Pennywise - klovnen fra IT

Historien handler (som I kan se på overskriften) om Pennywise (klovnen fra filmen 'IT'). Uden at afsløre for meget, så handler den om Pennywises fortid og mit bud på hvem han er, da jeg ikke synes at filmen beskriver ham godt nok. Det er (forhåbentlig) en uhyggelig historie om hvordan han næsten slår en pige ihjel.

3Likes
9Kommentarer
1281Visninger
AA

8. Kapitel 8

Kapitel 8
Cloey


Jeg gik over til et støvet skrivebord og gispede da jeg så hvad der lå på det. Det var en masse tegninger og malerier af Pennywise. Der var også papirer med noter. Jeg tog et op og begyndte at læse det.
Der var en masse teorier om hvad Pennywise var og gætterier om at det var ham der havde taget de forsvundne børn…
30 år før jeg kom til verden!
Jeg gispede og smed papiret fra mig.
James var hurtigt henne ved mig.
”Hvad er der!”
”Det er Pennywise! Han har igen løjet for mig! Han var også et monster dengang!”
”Hvornår?”
”30 år før jeg kom til verden!”
James tog papiret og læste det.
Bonnie kom lidt efter med en meget gammel optagetingest. ”Prøv at hør Cloey! Det er til dig!”
Bonnie gav mig den og jeg trykkede på ’Afspil’
”Hej Cloey, det er din mor. Du skal vide at jeg elsker dig. Jeg er lige nu i en kælder et eller andet sted. Du skal vide at Pennywise er farlig. Han finder mig sikkert snart. Åh Cloey! Der er så meget, jeg gerne vil fortælle dig, men jeg har ikke tid nok.
Da du var 6 år kom Pennywise og friede til mig. Jeg sagde hurtigt at jeg allerede var lykkeligt gift og gik hurtigt videre. Pennywise var byens særling. Han blev rasende over mit afslag og slog mig senere ihjel. Det lyder sært, men jeg vågnede igen og opdagede at jeg var en ånd. Da jeg havde fået styr på mine tanker, fandt jeg ud af at jeg sad i en kælder. Og mere vigtigt: Du var der ikke sammen med mig. Pennywise kom lidt senere og fortalte mig at jeg ville blive hans brud for evigt. Jeg fandt senere ud af at Pennywise bærer på en forbandelse. Han deler krop med et uhyre der skal bruge blodet fra børn i 7-års alderen for at overleve. Jeg samlede nogle aviser og fandt ud af at Pennywise har levet… eller i hvert fald været en ånd så længe nogen kan huske. Og vi taler ikke om måneder. Pennywise har dræbt børn i 10 års alderen siden tidernes morgen. Du skal være på vagt, og hvis du er sammen med et barn i 10 års alderen, så beskyt det!

Pennywise bliver svækket hvis han ikke spiser jævnligt, men det dræber ham ikke. For at slå Pennywise ihjel, skal du finde en genstand af sølv og stikke den ind i hjertet på ham.
Cloey du er den eneste der kan gøre det! Jeg regner med dig!”
”Nå, der er du min brud! Du har været ulydig. Nu må du tage din straf!”


