So Wrong - But So Right 2 ♥ Justin Bieber

Folk ændre sig hele tiden, men hvorfor? Er der en speciel grund? I Isabells tilfæld, er der. Hendes kærlighed har giftet sig, og efterladt hende med et knust hjerte. Derfor har Isabell fundet kærlighed i alkohol, og er dermed blevet en helt anden person. Så hvad sker der, når Justin tager sagen i sin egen hånd og beslutter sig for, at få den gamle Isabell tilbage? Opstår den samme kemi, eller ender det hele i kaos? Justin sætter sit ægteskab i fare, for at rede Isabell, men er det det værd? Bliver det nogensinde det samme?

60Likes
48Kommentarer
5483Visninger
AA

7. Secret.

*Justin Biebers synsvinkel.*

Med solens stråler, skinnede direkte i øjnene, slap jeg et irriteret støn ud og rejste mig lydløst, for ikke at vække Selena, der stadig lå og sov. Hun havde siddet oppe hele aften og set film med Taylor Swift, og havde næsten ikke sagt et ord til mig.

Hun havde jo ikke noget at være sur over – jeg hjalp jo bare en ven.

Minderne overvældede mig pludselig og gjorde det svært, at koncentrere sig. Jeg rystede ivrigt på hovedet, for at få minderne til at forsvinde. Hvis jeg skulle være 110 % ærlig, så vidste jeg ikke, hvorfor jeg havde kysset Isabell.

Selvom, det bare havde været et lille tantekys, så betød det endnu mere. Jeg havde savnet hendes læber mod mine. Det var savnet til hende, der fik mig til at slippe alle hæmninger og kysse hende.

Et forskrækket gisp banede sig ud af munden på mig, da et par læber fik mig tilbage til den virkelig verden. ”Godmorgen skat,” lød det hæst fra Selena, der plantede sine læber mod mine og strøg sine kolde fingerspidser, over mine abs.

Jeg skælvede kort, før jeg sendte hende et anstrengende smil. ”Sovet godt?” spurgte jeg hurtigt og gik ind i vores walk in closet, hvor jeg fandt en tilfældig T-shirt og trak den over hovedet. ”Jeg kunne nu bedre lide det, uden blusen,” kom det flirtende fra Selena, der bed sig i læben. Jeg tvang et smil frem og kyssede hende kort på munden, før jeg forlod værelset og gik ned af trappen.

I køkkenet, stod morgenmaden allerede klar, hvilket ville sige, at Henry allerede havde været her. Jeg satte mig sulten ned på barstolen, hvorefter jeg tog en pandekage, frugt, sirup og en bolle over på tallerken.

”Der er vidst nogle, der er sultne – fik du noget mad i går?” spurgte Selena spydigt, og kiggede mistænksomt på mig. Jeg sank maden, og smilede halvt til hende. ”Jo, men jeg er bare sulten,” svarede jeg, og tog endnu en bid. ”Hvordan gik det egentlig i går? Havde I det sjovt?” spurgte Selena og tog lidt frugt over på sin tallerken, og undlod pandekagerne og det usunde.

”Faktisk, så.. så var vi ikke på restaurant i går,” rømmede jeg mig og kiggede usikkert på Selena, der bare rynkede på brynene. ”Hvor var I så henne?” spurgte hun og tog plads ved siden af mig, mens hendes blik hang på mig.

”Vi tog til en natklub,” mumlede jeg, da jeg vidste at Selena havde noget imod natklubberne. Men overraskende, trak hun bare på skulderne og spiste videre. Uden én nedladende kommentar.

Jeg tyggede om munden, før jeg rejste mig og satte tallerkenen i opvaskemaskinen. Derefter forsvandt jeg op på værelset, hvor jeg greb min mobil og fandt Ryans nummer.

