So Wrong - But So Right 2 ♥ Justin Bieber

Folk ændre sig hele tiden, men hvorfor? Er der en speciel grund? I Isabells tilfæld, er der. Hendes kærlighed har giftet sig, og efterladt hende med et knust hjerte. Derfor har Isabell fundet kærlighed i alkohol, og er dermed blevet en helt anden person. Så hvad sker der, når Justin tager sagen i sin egen hånd og beslutter sig for, at få den gamle Isabell tilbage? Opstår den samme kemi, eller ender det hele i kaos? Justin sætter sit ægteskab i fare, for at rede Isabell, men er det det værd? Bliver det nogensinde det samme?

60Likes
48Kommentarer
5490Visninger
AA

14. Row.

*Isabell Malones synsvinkel.*

Med søvn i øjnene, skyndte jeg mig af sengen og ind på mit badeværelse. Jeg skyllet ansigtet, børstet tænder og lagt en naturlig makeup. Bagefter fandt jeg hen til mit klædeskab, hvor jeg hoppede i et par sorte gemacher og en oversize stik bluse.

Jeg pakkede mine sædvandelige ting ned i min taske og gik ud i stuen, og videre ud i køkkenet hvor Emily overraskende sad.

”Wow! Allerede oppe? Klokken er jo kun halv 8?” udbrød jeg overrasket og satte mig grinende ned ved siden af hende. Hun rakte barnligt tunge af mig og rystede på hovedet.

 ”Faktisk, så har Ryan spurgt om vi skal mødes – han havde noget vigtigt at spørge om,” forklarede hun og kiggede alvorligt på mig.

”Det må virkelig være alvorligt – måske vil han tage det næste skridt og invitere dig på date!” hvinede jeg og slap endnu et grin ud, mens jeg klodset hældte cornflaks op i min lille skål. Dernæst hældte jeg mælk i og begyndte at æde af skålen.

”Styr dig lige, dit vildsvin,” vrissede Emily og kiggede derefter på hendes mobil. ”Hvem er det, der er så interessant?” spurgte jeg grinende og smilede drillende. Emily vrissede bare og opmærksomheden gik igen på hendes mobil. Hvem var det lige, der var så interessant? Ryan?

Jeg spiste de sidste cornflaks og skyldte det hele ned med et glas vand, hvorefter jeg tog min taske op fra gulvet. ”Vi ses senere,” mumlede jeg, uden et svar fra Emily. Jeg skyndte mig undrende ud i entréen, hvor jeg hoppede i et par lyseblå converse og smækkede døren efter mig. Emily havde bare at forklare, hvem der var så pokkers interessant at skrive med!

Jeg havde jo fortalt hende alt med Justin – eller cirka alt.

***

Selvom solen stadig stod højt på himlen og fik alt til at virke friskere, virkede alt indeni mig helt dødt. Nogle paparazzier havde åbenbart synes, at der lå mere bag Justin og jegs venskab – åbnebart fordi vi havde hængt meget ud på det sidste.

Og det havde dermed også ødelagt mit nogenlunde humør. Og stadig kunne jeg ikke glemme, hvor fraværende Emily havde været i morges.

Jeg havde fået fri for et par timer siden og havde dermed tid til at forkæle mig, så jeg tog i centeret og købte lidt tøj og makeup – ting jeg faktisk havde brug for og var løbet tør for. Men hurtigt var det blevet kedelig og dermed var jeg kørt ind, hvor en ukendt bil holdte ved siden af Emilys – der hvor min bil plejede at holde.

Irriteret, parkede jeg på en anden parkeringsplads lidt længere nede og steg ud med min taske over skulderen, og de to – tre poser i hænderne.

Jeg skyndte mig hen til hoveddøren, fik klodset låst op og prustede mig op af trappen. Det var altså en smule hårdere med to poser, de gav jo lidt mere vægt.

Men trods min gode form og kondition, nåede jeg min etage livende og skulle til at sætte nøglen i, da jeg pressede ned i håndtaget og døren åbnede sig. Forsigtigt, trådte jeg ind og lyttede efter, da det her var virkelig mærkeligt.

Emily plejede altid at låse døren efter sig – også når jeg med uheld, har slået den automatiske lås fra. Jeg stilte mine poser og taske fra mig og kiggede forsigtigt ind i køkkenet, hvor der var tomt og rummede stilhed.

Jeg bevægede mig videre ind i stuen, hvor jeg nær havde fået et hjertestop. ”Jesus kris, hvad fanden laver I?!” råbte jeg forvirret, med hjertet helt oppe i halsen. Emily og Ryan sad med et stone-face i sofaen, og kiggede alvorligt på mig.

Ingen tegn på medfølelse eller et det-var-bare-en-joke – ansigt.

”Okaaaaaay,” mumlede jeg en smile akavet og fik lydløst tegn til, at jeg skulle slå numsen i sofaen og dermed fik jeg hurtigt gjort det. ”Hør, hvis det er omkring jeres forhold – så er det okay. I har min velsignelse,” prøvede jeg, men sætningen faldt ligesom til jorden.

Stilheden gnavede i mig og fik blikket til at fastlåste sig på uret, der hang i stuen. Det fik Emily til at rømme sig og dermed få min opmærksomhed tilbage på dem.

