So Wrong - But So Right 2 ♥ Justin Bieber

Folk ændre sig hele tiden, men hvorfor? Er der en speciel grund? I Isabells tilfæld, er der. Hendes kærlighed har giftet sig, og efterladt hende med et knust hjerte. Derfor har Isabell fundet kærlighed i alkohol, og er dermed blevet en helt anden person. Så hvad sker der, når Justin tager sagen i sin egen hånd og beslutter sig for, at få den gamle Isabell tilbage? Opstår den samme kemi, eller ender det hele i kaos? Justin sætter sit ægteskab i fare, for at rede Isabell, men er det det værd? Bliver det nogensinde det samme?

60Likes
48Kommentarer
5497Visninger
AA

12. Selena.

*Isabell Malones synsvinkel.*

”Sorry at skuffe dig, men jeg er ikke Justin,” kom det hårdt fra Selena, efterfulgt af et falsk hånende grin. Hun skubbede sig forbi mig og gik direkte ind i stuen, uden en godkendelse fra mig. Forvirret, lukkede jeg døren og gik ind i stuen, hvor Selena havde taget plads i sofaen og kiggede koldt på mig.

”Sæt dig,” beordrede hun og hurtigt fik jeg placeret mig i sofaen overfor hende. ”Vi ved begge to, hvorfor jeg er her – så læg alle kortene på bordet.” Jeg nikkede kort, selvom det langtfra var godkendt.

På ingen måde, ville jeg sidde og sige til Selena, at jeg havde været sammen med Justin. Det ville jo være at skyde mig selv i foden – selvom hun fortjente at få sandheden at vide.

”Jeg vil på ingen måde råbe og skrige af dig, men jeg be’r dig bare om at holde lidt afstand til Justin,” sagde hun hårdt, og der var ingen tegn på blidhed i hendes øjne. De indeholdte kun koldhed. Man kunne godt mærke, at vores venskab begyndte at smuldre.

Da jeg ikke svarede, fortsatte hun. ”Inderst inde ved vi begge to, hvad der foregår mellem Justin og dig. Det er ikke kun venskab – der ligger mere bag jeres facade.”

Det hårde udtryk, der havde indtaget hendes ansigt, virkede hårdere og fik samvittigheden til vokse. Og med stone-face, prøvede jeg at skubbe samvittigheden væk og forholde min stemme rolig, ”Justin og jeg er kun venner – intet andet. Han er jo gift med dig, så det ville være ondskabsfuldt og modbydeligt.”

Selena kiggede snigende på mig, mens nikkede så. ”Hvis du siger…” mumlede hun, og kiggede hurtigt i stuen. ”Men forklare mig lige, hvorfor jeg fandt din T-shirt på vores toilet, i håndvasken?” spurgte Selena efter en pause, og kiggede dernæst indtrængende på mig – som om hun søgte sandheden.

”Jeg var over hos Justin, tabte en smothie udover mig," forklarede jeg, da det jo var sandheden.

”Men for det bedste, så lad Justin være i et par dage – det ville gavne os begge to,” hun rejste sig op fra sofaen og kiggede på mig.

”Jeg vil på ingen måde dig noget ondt, men du bliver nød til at forstå,” sagde hun, uden et lille smil. Hun vidste, at der lå mere i Justins og jegs venskab. Men for venligheden, lå hun den læg. ”Men hvis jeg ser dig sammen med Justin eller du kontakter ham, bliver det værst for dig selv,” hvæssede Selena, før hun forsvandt fra stuen og smækkede døren efter sig, så det sikkert gav genlyd i opgangen.

Hvad skete der lige? Jeg kunne slet ikke kende Selena mere – hun virkede fremmed for mig. På den måde hun beskyttede Justin – men det havde hun jo også ret til. Der foregik jo noget – vi havde for satan da haft sex!

Forvirret, rejste jeg mig fra sofaen og fandt min mobil fra min taske. Tilfældigvis, begyndte den at vibrere og et velkendt navn dukkede op.

”Men hvis jeg ser dig sammen med Justin eller du kontakter ham, bliver det værst for dig selv.”

Sætningen kørte rundt i mit hoved og med et suk, lod den jeg ringe videre og lagde den ned i tasken igen. Hvis jeg bare jeg kunne forklare Justin, hvorfor jeg ikke svarede hans opkald – men Selena havde givet helt klart udtryk, hvad der ville ske, hvis jeg gjorde det.

