Hunger Games.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 1 feb. 2014
  • Status: Igang
Dette er en historie om mig selv i en the hunger games arena. Lidt om mig: Pålidelig, beskyttende, sjov, glad, lidt naiv, klodset, tænkende, skrøbelig, dumdristig(nogen gange), udholdende, kreativ og en som altid sætter andre i første række. Jeg er hermed fra distrikt 8 stof.

2Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

4. Råb.

Jeg skulle lige til at skrige, da Amin tog min hånd og løb væk derfra. Jeg var stadig halvlammet. "Følger den efter os?" Spurgte Amin nervøst. Jeg kigger bagud. Pigen fra distrikt 4 løb bag os. Jeg slap Amins hånd og løb ved siden af ham. Pludselig lød et brag og jeg kiggede mig skræmt på Amin. Heldigvis var det ikke ham, men pigen fra 4 der havde fået en kniv i ryggen. Alligevel løb vi videre, da morderen kunne være ved siden af os. Endelig nåede vi frem til isen. Vi så overflødighedshornet skinne i lyset. Et pludselig tempratur skift var der da vi krydsede grænsen mellem græs og sne. Jeg hundefrøs allerede efter 5 sekunder. Vi gik i cirka 5 minutter da Amin stoppede op. Han hoppede lidt på sneen og til sidst gav den sig. Han faldt ned i en lille grotte. Jeg fulgte efter. Grotten var ikke særlig stor, men godt skjult. Vi dækkede hullet så der kun kom en lille lysstråle ind som vi satte os midt i. "Har du dræbt nogle?" Spurgte Amin selvfølgelig. Jeg rystede på hovedet. "Hvad med dig? Udover ambisoneren?" Spurgte jeg så Amin. Det skulle jeg så ikke have spurgt om. "Ehhhh....Ja...J-jeg lavede en...Alliance med pigen fra...10. Og øh...Jeg....gav hende med vilje giftige....bær..." Amin lød meget usikker. Jeg rejste mig med det samme op. "HVAD!?" Skreg jeg nærmest. Amin tyssede på mig. Det var ikke til at fatte. Lucas havde haft ret. Det her spil ændrede Amin. "Hv-hvordan kunne du gøre det? Den pige stolede sikkert på dig! Ligesom jeg stolede på Lucas!" Råbte jeg ad ham. "Signe hold mund!" Hvæsede han. Jeg kiggede rasende på ham. "Næh! VI ER HERNEDE ALLESAMMEN! UNDER SNEEN! KOM OG DRÆB OS!!!" Råbte jeg af mine lungers fulde kræft. Amin kiggede nu ligeså rasende på mig. "Du har lige fået os begge to dødsdømt!" Råbte han. Pludselig indså jeg hvad jeg havde gjort. Jeg holdte mig for munden. Der lød løbende skridt udenfor. Jeg kiggede bedende på Amin. "Tilgiv mig..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...