So Wrong - But So Right 2 ♥ Justin Bieber

Folk ændre sig hele tiden, men hvorfor? Er der en speciel grund? I Isabells tilfæld, er der. Hendes kærlighed har giftet sig, og efterladt hende med et knust hjerte. Derfor har Isabell fundet kærlighed i alkohol, og er dermed blevet en helt anden person. Så hvad sker der, når Justin tager sagen i sin egen hånd og beslutter sig for, at få den gamle Isabell tilbage? Opstår den samme kemi, eller ender det hele i kaos? Justin sætter sit ægteskab i fare, for at rede Isabell, men er det det værd? Bliver det nogensinde det samme?

60Likes
48Kommentarer
5495Visninger
AA

8. Courage.

*Justin Biebers synsvinkel.*

Med et nervøst smil, klisteret på munden, lukkede jeg døren efter mig og gik langsomt ned af trappen, der virkede kortere end sædvandelig. Ryan havde købt sin egen lejlighed, for et par måneder siden, da han blev træt af hans forældre.

Overraskende, så ville de have ham til at blive – de bestak ham med biler og penge. Men tanken om en lejlighed, helt for sig selv, virkede tiltalende og dermed var han solgt.

Han havde dermed købt en lejlighed, nær byen, så han havde mulighed for at drikke sig og stiv, men stadig komme helskindet hjem.

Jeg nåede de sidste trin af trappen, åbnede døren og gik over til min bil. Langsomt, fik jeg fundet bilnøglerne frem, låste bilen op og satte mig ind foran førersædet. Jeg tændte bilen og bakkede forsigtigt ud.

Inderst inde, havde jeg lyst til at køre hjem og lyve overfor drengene, men jeg havde lovet Ryan at snakke med Isabell. Og derfor måtte jeg holde mit løfte. Jeg trådte bestemt på speederen og kørte med kurs mod Isabells lejlighed.

Jeg nåede til et sving, men i stedet for at dreje til venstre, drejede jeg til højre og tog en længere vej, da jeg ikke følte mig parat.

Hvad skulle jeg sige?

Hvordan skulle jeg sige det?

Hvordan ville hun påvirke på min undskyldning?

Skulle jeg smile eller være neutral?

Det hele rodede rundt oppe i hovedet på mig og gjorde mig forvirret, hvilket førte til, at jeg trykkede brat på speederen. Lyskrydset viste rødt. Jeg lænede mig skræmt tilbage i sædet og mærkede for alvor nervøsiteten overtage min krop.

Højre sving og dermed kom lejligheden til syne. Den stod og tårnede sig over de små træer, der stod i Parken. Jeg fandt en tilfældig plads, bakkede forsigtigt ind og slukkede bilen.

Jeg tog en dyb indånding, pustede ud og skulle til at åbne bildøren, da min mobil gav sig til at ringe. Skræmt, skyndte jeg mig at fumle den op af lommen og strøg fingeren over skærmen. ”Justin, hvad tid kommer du hjem?” lød det irriteret fra Selena, hvilket ikke undrede mig. Jeg huskede jo ikke vores middag.

”Det ved jeg ikke lige nu, skriver lidt senere – hvorfor?” mumlede jeg og snakkede lidt i tåge. Jeg var jo forhelved fucking nervøst!

Der lød et suk fra Selena, ”okay. Men jeg kommer hjem i aften, så sørg selv for aftensmad,” sagde hun og lagde på. Damm – hun var virkelig sur.

Jeg låste min mobil og lagde den tilbage i lommen, hvorefter jeg bestemt trådte ud af bilen. Tag dig sammen – I er jo forhelved venenr! Med et højt hoved, gik jeg over til hoveddøren og ledte efter deres navn. Det stod i midten, med en pæn håndskrift der tilhørte Emily. Vent, skulle jeg bare trykke på knappen og lyde som en idiot?

Men jeg skulle jo indenfor, for at snakke med Isabell. Jeg kiggede ind af døren, hvor en ældre kvinde kom tumlende ned af trappen og åbnede døren. Som en gentleman, holdte jeg døren for hende og fik tilsendt et stort smil.

”Det var vel sødt af dig, unge herre,” smilede hun og gik langsomt ned af trappen. Jeg skyndte mig ind af døren og videre op af trappen.

Men jo længere op jeg kom, desto mere fortrød jeg min handling.

Jeg nåede deres dør og løftede min hånd, for at trykke på dørklokken, men lod hånden sænke sig. Tankerne styrtede rundt og gjorde mig endnu mere forvirret, end jeg var før. Hvorfor gjorde jeg egentlig så meget ud af, at snakke med Isabell? Vi var jo venner – intet andet. Og kysset, det var sket i fuldskab.

Jeg klemte øjnene i og prøvede at samle tankerne, for at formindske smerten i hovedet, men de stoppede ikke. Tankerne blev ved med at rode rundt i hinanden. Og det førte kun til én handling.

***

Jeg smækkede døren i og tog ivrigt mine sko af. Da jeg ingen jakke havde på, gik jeg direkte ind og videre ind i stuen, hvor jeg udmattet, smed mig i sofaen.

Lige meget hvor meget jeg havde lyst, kunne jeg ikke få mig selv til at ringe på og snakke med Isabell. Jeg vidste jo godt, at det var min skyld at vi kyssede, men jeg kunne ikke få mig til at indse det.

Jeg hev min mobil frem og tastede Selenas nummer ind. Kort efter tog jeg den op til øret, men der var ingen der tog den – kun telefonsvaren. Irriterende, smed jeg mobilen på sofabordet og tændte for tv’et, men slukkede igen, da der intet spændende var. Hvorfor skulle jeg være sådan en kryster? Hvorfor kunne jeg ikke bare mande mig op og snakke med Isabell? Hvorfor skulle det være så forbandet svært?

En besked tikkede ind på min mobil, og navnet fik mig til at sukke. Ryan. Hvad ville han nu?

Hvordan gik det? :-)

Jeg sukkede kort, før jeg strøg fingrene over skærmen.

Godt – det hele var bare en misforståelse ;-)

Måske var det en lille løgn, der blev fyret af sted – men jeg kunne ikke bare skrive til Ryan, at jeg ikke havde nosserne til det. Han ville jo blive skuffet og irriteret.

Men måske skulle jeg bare skrive til hende? Forklare det over sms?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...