Det blev nød til at være sådan her – ellers ville det blive værst for begge parter.

***

Med et suk, rejste jeg mig langsomt fra stolen, da jeg ikke ville trampes ned af alle eleverne, der styrtede ud af klasselokalet. Som sagt, havde jeg ’meldt mig syg’ og havde derfor taget mig sammen, til at komme i skole igen. Jeg manglede jo kun et halvt år i high school, så det var ikke fordi det var så slemt.

Emily var droppet ud og var begyndt på et eller andet designer studie, og Victoria og Emma var åbnebart syge.

Jeg havde derfor gået for mig selv hele dagen, da jeg ligesom ikke havde andre gode veninder. Selvfølgelig snakkede jeg med en masse, søde piger som gik i mine timer, men de var lidt anderledes end Victoria og Emma – vi havde en anden kemi.

Forsigtigt, bevægede jeg mig ud på gangen og med direkte kurs mod mit skab. Jeg tastede koden ind og lagde mine historie bøger ind, mens jeg tjekkede skemaet. Ikke flere timer for i dag. Jeg smilede skævt, da det var lettende at have fri.

Nu skulle jeg bare hjem og ligge foran tv’et, lige meget hvad Emily ville sige.

Jeg smækkede lågen i og svang min skuldertaske over skulderen, hvorefter jeg fortsatte ned langs gangen, hvor et par elever drejede af for at have deres næste time. Det var næsten noget man kunne fryde sig over – men det ville være ondskabsfuldt.

Smilende, hvinkede jeg til en pige, som jeg havde kemi med og åbnede hoveddøren, som førte til trapperne. Der stod et par bænke, der var optaget af nogle elever, som sad og nød vejret og solen.

Så doven jeg var, drejede jeg til venstre, ned langs bygningen, og undgik dermed den store trappe. Jeg skulle til at gå videre, da en hånd kom ud af nowhere og klemte stramt om min mund, så mit skrig ikke slap ud.

Jeg klemte øjnene og mærkede pulsen stige, mens hånden strammede til. Men pludselig slap hånden, og et par velkendte øjne mødte mine. ”Justin,” hviskede jeg og følte mig helt lettet. Men lettelsen vare kun et par minutter, før det gik op for mig, at det var Justin – Selenas mand.

”For helvede Justin – du kan ikke være her!” hviskede jeg ophidset og kiggede desperat rundt omkring, da Selena sagtens kunne sidde og overvåge os.

Justin kiggede mærkeligt på mig, ”hvorfor? Jeg ville bare spørge om du skulle noget i aften - da du jo ikke har taget din mobil eller svaret på mine beskeder -for har nemlig planlagt noget specielt.” Justin afsluttede sætningen med et stort, smil og kyssede mig blidt på kinden.

Selvom jeg havde lyst til at voldtage hans læber, kunne jeg ikke. Selena havde tydeligt sagt, at hvis jeg kontaktede Justin, ville det få konsekvenser. Og vi stod og snakkede!

”Desværre Justin, så har jeg planer for i aften. Jeg har lovet Emily at blive hjemme, så vi kan tøsehygge,” svarede jeg, og undgik direkte øjenkontakt med ham. Han sukkede kort og lod sit blik sænke sig, hvilket gav mig dårlig smag i munden.

Hvorfor skulle jeg altid sættes i de her situationer? Hvorfor var der ikke nogle andre, der kunne tage lorten?

”Mendu vil stadig gerne hænge ud sammen?” spurgte han, efter en kort pause. Jeg nikkede ivrigt og smilede falsk. ”Selvfølgelig – men jeg bliver altså nød til at smutte,” svarede jeg og sendte ham et halvt smil.

”Skriver senere,” mumlede han og lagde sine læber mod mine. Selvom jeg burde frarive mig Justins læber, nød jeg den intense stemning og kyssede med.

Jeg lod mig rive med, men kom til fornuft og trak mig ud af det vidunderlige kys. ”Vi ses,” mumlede jeg og skyndte mig væk, inden vi ville blive opdaget. Selena ville jo flå mig levende, hvis hun opdagede det her.

Og derfor blev jeg nød til at spille komedie overfor Justin – selvom jeg allermindst havde lyst til det. Men på den anden side, så reddede jeg også Justin.

Eller hvad?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...