”Justin og dig,” mumlede hun, men højt nok til at det forståeligt. ”Hvad sker der mellem jer?” spurgte Ryan og blandede sig. Jeg kiggede forbavset på dem og skulle til at flække af grin, men sank grinet da deres ansigter var kolde og hårdere.

”Vi er venner,” svarede jeg underligt og kiggede rundt, for at tjekke om det var et eller andet ’skjult kamera’. De sukkede højlydt, og kiggede kort på hinanden.

”Jeg er ikke din bedsteveninde for ingenting – jeg ved hvornår du lyver,” pointerede Emily og kiggede indtrængende på mig. ”Så burde du også vide, hvornår jeg siger sandheden,” svarede jeg flabet, selvom det ikke var meningen – det fløj bare ud af munden.

Ordrene ramte Emily hårdt, for hendes hårdere stone-face forsvandt for en kort stund. ”Piger, det her handler om jeres venskab – det handler om Justin og dig,” afbrød Ryan og pegede over på mig, hvilket fik mig til at undslippe et fornærmet fnys. Hvordan kunne den her samtale omhandle Justin og jeg, når Justin ikke engang var til stede?

Just asking.

”Det kan godt være, at Justin og dig siger I er ”venner”, men den hopper medierne ikke på og de tror der ligger mere i det,” sagde Emily og nærmest spyttede ordet, ”venner” ud. Hvorfor skulle hun være så irriterende – kunne ikke blande sig i nogle andres liv? Jeg havde nok drama i mit eget.

”Isabell, du bliver nød til at tage lidt afstand til Justin,” kom det hårdt fra Ryan. Jeg rystede hårdt på hovedet, og kiggede forvirret på dem, ”hvad mener I? Jeg er jo bare for helvede bare venner med Justin – det jo ikke fordi vi går rundt og kysser og har sex!” I raseri, havde jeg rejst mig op fra sofaen og stod nu med krydset arme, og kiggede modbydeligt på Ryan og Emily, der ingenting forstod.

”Drop det her – Justin fortalte jo sandheden til Chaz og jeg!” råbte Ryan og blev for et kort øjeblik, et rød i hovedet. Jeg lod forsvarsløs, mine hænder falde ned langs siden og nikkede halvt. ”Vi havde sex – men ikke efter deres bryllup,” løj jeg.

Hvis jeg sagde sandheden og lagde alle kortene på bordet, ville de gå amok. Alt ville blive ødelagt og det jeg har gjort, kan ikke tilgives. Det er nærmest en forbrydelse.

”Alle ved, at der foregår et eller andet hemmeligt bag jeres facader – selv Selena,” sagde Ryan og fastholdte mit blik for et øjeblik, for derefter at slå det over på Emily, der ikke havde sagt et ord og havde ladet Ryan føre ordet.

”Selena er sgu da så fucking blond – vi er jo bare venner!” råbte jeg, men forstrød straks mine ord. Jeg havde lige kaldt Selena en blondine – og det var hun jo ikke. Hun var intelligent, og havde meget at byde på.

”Hvis vi ser Justin og dig sammen – falder der brænde ned! Du holder dig væk fra ham og Selena! Er det forstået?!” råbte han og efterlod mig mundlam. Hans stemme virkede så stor, at jeg kunne overmande den. Jeg havde tabt.

Et kort nik kom, hvorefter Ryan rakte sin hånd ud. ”Giv mig din mobil,” beordrede han hårdt, og fordi jeg ingen stemme og kræfter havde tilbage, fandt den jeg opgivende frem og gav den modvilligt til Ryan, der gav den videre til Emily. ”Det er for dit eget bedste,” hviskede Emily, uden at se mig i øjnene og klemte mobilen til sig.

”Vi har allerede snakket med Justin omkring det her – så han ved hvordan situationen står til,” forklarede Ryan. Jeg stod som forstenet og ordrene trængte slet ikke ind.

Jeg følte mig så dårlig tilpas. De havde ret. Hvad var det, jeg havde gang i? Justin var gift – bundet til Selena for altid. De skulle have børn, leve lykkeligt til de bliver gamle. Jeg kunne ikke bare tage Justin væk fra Selena – jeg havde gjort det en gang før.

Med tårer i øjnene, vendte jeg ryggen til Emily og Ryan, og skyndte mig ind på mit værelse.

Der var intet håb tilbage. Justin og jeg havde tabt kampen. Vi blev nød til at opgive vores forhold, ellers ville det ende i tårer og had.

Jeg hoppede hurtigt i Justins tanktop og puttede mig under dynen, hvor jeg lod tårerne få frit løb.

Der var ingenting, der gav mening. Det her var enden. Slutningen. 

___________________________________________________________________

DA DA DAAAMM!! 

Sry for ventetidne, men har simpelhthen haft skriveblokering - hvilket er noget l.o.r.t!!! 

Men er tilbage i igen, med en masse spændning nu da Justin og Isabell ikke må se hinanden :O

love u guys - btw, tak for alle jeres kommentarer. det varmer, at der faktisk er nogle der gider læse den her movellas <3 <3

ps: har ikke rette igennem, så UNDSKYLD for stavefejl og gramatik fejl

xoxo

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...