Pennywise - klovnen fra IT

Historien handler (som I kan se på overskriften) om Pennywise (klovnen fra filmen 'IT'). Uden at afsløre for meget, så handler den om Pennywises fortid og mit bud på hvem han er, da jeg ikke synes at filmen beskriver ham godt nok. Det er (forhåbentlig) en uhyggelig historie om hvordan han næsten slår en pige ihjel.

3Likes
9Kommentarer
1292Visninger
AA

2. Kapitel 2

Bonnie

Fredag morgen (år 3014)
Jeg vågnede, ved lyden af min mors, råbende, stemme. Klokken var 6 om morgenen og jeg undrede mig over, hvorfor hun råbte.
Jeg lå lidt og lyttede, og så kunne jeg også høre James’ stemme.
Jeg sukkede. De skændtes altid.
Jeg orkede ikke at sætte mig op. Jeg tog derfor den nemme løsning og rullede ud på gulvet.
Da jeg landede skar et jag af smerte, min søvnige tilstand over og jeg satte mig op.
Jeg kiggede op og så min køjeseng.
Det gjorde du bare ikke!
Jeg rejste mig op og smerten i hovedet, skulderen og hoften beviste at jeg havde gjort det! Jeg havde i en tilstand af mere sovende end vågen rullet ud af øverste køje i min køjeseng. Jeg gik forsigtigt over til mit klædeskab og fandt noget tøj.
Derefter gik jeg nedenunder.
Da jeg kom ned i køkkenet, sad James ved spisebordet og min mor var holdt op med at råbe. Hun stod og lavede pandekager, og skjulte - igen - deres skænderi for mig, med sin ”Godmorgen Bonnie” Sukkersøde stemme.
Jeg var så træt af det!
”Hvorfor skjuler du altid, at I har været oppe at skændes? Man kan høre det i hele huset!”
Inden min mor nåede at svare kom min far ind ad døren med en avis i hånden.
”Prøv at se Mary. Slottet, er blevet sat til salg.”
Hans stemme var lige så sukkersød som min mors.
Er han også med i det!? Eller skjuler han noget andet?...
Han satte sig ved bordet og jeg smed mig selv på gulvet. Hvis de ikke gider dele noget med mig, så ligger jeg bare her! Midt i det hele! Så skal de i det mindste træde over mig!
Min tankegang blev afbrudt da jeg pludselig lettede fra jorden. Jeg åbnede forvirret øjnene og så lige ind i James’ øjne.
”Hvad så lillesøster.”
”Hvor skal vi hen?”
”Jeg skal bare lige snakke med dig. På mit værelse.”
”Okay…”
Jeg kunne mærke hvordan han hævede sig et lille stykke for hvert skridt han tog da han gik op ad trappen og senere hvordan drejede sig så vi kunne komme igennem døren til hans værelse. Jeg elskede at lægge mærke til hans krops bevægelser, når han bar mig.
Pludselig blev min opmærksomhed rettet mod virkeligheden. Jeg kunne ikke længere mærke James arme omkring mig. Jeg fløj gennem luften og landede blødt på ryggen, i hans seng.
Han lo og satte sig ved siden af mig.
”Hvad skal vi snakke om?”
”Okay. Jeg går ud fra at du har bemærket at jeg ikke har været hjemme så meget. Jeg er heller ikke hjemme i morgen eller på søndag. Mor og far tror at jeg sidder og spiller Fifa hos Kasper, men… det gør jeg ikke… hans far er rig og… Kasper og jeg flyver i hans fars helikopter om natten, når han tror at vi sover…”
Jeg kiggede dybt chokeret på ham.
”Hvorfor?”
”Det er mega sjovt, og Kasper har et helikopter kørekort. Han kan flyve den.”
”Et helikopter kørekort? Helt seriøst James!? Et helikopter kørekort?”
”Fint! Så kald det et flyvekort.”
”Er du slet ikke bange, for at styrte ned, og slå dig selv ihjel?”
”Teknisk set, kan jeg ikke slå mig selv ihjel, ved at styrte, når det er Kasper der flyver.”
”Teknisk set, sidder du og diskuterer det, med din 10-årige lillesøster. Pointen er, at det er farligt, og jeg fatter ikke hvorfor du gør det.”
”Nogen gange må man bare tage nogle chancer, hvis man vil have det sjovt. Det er ikke noget du forstår.”
”Næste gang, du siger det, bider jeg hånden af dig!”
”Fair nok.”
”Hvorfor stoler du ikke på mig?”
”Det gør jeg da. Har jeg måske ikke lige fortalt dig om helikopteren.”
”Hvordan kan det være at du vil fortælle mig om at du gør noget ulovligt med Kasper sådan cirka hver dag, men ikke hvorfor du skændes med mor!?”
”Jeg kan bare ikke få mig selv til at sige det, okay. Du kan ikke klare at høre det.”
”Burde jeg ikke selv bestemme hvad jeg kan klare?”
”Vil du ikke nok tro på mig?”
”Nej. Jeg forstår det simpelthen ikke!”
Jeg hoppede ned af sengen, gik ud af James’ værelse og ind på mit eget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...