So Wrong - But So Right 2 ♥ Justin Bieber

Folk ændre sig hele tiden, men hvorfor? Er der en speciel grund? I Isabells tilfæld, er der. Hendes kærlighed har giftet sig, og efterladt hende med et knust hjerte. Derfor har Isabell fundet kærlighed i alkohol, og er dermed blevet en helt anden person. Så hvad sker der, når Justin tager sagen i sin egen hånd og beslutter sig for, at få den gamle Isabell tilbage? Opstår den samme kemi, eller ender det hele i kaos? Justin sætter sit ægteskab i fare, for at rede Isabell, men er det det værd? Bliver det nogensinde det samme?

60Likes
48Kommentarer
5489Visninger
AA

20. Last.

*Isabell Malones synsvinkel.*

Efter skænderiet i går, var min hovedpine blevet værre. Justin havde smadret en kommode, og var næsten ved at smadre vores tv i vrede, da han blev sur over Selena. Hun havde siddet og løget foran hele verden, fortalt folk at Justin havde været på stoffer, hvilket var et ømt punkt for ham.

Ja, i en kort periode tog han stoffer men stoppede hurtigt igen, da han indså, at det var forkert og idiotisk.

Sangen, der for tiende gang havde spillet i mine ører, sluttede og begyndte forfra. Justins stemme var blid og kærlig, og gjorde sangen endnu mere personlig. Et par tårer gled ned kinderne på mig og ødelagde den i forvejen ødelagte mascara, som jeg ikke havde haft energi til at fjerne.

Jeg sukkede højlydt og fik øje på Emily, der forsigtigt stak hovedet ind af døren og viste en tekop frem. Hun mumlende et eller andet og satte koppen på mit natbord, hvorefter hun forsvandt og lukkede døren efter sig. Jeg kiggede ud af vinduet, hvor der løb nogle piger og legede. Jeg savnede Justins betryggende arme, der omfavnede mig og holdte mig tæt. Selvom man lignede lort og stank af sved. Han elskede og holdte af en, når andre ikke gjorde.

Med sløve bevægelser, trak jeg hørertelefonerne ud af ørerne og svang benene over sengekanten, og rejste mig. Det kolde gulv føltes følelsesløs mod mine bare fødder og selvom det ville varme med et par hyggesokker, slingrede jeg ud af værelset og videre forbi stuen, hvor den ødelagte kommode stod tilbage, ødelagt i stumper.

Med forsigtige skridt, endte jeg i køkkenet hvor Emily sad med mobilen helt op til øret. ”… selvfølgelig kan jeg forstår det,” mumlede hun og skævede kort til mig, før hun rejste sig fra stolen og gik ind i sofaen.

”Bitch,” vrissede jeg mumlende, da hun opførte sig barnligt og bare gik, uden et ord. Jeg fandt lettet en hovedpine pille, proppede den i munden og skyllede ned med en tår vand.

Jeg satte glasset i opvaskemaskinen og kiggede rundt i køkkenet for at sikre mig, at der ikke var rodet og var på vej ind i stuen, men stoppede op begrund af Emilys stemme, der hævede sig. ”Selena, selvfølgelig gjorde du det rigtige! Justin var dig utro med din bedsteveninde, han fortjener lidt modstand fra verden!” opfordrede Emily og sænkede stemmen igen.

”Nej, du skal jo ikke have dårlig samvittighed. Justin fortjener det – han redte ligesom selv om til det her kaos, og dermed er det hans problem fra nu af.”

”Isabell betyder ingenting, jeg vil jo bare have at hun skulle mærke din smerte – se Justin forsvinde for altid.”

Hovedpinen, der for få minutter havde banket halvdelen af min hjerne ud, var væk på få sekunder og alt faldt på plads. Emily havde aldrig støttet mig – hun havde bare været en spion, havde gået efter sladren, for at få Justin og jeg til at virke som skurke. Tænk at jeg havde gjort som Emily sagde – smidt Justin ud af mit liv og få ham til at føle sig dum.