Hanging out today? ;)

Hurtigt fik jeg min T-shirt af og tog i stedet for, en langærmet bluse i grå på, da der bare var dømt afslapning i dag. Jeg tog en tilfældig cap på og min velkendte halskæde, hvorefter jeg puttede min mobil i lommen og fandt mine bilnøgler, der lå på natbordet.

”Hvor skal du hen?” kom det pludseligt fra Selena, der trådte ind i værelset. Jeg smilede halvt. ”Bare hen til Ryan,” svarede jeg kort og mærkede den akavet stemning, trange sig på. ”Men du har jo næsten lige været hos ham – hvad med at blive her? Det er jo længe siden, at vi to har været alene,” Selena kiggede spørgende på mig, hvilket fik samvittigheden til at æde mig indefra.

Selena gjorde alt, for at holde vores gnist i live. Men det var som om, at jeg allerede havde opgivet.

”Sorry babe, vi kan gøre det i morgen,” opmuntrerede jeg og lagde hånden på hendes skulder, men hun rystede den bare blidt af sig. ”Jeg lover det – bare dig og mig,” mumlede jeg og lagde armene omkring hendes hofte.

Jeg trak hende en smule tættere på og kyssede hende kort på munden, men Selenas øjne sagde, at hun længtes efter mere. Jeg havde bare for dårlig samvittighed. Hun elskede mig og jeg havde kysset Isabell i går. Hvad skete der for mig?

”Vi kan bare ikke i morgen,” afbrød hun stilheden og trak sig modvilligt væk fra mig. Jeg kiggede forvirret på hende. Men hun kiggede bare bebrejdende på mig og sukkede opgivende. ”Zayn, Niall, Louis, Demi, Perrie og Eleanor kommer til middag,” forklarede hun og satte sig tungt på sengen. ”Hvad sker der med dig, Justin? Du virker så langt væk,” spurgte hun og fastholdte sit blik mod gulvet, der pludselig blev interessant.

Sukkende, satte jeg mig tungt ved siden af hende og lagde undskyldende en arm omkring hendes skuldre, men hun rystede den blidt af og rejste sig, hvorefter hun forlod rummet uden en mine.

Selena var virkelig ked af det – hvad havde jeg gjort? Jeg var jo godt på vej til at ødelægge vores ægteskab. Efter bare et par måneder.

Jeg rejste beslutsomt og slukkede eftertænksomt lyset efter mig, og begav mig ned af trappen. Tv’et inde i stuen, kørte med høj lyd og et par klynk opstod indimellem, og fik dermed min mave til at vende sig. Selena sad og græd, bare fordi jeg skulle spille hero, og derfor ødelagde jeg alt.

Med en stor dårlig samvittighed, begav jeg mig ud i entréen og åbnede forsigtigt døren, hvilket fik endnu et klynk til at komme fra stuen. Jeg sank klumpen, der var vokset i halsen, og lukkede døren efter mig. Ryan havde bare at hjælpe mig med ud fra det her helvede – han var den eneste, der kunne hjælpe mig.

***

”What’s up bro!” kom det smilende fra Ryan, der havde revet døren op og dermed stod og smilede creepy i døråbningen. ”Dude, du skræmmer mig – drop det,” beordrede jeg og skubbede ham grinende væk.

”For resten, så er Chaz og Chris her også – de har fået en smuuule energidrik,” informerede Ryan, lukkede døren og fulgte mine bevægelser, da jeg stilte skoene på skohylden. ”Skulle du egentlig ikke snart, tilbringe noget tid med Selena? Hun må være ensom,” spurgte Ryan nysgerrigt og kiggede spørgende på mig, som om, at han havde holdt spørgsmålet inde længe.

Jeg bed mig i kinden, og kiggede hurtigt væk. ”Hun skulle være sammen med nogle tøser,” løj jeg og afbrød den stilheden, ved at gå mod stuen, hvor der kom voldsomme råb fra.

”Du vandt sgu da ikke, idiot!” ”Fuck nu af – jeg vandt det lorte game!” ”Luk røven!” ”Skal jeg smadre dig?!” ”Hvis du kan!”

