruppe. Jeg skulle bare nævne deres hår, så var de optaget i det næste stykke tid.
Jeg sad og dagdrømte lidt. Jeg tænkte på sommeren, der var så langt væk.
”Er du okay?” Sagde Thea. Billedet af mig i bikini forsvandt langsomt, og jeg så i stedet Thea, som var 10 cm væk fra mit ansigt. Hun var ikke særlig god til at give andre plads.
”Ja, jeg har det fint.. Hvorfor?” Spurgte jeg. Thea trak sig væk og satte sig på en stol ved siden af mig.
”Du virker bare mere fraværende end normalt. Noget galt søde?"
”Nej jeg har det fint. Intet galt.” løj jeg. Det var så typisk. Som leder af n gruppe piger, var hun efterhånden vant til at lægge mærke til alle de små ting.
Hun løftede det ene øjenbryn, og kneb herefter øjnene sammen. Hun virkede bekymret. Jeg vidste ikke, om jeg skulle lyve eller være ærlig overfor hende. Jeg orkede det ikke, hvis hun fortalte alle de andre piger, om at mine forældre var oppe at skændes igen.
"Jeg har det fint. Jeg orker bare ikke idræt i dag" Sagde jeg, og håbede hun købte det. Thea var utrolig sød, men hun var ikke altid den bedste til at holde på hemmeligheder. Hvis hun vidste at min far ikke havde sovet derhjemme i nat, ville pigerne begynde at sladre, og historien ville ændre sig til, at det lige var blevet skilt, han var sprunget ud og boede hos sin nye kæreste. Det var problemet med piger. Hvis sladderen ikke var god nok, ville de gøre den god nok. 
Thea løftede på skylderen, sendte mig hende Thea-smil, og overlod mig igen til billedet af sommer.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...