Pennywise - klovnen fra IT

Historien handler (som I kan se på overskriften) om Pennywise (klovnen fra filmen 'IT'). Uden at afsløre for meget, så handler den om Pennywises fortid og mit bud på hvem han er, da jeg ikke synes at filmen beskriver ham godt nok. Det er (forhåbentlig) en uhyggelig historie om hvordan han næsten slår en pige ihjel.

3Likes
9Kommentarer
1275Visninger
AA

4. Kapitel 4

Cloey

 

Fredag kl. 7:15
”Hvordan har du tænkt dig at tage imod familien?”
”Det er meget enkelt Cloey. Jeg har opfundet en halskæde med en magisk sten som det eneste vedhæng. Bæreren af halskæden bliver til et menneske. På den måde kan jeg tage imod vores gæster og senere tage den af og dræbe deres barn!”
Der var den igen. ’Deres barn’ Jeg hadede når han sagde det. Det var simpelthen så klamt at han slog børn ihjel.
Det ringede på døren. Og han jublede som en lille pige!
”Far, styr dig lige! Du er lige nu Klovnen Pennywise. Hvad tror du de tænker, hvis de ser dig sådan!?”
”Åh! Du har ret! Her! Tag halskæden på, og luk dem ind!”
Jeg gjorde som han sagde og gik ned af stigen der førte op til loftet. Han havde flyttet alle vores ting derop, kort efter, han havde ringet.
Da jeg var kommet hen til hoveddøren og åbnede den, følte jeg for første gang noget andet end had, sorg og irritation. Udenfor døren stod den sødeste dreng på min alder med sin mor og lillesøster.
Jeg kunne oven i købet se mit fascinerede blik, genspejlet i hans øjne.
”Velkommen til slottet, Familien Johnson.”
Jeg tog et skridt til siden, og de gik ind.
De stoppede betaget foran den smukke to delte trappe, der førte op til 1. sal.
Moren vendte sig imod mig.
”Er du udlejeren? Jeg synes, det var en mandestemme, jeg snakkede med i telefonen.”
”Det er fordi, det er min far der er udlejeren. Han kunne bare ikke komme i dag. Det var noget med nogle… øh… arbejds… ting…”
Drengen vendte sig nu mod mig, og jeg følte at jeg var mit i en afhøring.
”Så… vi får slottet… gratis?”
”Plus 5 millioner kroner, ja.”
Nu vendte den lille pige sig.
”Hvorfor får vi også penge? Er det ikke dårlig forretning?”
”Øhm… det er fordi… øh… min far… gerne vil… gøre en god… ting… for… øh… folk… der… har det… svært…”
Nu kiggede moren gennemborende på mig og jeg var lige ved at græde af panik.
”Hvordan ved han at vi har det svært?”
Drengen kom mig til undsætning og gik hen til sin mor.
”Det er lige meget, mor. Hver nu glad for at vi får et sted at bo. Og får penge for det.”
Jeg forsøgte at smile til hende men hun kiggede bare skeptisk tilbage.
”Hvornår får vi så pengene?”
”I morgen.”
Jeg vendte mig og gik hastigt mod døren inden, hun kunne nå at svare.
Da jeg var kommet ud i haven og så langt væk at de ikke kunne se mig, tog jeg halskæden af. Jeg havde meget lidt lyst til at gå tilbage med den mor de havde, men jeg følte at jeg blev nødt til det. Pigen var i stor fare og jeg var den eneste der kunne hjælpe. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at gå.
Jeg stoppede op foran hoveddøren.
Kom nu! Du kan godt!
Uden at tænke gik jeg igennem døren. Altså helt seriøst. Igennem. Jeg åbnede den ikke. Jeg gik igennem den!
Ja, bravo! Hvor længe har du levet som ånd? Det er ikke noget nyt, at du kan gå igennem døre!
Jeg ville have gået op til min far, men skyldfølelsen drev mig op til et af soveværelserne hvor drengen og hans lillesøster sad og snakkede.
Jeg besluttede at det nok var bedst at de fik det at vide, hurtigst muligt. Jeg låste derfor, døren og tog halskæden på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...