”Wow drenge – det er jo ikke 2 verdenskrig, vel?” brød jeg ind og smed mig grinende i sofaen, hvor Chris havde rejst sig fra. ”Luk røven Justin – jeg er lige i gang med, at smadre Chaz,” kommanderede Chris og gik helt hen til Chaz, men blev skubbet væk af Ryan, der satte et par kolde øl på sofabordet.

”Drop det Chris – Chaz vinder alligevel,” sagde Ryan og smed sig ved siden af mig, mens Chaz og Chris måtte enes om en sofa. ”

”Justin, hvorfor er du egentlig ikke sammen med Selena?” spurgte Chris og tog selve chips skålen til sig selv, mens han proppede dem ind i munden, uden at nyde dem. Jeg tog en øl, åbnede den og tog en stor slurk.

”Selena er bare sammen med nogle veninder – og skal vi så komme i gang med, at spille?” svarede Ryan hurtigt og smed et joystick i skødet på hver af os. ”Justin og jeg mod,” indledte Ryan og startede spillet.

Jeg stilte øllen fra mig og koncentrerede mig om spillet, der fik hjernen til at slå fra. Men der gik ikke mere end 10 minutter, før min koncentration blev ødelagt og dermed kørte jeg bilen direkte ind i muren, hvilket fik Ryan til at smide sit joystick ned i gulvet og udstøde et surt grynt.

”Hvad fanden laver du, Justin?! Vi var jo så tæt på at vinde!” råbte han og tog sig frustreret til håret. Jeg tog lydløst en slurk af min øl og forholdte mig tavs, da Ryan egentlig overdrev.

Det var jo forhelved bare et spil – det var jo ikke verdens undergang.

Men Ryan forstod det åbenbart som verdens undergang, og trak mig irriteret op af sofaen, og med ud i køkkenet. ”Vi var jo ved at vinde!” råbte han og kiggede surt på mig. Jeg grinende kort, ”relax bro – det er jo ikke verdens undergang.”

Han kiggede irriteret på mig, og smilede falsk til mig. ”Hvad går der af dig? Du virker bare lidt fraværende?” spurgte Ryan og det falske smil på hans læber, foretog sig og skiftede til omsorgsfuld. ”Hvis der er problemer mellem Selena og dig, så kan du bare sige det,” trøstede han og krammede mig kort, da boys ligesom var lidt for hårde, til at kramme.

”Thanks bro,” smilede jeg taknemmeligt og hørte igen, råb og skrig inde fra stuen. ”Lad os nu skynde os, før de faktisk myrder hinanden,” grinende Ryan og vi skyndte os ind i stuen, hvor de sad og råbte højt af hinanden.

”Drop det – I to bliver nød til at holde jeres kæft,” mumlede jeg og smed mig oven på dem, hvilket fik dem til at klynke af smerte.

”Okay, hvis du bare flytter dig – så holder vi vores kæft,” vrissede Chris og prøvede at skubbe mig væk, men til ingen nytte. Jeg rejste mig og klappede blidt Chris på hovedet, hvorefter jeg tog plads i sofaen ved siden af Ryan, som samlede sit joystick op fra gulvet og vi gik i gang med endnu en omgang game. 

Men Chaz var åbenbart blevet træt og lagde derfor joysticket fra sig. Chris kiggede surt på ham, ”tag det op – vi skal vinde!” skreg han og bankede sit joystick ned i bordet, hvilket fik chipsene til at vælte.

”Jeg må sige, at det her spil har udviklet sig i en overraskende retning,” mumlede jeg og skruede over på MTV kanalen, da drengene begyndte at diskutere. ”Justin, skru nu tilbage til spillet,” udbrød Ryan og hev fjernbetjeningen ud af hånden på mig, men nåede ikke at skifte, før jeg rev den tilbage.

”Drop det spil – lad os nu nyde hinandens selvskab,” sagde jeg harmonisk, og kiggede drillende på Ryan, der rakte tunge og tog chips skålen til sig.