Sætningen kørte på replay og fik oprøret til at røre på sig. Hvis jeg ikke havde kunnet kontrollere mig, så var jeg hoppet på hende og slået hende.

Hun var løgner, en slange, som jeg betro mig til med mine dybeste hemmeligheder.

Med faste skridt, skyndte jeg mig forbi Emily og smækkede døren efter mig, sikker på at hun hørte det. Hun kunne skride af helvedes til!

At hun fik mig til at vende mig mod Justin, smide ham ud og efterlade ham med alt lorten. Hvordan skulle han nogensinde tilgive mig?

Hurtigt greb jeg min mobil, låste den op og gik ind under kontakter, hvor jeg febrilsk scrollede ned af for at finde Justins navn, men der dukkede intet op. Selvfølgelig – de havde jo slettet Justins nummer, for at jeg ingen kontakt havde med ham.

Med hjertet op i halsen, fandt jeg Ryans nummer og ringede op. Der gik heldigvis kun et par sekunder, før den blev taget. ”Ry?!” råbte jeg spørgende. ”Wow, relax Bell - hvad har du travlt med?” grinende han, men latteren tog hen, da det gik op for Ryan hvem det var.  Inden han kunne nå at få endnu et ord sagt, kom jeg i forkøbet, ”hvor er Justin?”

”Han er taget til lufthavnen, han sagde noget med at..” mere nåede jeg ikke at høre, før jeg lagde på og greb et par cowboy shorts, smed min nattrøje og tog en tilfældig BH på. Hurtigt fik jeg trukket en sort T-shirt over hovedet, greb mine nøgler og mobil, og styrtede ud af værelset.

Emilys forvirrede blik, kunne mærkes i ryggen, da jeg styrede forbi stuen og ud i entréen, hvor jeg hoppede i et par bamsestøvler og smækkede hoveddøren efter mig.

Når jeg kom tilbage, ville Emily få den største sviner, selvom jeg nødig ville – men hadet havde på nul sekunder byggede sig op og truede med at eksplodere.

Men lige nu var mine tanker mod Justin, der snart ville stige på et fly og efterlade alt.

***

For at være ærlig, så var jeg ligeglad med om jeg havde kørt lidt for stærkt, men hvis jeg ikke nåede Justin, så ville jeg aldrig kunne tilgive mig selv.

Jeg fik hurtigt smidt min bil på en random parkerings plads direkte foran indgangen, og løb ind. Lufthavnen strømmede med folk og forvirret, kiggede jeg mod flytiderne og opdagede, at jeg ikke vidste hvor han skulle hen. Han kunne jo have taget alle steder hen – Kina, Danmark, Uganda, Hawaii, Afrika.

En tanke slog ned i hovedet på mig, og fik tankerne til at race afsted. Canada. Selvfølgelig ville han tage til Canada, det er jo hans hjemby.

Jeg satte kurs mod gaten, som heldigvis lå forholdsvis tæt på bagage-tjekket. Men da jeg drejede om hjørnet, lød en masse skingre pigeskrig og en hel folk piger havde samlet sig foran bagage-tjekket. Irriteret, maste jeg mig igennem og kom foran til hegnet, der var sat op.

Ud af øjenkrogene, tjekkede jeg om vagterne var væk og da de fleste stod henne i hjørnet, tog jeg en indånding og bad til at min kondi var god. Et skridt førte til løb, mens skrigene blev højere. Jeg skubbede til folk, for at komme til og væltede et par, men jeg skulle bare nå det inden det var for sent. 

Et stort skilt med skriften: Canada, mødte mine øjne og i samme øjeblik, drejede jeg og inden stewardessen lukkede døren ned til trappen, løb jeg forbi hende og var nær snublet ned af alle trinene, men jeg blev på benene og løb til. ”Stop pigen!” blev der råbt, hvilket fik mig til at sætte farten mere op og dermed nåede jeg enden af trappen, som blev erstattet af asfalt.