Jeg kunne høre et højt skrig og derefter stoppede optagelsen.
Jeg følte mig så tom indeni. Pennywise havde dræbt min mor. Og udgivet sig for at være min far. Jeg var mere end klar til at dræbe ham!
Bonnie fik mig tilbage til virkeligheden, da hun kom med en ildrager.
Af sølv.
”Tak Bonnie.”
Pennywises latter rungede pludselig igennem kælderen og vi kiggede alle sammen mod stedet, hvor vi var faldet igennem.
”BARN!!!”
Bonnie skreg.
Jeg vred mig fri af James’ stivnede krop og løb hen foran Bonnie.
Jeg klemte hårdere om ildrageren da jeg udtalte den klassiske heltesætning, der ofte bliver brugt i film: ”Hvis du vil have hende, skal du forbi mig først!”
Pennywise lo højere og gik tættere på.
”Intet problem!”
Jeg tog fat i Bonnie - stadig mens jeg stod foran hende - og vi gik sammen hen til arbejdsbordet hvor James stod.
Jeg placerede mig selv, og James, sådan at vi stod som et skjold foran Bonnie.
Det var først da jeg rørte ved ham, at jeg bemærkede hvor kold han var. Jeg kiggede nærmere på ham. Han blinkede ikke. faktisk gjorde han ikke andet end at stirre på Pennywise.
”James?”
Ingen reaktion.
Jeg rystede forsigtigt med hans arm. Den var slap.
”James!”
Stadig ingen reaktion.
Jeg løftede hånden, parat til at give ham en lussing, da Pennywise begyndte at tale.
”Du slår da vel ikke søøøøøde Jaaaaaames… Hvad har han dog gjooooort dig?”
”Hvorfor er han stivnet! Hvad har du gjort ved ham!”
”Ikke noget sææærligt. Han er bare frosset. Snart vil han ligne din moooor. Og alle de andre bøøøørn!”
Jeg skulle til at kalde ham et eller andet klamt, da Bonnie trak i mig.
”Hvad er der galt med James?”
”Ikke noget. Han er bare lidt…”
”Lad vær’ med at lyve! HVAD. ER. DER. GALT. MED. HAM!!!”
”Pennywise har frosset ham… ligesom min mor…”
Bonnie fik tåre i øjnene.
”Nej Bonnie, det bliver okay. Pennywise, sagde at han snart vil være frosset som min mor. Det betyder at vi kan nå at redde ham!”
”Men… hvad med din mor?”
”Hun vil alligevel ikke kunne finde ud af at leve i den her tid. Lige nu handler det om at redde din storebror.”
”Hvordan skal vi gøre det?”
”Jeg gætter på at vi skal slå Pennywise ihjel.”
Pennywises latter rungede igen gennem rummet og vi så på ham synkront.
”Slå Pennywise ihjel! Det kræver jo at du tøøør!”
Jeg kiggede på James.
Jeg er så klar til det her!
Derefter bad jeg Bonnie om at blive i baggrunden, og gik tættere på Pennywise.
”Koom nuu! Du ved sikkert ikke engang hvor du skal ramme! Du er såå ynkelig!”
Ignorer ham og få det overstået!
Jeg blev ved med at gå. Da der var en meter imellem os, gik det op for mig at jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre.
Kan man overhovedet stikke i en ånd? Skal jeg kaste eller tage chancen med nærkontakt? Bare James var her. Og ikke var frosset.
”Jeg vidste, du ikke kunne! Du er for svag!”
Pennywise begyndte at stirre på Bonnie og jeg kunne se dødslyset! Jeg vendte mig imod Bonnie og så til min store skræk at hun stod og stirrede tilbage. Som om hun var i en slags trance.
Pludselig begyndte hun at skrige og toppen af hendes sjæl kom til syne.
Tiden løber ud. GØR DOG FOR HELVEDE ET ELLER ANDET!!!!
Jeg snurrede rundt og kastede ildrageren.
Jeg tænkte ikke, på andet end den lille dreng jeg, i så mange år havde troet at jeg havde dræbt. Jeg så for mig hvordan hans mor ledte efter ham for til sidst at give op og gå hjem. Eller værre: At hun fandt ham og græd i flere måneder over tabet af sin eneste søn.
Pludselig hørte jeg et skrig og så op. Pennywise… smeltede? Jeg glippede med øjnene.
Jo, den er god nok. Han smelter! Du ramte ham! I hjertet.
Pludselig kom jeg i tanke om Bonnie og vendte mig. Hun stod stadig og stirrede, men uden en sjæl der var ved at forlade kroppen. Jeg var dog alligevel ikke helt sikker…
”Bonnie?”
”Han smelter…”
Jeg lo og gik hen til hende.
”Ja, han gør.”
”Du gjorde det!… Du… dræbte ham!”
”Ikke uden din hjælp. Det var jo dig der gav mig våbenet.”
Pludselig hørte vi en stønnen og så over i mod arbejdsbordet.
James stod og gned sine hænder i mod hinanden.
Bonnie og jeg så på hinanden. Derefter løb vi, sammen, hen og omfavnede ham.
Han kiggede først lidt forvirret på os, men lidt efter gengældte han krammet.
Da vi gav slip kiggede han undrende forbi os.
”Hvad er det for en klat? Og hvorfor er den ved at smelte sig igennem gulvet?”
Jeg smilede til ham.
”Det er resterne af Pennywise.”
Han rettede pludselig hele sin opmærksomhed imod mig og jeg følte mig badet i solskin.
”Har du… wow, jeg har en sej kæreste!”
”Kæreste?”
”Ja… er vi ikke det?”
”Det kan vi da godt!”
”Hvis I kysser, kaster jeg altså op!”
”Når ja! Jeg har vist glemt at fortælle at min lillesøster er meget jaloux.”
”Ja!”
Vi lo og Bonnie pressede sig ind imellem James og mig.
Derefter gik vi hen imod klatten og kravlede op af krattet.
Da vi var kommet op, gik tilbage til huset, lige i tide til at Mary kom hjem fra indkøb.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...