Frosset

Kronprinsessen Elsa af Arendelle er født med magiske evner. Hun kan skabe is og sne. Hun elsker at lege i balsalen sammen med sin lillesøster Anna i ly af natten, hvor hun får det til at sne og de skøjter rundt. Men en nat går det galt, og deres forældre tager en beslutning på søstrenes vegne. Elsa er tvunget til at skjule sine evner for dem, hun holder af. Hun isolerer sig selv på sit værelse med ryggen til verden og prøver at kontrollere forbandelsen. På den anden side af døren sidder Anna og beder til, at hendes storesøster en dag vil komme ud. En dag bliver Elsas evner afsløret for omverdenen, og hun bliver tvunget til at flygte ud i vildmarken efter at have lagt kongeriget i is og sne. Anna drager straks ud for at finde sin søster, men desværre er hun ikke den eneste, og det må både hun og Elsa bøde for. For profetier ender altid med at få ret, og det kan man ikke sætte sig op imod.

34Likes
23Kommentarer
4714Visninger
AA

27. Frosset - Elsa

 

 

Der gik ikke lang tid.

     Jeg kunne ikke dø nu. De kunne ikke henrette mig... Ikke før jeg vidste, om Anna var okay. Men Hans havde ikke sagt, at hun var kommet tilbage endnu. Det måtte betyde, at hun stadig var derude. Et eller andet sted.

     Jeg kunne ikke vente her på at dø, når jeg i stedet kunne redde hende derude.

     Jernkapslerne var frosset fuldstændig til. Det samme var rummet. Jeg ved ikke, hvad der var skyld i det. Min frygt for døden eller min beslutsomhed til at undgå den. Men jeg følte mig ikke hunderæd. Jeg følte mig beslutsom.

     Isen lagde sig omkring tremmevinduet imod fjorden. Et tykt lag. Jeg stirrede på vinduet, hvorefter jeg knyttede mine hænder inde i kapslerne.

     Vinduet sprang på grund af trykket fra isen, og det blæste ind i cellen med sne og is.

     Et lille ryk med mine hænder senere var jeg også fri for mine jernkapsler. Nu styrtede jeg ud af cellen og direkte ud på den tilfrosne fjord. Og nu indså jeg, hvor meget alt omkring mig frøs.

     Jeg havde skabt en gigantisk snestorm, der kun var over Arendelle. Slottet så helt tilfrosset ud, det blæste så meget, at selv jeg skulle kæmpe for at holde mig stående.

     "Anna!" råbte jeg, selvom jeg ikke vidste, om hun overhovedet var i nærheden. "ANNA!!"

     Jeg måtte ind til bredden og ud og lede. Hvor kunne hun være? Måske var hun stadig ved slagmarken. Ja, jeg måtte derhen. Jeg måtte finde hende inden det var for sent.

     Men hvor var bredden?

     Jeg kunne ikke se den for bare sne og blæst til alle sider.

     "Elsa!" råbte en stemme.

     Et kort øjeblik syntes jeg virkelig, at det lød som Anna.

     "Anna...?"

     "Elsa!"

     Men så kom stemmens rigtige tone frem. Det var en mandestemme. Jeg så til den side stemmen kom fra, og jeg så nu Hans, der kom kæmpende frem imod mig.

     "Hans!" gispede jeg. "Hold dig fra mig!" Jeg skulle ikke fanges igen, ikke nu, hvor jeg havde så meget andet at se til. Jeg stillede mig i angrebsposition. "Jeg ønsker ikke at skade dig."

     "Det her er vanvid, Elsa!" råbte Hans. "Kom nu med tilbage, så ser vi på det!"

     "Nej, jeg skal finde Anna! Du skal blive her og holde øje med, når hun kommer tilbage!"

     "Anna?" sagde Hans. "Hun er kommet tilbage."

     "Er hun?" spurgte jeg lettet. Var hun virkelig?

     "Hun kom ridende tilbage til slottet, svag og hun var iskold. Hendes hår blev hvidt. Der var intet, jeg kunne gøre, Elsa."

     "Hvad... hvad mener du?" hviskede jeg.

     Hans så helt sønderknust ud, og jeg indså, hvad han skulle til at sige.

     "Sig det ikke," hviskede jeg igen.

     "Din søster er død, Elsa," sagde Hans. "På grund af dig."

     Anna var død...

     "Nej..." hviskede jeg og vaklede bagud. "Du lyver!"

     Det kunne ikke være sandt. Han måtte lyve. Det kunne simpelthen ikke passe.

     "Det var for sent, Elsa, der var intet, jeg kunne stille op..."

     "Nej... nej... NEJ!"

     Jeg skreg og faldt ned på knæ på den kolde is. I det, jeg skreg, holdt snestormen op med at rase. Men den forsvandt ikke. Den frøs til. Snefnuggene standsede i luften, vinden standsede, så der i stedet blev en iskold tåge. Der var intet som helst at høre noget som helst sted.

     Alt var stille.

     Alt var frosset.

     Alt var slut.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...