Jeg løb videre, hen over flyvebanen og smilede af lettelse. Der stod en stor klump nede fra trappen, der førte til flyet og ventede.   

”JUSTIN!” råbte jeg af mine lungers fulde kraft og kiggede bag ud, hvor to, store vagter var ved at indhente mig. Et par folk vendte deres opmærksomhed mod mig, men Justin blev stående med ryggen til mig lod til ikke at bemærke, at jeg kom løbende.

”BIEBER!” råbte jeg igen og denne gang så det ud til at virke, for den velkendte kasket vendte sig om og afslørede et overrasket ansigt. Justin satte sin taske fra sig og bevægede sig mod mig, forsigtige skridt. Med et par skridt mere, kom jeg tættere på Justin da jeg nåede ham, løb jeg direkte ind i armene og blev løftet op.

Uden overhovedet at tænke over menneskerne, der stod og overvågede situationen, smeltede vores læber sammen og blev til et magisk kys. Og selvom mine ben syrede, efter min lille løbetur, holdte jeg stramt om Justins talje og klemte til. ”Lov mig, at du aldrig forlader mig,” hviskede jeg mellem de små kys.

”Om jeg så skulle lime vores hænder sammen, vil jeg aldrig forlade dig, babe,” svarede han smilende og klemte blidt på min røv, hvor Justins hænder allerede var, da han jo holdte mig oppe. ”Så flyt ind hos mig,” udbrød jeg storsmilende, og kyssede ham intenst på læberne.

Han skulle til at åbne munden, for at føre vores tunger sammen, men blev afbrudt af en vrissende mandestemme. ”Jeg må bede Dem om at følge efter mig,” beordrede han og ødelagde det romantiske øjeblik.

Men uden diskussion, blev jeg sat ned og greb Justin i hånden, og fulgte efter manden. I øjeblikket, var jeg ligeglad med hvad folk sagde. Jeg havde redet min Justin. Han fik mig til at indse, at han var den rette og eneste for mig – jeg elskede ham overalt på jorden, og ingen tanker om Selena, eller om hele verden, blev bragt op.

Lige nu var det bare Justin og jeg – jeg og Justin.

***

Grinende, låste jeg os ind og smed med det samme skoene, da de var lidt for varme. ”Isabell?” kom det spørgende inde fra stuen, hvilket fik smilet på mine læber til at blegne og usikkert gik jeg ind i stuen, med Justin i hånden.

”Hvad laver han her?” spurgte hun hårdt og kiggede stødende på Justin. ”Drop det, Emily,” hvæssede jeg surt. ”Hvad skal droppe? At være din bedsteveninde og støtte dig?”

Jeg fnyste fornærmet og slap en falsk latter ud. ”Skrid med den undskyldning - vi har aldrig været bedsteveninder. Du spillede bare spillet godt, men jeg nåede i mål før dig,” sagde jeg flabet og hvordan Emilys ansigtsudtryk ændrede sig.

”Luk med det der lort – jeg har jo stået ved dine side og løget Selena op i ansigtet,” svarede hun og hævede sin stemme. ”Hvordan forklarer du så Justin, hvad du sagde til mig? At jeg skulle have ham af vejen – troede du virkelig jeg var så dum?” Hun rejste sig vredt op af sofaen, ”hvis du ikke kan tåle virkeligheden, så smut med dig og lade de voksne være i fred!”

Jeg rystede på hovedet af hende, og havde allermest lyst til at flå hendes hoved, af hendes krop. ”Du skal ikke komme her og belære mig, om at være voksen – hvad med at du selv prøver?” råbte jeg og mærkede for alvor, at stemningen var intens.

”Du er ikke en skid bedre, Emily,” kom det fra Justin, der havde stået tavs bag min ryg. ”Bland dig udenom, og smut ud herfra – du er ikke velkommen, efter du valgte en luder fremfor Selena,” svarede hun spydigt, hvorefter hun kastede et hårdt blik på mig.