Jeg lændte mig tilbage i sofaen, og mærkede afslapningen overtage min krop. Lige meget, hvor meget vi hyggede os, så vidste jeg jo at jeg blev nød til at fortælle Ryan om hvad der skete i går. Han var jo forhelved min bedsteven, og dermed stolede jeg 110 % på ham.  

”Ryan, kan vi lige snakke i køkkenet?” spurgte jeg lavt og kiggede spørgende på ham. Han grinende kort, men grinet aftog, da han fik øje på alvoren i mine øjne. ”Selvfølgelig,” mumlede han og begge rejste vi os op fra sofaen, og gik ud i køkkenet. ”Hvad var det, du ville sige?” spurgte han og lænede sig op af køkkenbordet.

Jeg trak en dyb indånding og kiggede skrækslagende på ham. Hvad nu hvis, han begyndte at råbe og skrige – fortælle mig, at han ville sige sandheden til Selena?

Men modet blev siddende i mig. ”Jeg kyssede Isabell i går, lige inden jeg satte hende af,” sagde jeg og sank blikket, da jeg ikke kunne klare, at møde skuffelsen i Ryans øjne. Men mod alt forventning, lagde han armen omkring og klappede mig blidt på ryggen. ”Bro, har du snakket med hende omkring det, for det virker altså som om, at jeres forhold ikke er særlig stabilt. Du har jo ikke sluppet de følelser, du fik for hende inden Selena, og det er problemet,” lød det støttende fra Ryan, der fik mine øjne sig til at løsrive sig gulvet, og kigge ham direkte ham i øjnene.

”Så du vil have, at jeg skal snakke med hende?” spurgte jeg usikkert, og hævede det ene øjenbryn. Lige nu, følte jeg ikke glæden ved, at snakke ud med Isabell omkring alt det her. Vi havde bare begge brug for en langvarig pause og derefter kunne vi se tiden an.

”Justin, for,” startede Ryan ud, men blev afbrudt af Chris og Chaz, der lige pludselig lå foran os, på gulvet. Jeg kiggede forskrækket på dem, og mærkede vreden stige i mig. ”Hvad fuck laver I?!” spurgte jeg højt og kiggede surt på dem.

Forlegent, rejste de sig fra gulvet og kiggede flovt på os. ”Vi var bare nysgerrige,” kom det mumlende fra Chris, der flyttede blikket ned i gulvet.

Jeg pustede ud og klemte øjnene hårdt i, før jeg kiggede på Ryan, og dernæst Chris og Chaz. ”I holder jeres mund omkring det her – okay?” beordrede jeg hårdt og kiggede dem alle i øjnene. De nikkede ivrigt og tog dermed plads på køkkenbordet.

”Du bliver nød til, at få snakket ud med hende,” lød det fra Chaz, der afbrød stilheden og kiggede seriøst på mig. Jeg sukkede kort, og nikkede sammentygget. ”Det ved jeg – men jeg kan bare ikke få mig selv til det,” svarede jeg ærligt, og mærkede hvordan det hele væltede op i mig. Alle følelserne, alle tankerne, alle ordrene.

”Så må du tage kampen op, for du gør det nu,” beordrede Ryan og gik over til mig, hvorefter han skubbede mig ud i entréen. ”Ryan, jeg ved ikke om jeg er klar,” mumlede jeg og kiggede ned i gulvet. Han sukkede kort, før han blidt klemte om min skulder.

”Det er dig der tager valget.”

Jeg kiggede på ham og ledte efter mod, men fandt intet. Hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen og dermed tage snakken med hende? Jeg følte mig som en pige, med pigeproblemer.

”Jeg mangler bare modet.”

___________________________________________________________________

Er skuffet over mig selv - der er gået over 2 uger og intet kapitel....

så jeg UNDSKYLDER VIRKELIG MEGET!!!

:(

Men et lidt dårligt kapitel....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...