Pennywise - klovnen fra IT

Historien handler (som I kan se på overskriften) om Pennywise (klovnen fra filmen 'IT'). Uden at afsløre for meget, så handler den om Pennywises fortid og mit bud på hvem han er, da jeg ikke synes at filmen beskriver ham godt nok. Det er (forhåbentlig) en uhyggelig historie om hvordan han næsten slår en pige ihjel.

3Likes
9Kommentarer
1282Visninger
AA

3. Kapitel 3

James


Kl. 7:00
Det var forfærdeligt at se Bonnie på den måde. Det skinnede tydeligt igennem at hun følte sig svigtet, da hun gik ud af værelset. Jeg rejste mig. Jeg ville frygtelig gerne gå ind og fortælle hende sandheden, men jeg kunne ikke. Det ville knuse hendes hjerte. I stedet gik jeg nedenunder.
Da jeg så at min mor sad alene i sofaen, satte jeg mig ved siden af hende.
”Hvor er far?”
”Han er taget på arbejde.”
Da jeg så på hende fik jeg store øjne. Hun havde blodnæse, blå mærker i ansigtet, en flækket underlæbe, mascara striber efter, hun havde grædt og tydelige blå mærker på halsen og på armene.
”Hvorfor finder du dig i det?”
”Uden din far, ryger vi på gaden. Det er hans penge, hans hus, hans bil, alting er hans. Jeg kan ikke forsørge jer alene.”
”Kan du så ikke sige fra… overfor… det han gør i mod dig?”
”Så skrider han.”
”Kan du så, ikke bare, finde en anden?”
Jeg kunne se at hun lagde op til at råbe, og skyndte mig at sige:
”Bonnie føler sig holdt uden for. Hun er ked af at vi skændes og at jeg ikke kan få mig selv til at fortælle hvorfor. Hver nu sød, ikke at råbe. Hvis hun ikke kan høre os, går det måske lidt bedre.”
”Det er, så, synd for hende. Jeg kan heller ikke få mig selv til at sige det.”
”Det er mest, for hendes skyld, at jeg forsøger, at få dig til, at sige fra.”
Jeg sparkede mig selv indvendig.
Typisk dig at gå for langt!
Min mor smed en pude i hovedet på mig og begyndte at græde
”Hvorfor kan du ikke bare acceptere at jeg gør det for jeres skyld! Hvis jeg gør noget, eller går fra ham, så ender vi på gaden!”
Jeg skulle til at svare, da jeg hørte en knagende lyd. Min mor og jeg drejede hovedet synkront og så…
Fuck!
Bonnie stod på trappen. Først kiggede hun på mig, og hendes blik knuste mit hjerte. Det var så fyldt med sorg og mistro. Jeg følte mig som verdens værste storebror.
Da hun kiggede over på min mor, gispede hun og fik tåre i øjnene. Så kiggede hun på mig igen, med et blik fuld af fortrydelse.
Jeg rejste mig, gik hen til hende og slog armene om hende.
”Bonnie, jeg er så ked af det. Det var ikke for at holde dig udenfor… Jeg kunne bare ikke… fortælle dig det her.”
Hun gengældte krammet.
”Undskyld at jeg pressede dig. Du havde ret. Jeg havde ikke lyst til at få det her at vide. Og slet ikke på den her måde.”
Jeg slap hende og vendte mig mod min mor.
”Så, nu ved hun det også. Du kan ikke længere bruge hendes uviden som undskyldning. Du bliver nødt til at sige fra.”
Bonnie kom hen ved siden af mig.
”Jeg vil hellere bo på gaden end at se dig lide.”
Min mor rejste sig og krammede os begge.
”Det er sødt af jer, børn, men…”
Min far kom ind ad døren og kiggede på os.
Da vi rettede os op, blev hans blik fuld af had.
”Du kunne bare ikke holde mund, hva’!”
Han tog en pisk frem og begyndte at vikle den ud.
Bonnie trak mig i ærmet.
”Gør noget!”
Jeg nikkede og gik ind foran min mor.
”Du rører hende ikke!”
”Hvem skulle stoppe mig?”
I det samme ringede telefonen. Min far bandede, smed pisken og gik ud i køkkenet.”
”Hallo! Nej gu fandeme om jeg gider at købe et mobil abonnement! Hvor dum tror du, jeg er!”
Han lagde hidsigt telefonen tilbage i dens holder og kom tilbage til stuen.
Bonnie gik hen imod ham, inden jeg nåede at stoppe hende.
”Hvorfor gør du det? Hvad har mor, gjort dig!”
”Det kommer ikke dig ved!”
”Hun er min mor! Jeg er lige så meget en del af det som jer andre!”
”Hold nu kæft og skrid op på dit værelse!”
Min mobil ringede inden hun nåede at svare.
”Hallo?”
”Hej James. Det er udlejeren til slottet. Jeg fornemmer at det ikke går så godt, for dig og din familie for tiden. Jeg vil gerne give dig slottet gratis. Du skal bare møde op på slottet om en halv time sammen med dem, som skal bo sammen med dig.”
”Undskyld. Jeg tror, jeg hørte forkert. Vil du give mig slottet… gratis?”
”Det var det jeg sagde, ja. Mød op på slottet om en halv time og I får det.”
”Beklager meget, men selvom vi får et sted at bo, mangler vi stadig penge. Vi vil ikke have råd til at bo der.”
Hvad hvis jeg tilbyder jer 5 millioner kr?”
”5… millioner!”
”Er det en aftale?”
”Helt sikkert!”
”Farvel James.”
”Farvel.”
Min mor kiggede målløst på mig.
”Får vi slottet… gratis?”
”Nej. Jeg får slottet. Og jeg må bestemme, hvem der, skal bo der. Jeg har allerede valgt dig, og Bonnie. Far…”
Jeg kiggede min far i øjnene.
”Du må gerne bo med os. Men du bliver smidt ud, hvis mor føler sig den mindste smule truet!”
”Jeg gider sgu da ikke bo, under min søns regler! Jeg bliver her!”
”Okay. Mor, Bonnie, pak jeres ting, vi kører nu.”
Bonnie, min søde lillesøster, tøvede og kiggede på mig.
”Hvad så med skolen? Vi kan da ikke bare pjække.”
Jeg smilede til hende.
”Vi får 5 millioner for at tage imod slottet. Jeg sørger for at du kommer på den bedste privatskole.”
Hun løb hen og krammede mig.
”Tak, James.”
”Det var så lidt. Skynd dig nu at pakke dine ting.”
Hun gav slip, og løb oven på.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...