”Kald aldrig min kæreste for en luder, er det fattet?!” råbte Justin og skulle til at gå på angreb mod Emily, men mod min villige, holdte jeg ham tilbage.

Vi kunne jo ikke, at vi måtte ringe efter en ambulance, bare fordi Justin var gået løs på hende.

De ville tro vi var sindssyge!

”Aww, hvor sødt. De to, store idioter er sammen – et stort tillykke fra min side. Men vær’ parat til at se sandheden i øjnene og blive udstødt,” sagde hun storsmilende og lagde armene på kors. Uden at værdige hende et blik, pegede jeg mod hendes værelse med øjnene sammen vej. ”Pak din ting og forlad lejligheden – jeg vil aldrig have noget at gøre med dig eller Selena,” beordrede jeg vredt og mærkede hendes øjne bore sig mod mig.

”Fint, Selena er også til at stole på,” svarede hun igen og gik fornærmet ind på sit værelse. Jeg skulle til at svare igen, men blev stoppet af Justins blide blik. ”Babe, der kommer intet godt ud af det. Lad det ligge.”

Jeg nikkede forstående og krammede ham hårdt. ”Tak for alt,” hviskede jeg i øret på ham. Han klemte blidt og slap mig derefter, for at gå ud i køkkenet. ”Hvad skal du lave?” spurgte jeg overrasket, da han pludselig gik. ”Bare lidt snack og kakao – det fortjener vi,” grinende han og forsvandt ud i køkkenet.

Døren ind til Emilys værelse, gik op og irriteret kom hun slæbende med to kufferter og en håndtaske. ”Hvis jeg var dig, ville jeg ikke sætte mig ned og drikke te – jeg venter på dig,” hvæssede hun hviskende, da hun gik forbi mig. ”Bare vent – hævnen vil være over dig inden længe,” og med de ord forsvandt hun ud i entréen, og efterlod mig mundlam.

Emily – min daværende bedsteveninde - havde lige truet mig, med at hævne sig.

Jeg havde allermest lyst til at tude, da Emily havde betydet en hel del. Hun havde jo hjulpet mig igennem Selena og Justins bryllup – og at alt det, bare var skuespil, gjorde mig trist. Men man måtte give hende – hun var nærmest mester i at lyve.

Idet jeg faldt sammen, hev et par arme mig ind til sig. Gråden, der ikke ville få ende, gjorde Justins T-shirt våd og fuld af snot, men lige nu lignede det ikke, at han bekymrede sig om det. ”Du skal ikke lytte på hende. Emily kunne aldrig finde på, at stikke dig i ryggen for anden gang – det ville jo ligefrem være ondskabsfuldt!”

”Så du syntes ikke, at det her var ondskabsfuldt?” mumlede jeg med grødet stemme og hikkede en enkel gang. Justin svarede ikke, men pressede derimod sine læber mod mine og lagde passion i det. Men inden vi kom for godt i gang, trak jeg mig lidt væk og kiggede Justin i øjnene. ”Lover du, at du altid vil være ved min side?” spurgte jeg forsigtigt, mens jeg tørrede et par tårer væk.

Justin nikkede ivrigt. ”Jeg ville aldrig forlade dig, ikke engang Emily kan få mig til det,” svarede han hårdt og kyssede mig hårdt på panden, hvorefter vores læber fandt hinanden.

Selvom jeg inderligt havde lyst til at tro på Justin, var der bare et eller andet inde i mig, der sagde at Emilys ord havde været sande. Når jeg mindst ventede det, ville hun ødelægge mig og destruere mig.

Tanken blev hurtigt revet væk, da Justin afbrød kysset og rejste sig op. ”Skal vi indvie vores nye soveværelse?” spurgte Justin flirtende og blinkede frækt med øjet. Jeg nikkede smilende, rejste mig op og forlod tanken om Emily på gulvet.

Nu var det kun Justin, der kredsede i mine tanker.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...