Frosset

Kronprinsessen Elsa af Arendelle er født med magiske evner. Hun kan skabe is og sne. Hun elsker at lege i balsalen sammen med sin lillesøster Anna i ly af natten, hvor hun får det til at sne og de skøjter rundt. Men en nat går det galt, og deres forældre tager en beslutning på søstrenes vegne. Elsa er tvunget til at skjule sine evner for dem, hun holder af. Hun isolerer sig selv på sit værelse med ryggen til verden og prøver at kontrollere forbandelsen. På den anden side af døren sidder Anna og beder til, at hendes storesøster en dag vil komme ud. En dag bliver Elsas evner afsløret for omverdenen, og hun bliver tvunget til at flygte ud i vildmarken efter at have lagt kongeriget i is og sne. Anna drager straks ud for at finde sin søster, men desværre er hun ikke den eneste, og det må både hun og Elsa bøde for. For profetier ender altid med at få ret, og det kan man ikke sætte sig op imod.

34Likes
23Kommentarer
4714Visninger
AA

30. Epilog: Bare slip det løs

 

 

 

Solen skinnede. Det var en varm og luftig dag. Det perfekte vejr. Anna spurtede ud i gården med Kristoff lige efter sig. Hun havde givet ham bind for øjnene, så han ikke kunne afsløre overraskelsen.

     Da de kom ud i gården hoppede Anna op og ned.

     "Se, er den ikke - " Men så opdagede hun, at han stadig havde bind for øjnene og skyndte sig at tage det af. "Hvad siger du så, hva'?"

     Hun pegede hen for sig, og Kristoff stirrede. Frem for dem stod en stor og flot slæde med Svend tøjret for den.

     "Du har..." gispede Kristoff. "Givet mig en helt ny slæde."

     "Ja, præcis som jeg lovede. Bortset fra, at det teknisk set er en gave fra dronning Elsa, men det er vel lige meget. Jeg er hendes søster, hendes gaver er mine gaver. Kan du lide den?"

     Kristoff så ned på de store blå øjne. "Om jeg kan lide den? Jeg ELSKER den!" Han løftede hende op ved livet og sagde: "Jeg ku' kysse dig!"

     Men så gik det op for ham, at han var gået over stregen, og han satte hende ned igen. "Eller altså... det ku' jeg, hvis jeg måtte. Ikke, at jeg siger, at jeg vil, må vi... må jeg?"

     "Det må vi," sagde Anna bare med et smil og kyssede ham direkte på munden. Han kyssede tilbage, og de omfavnede hinanden.

 

Den aften mødtes hele byen i slotsgården. Elsa havde planlagt dette i en uge. Nu var det tid til rigtig at have det sjovt.

     "Er folk klar?" råbte hun.

     Børn jublede bare som svar. Elsa stødte sin fod ned i brostenene og lagde på den måde et tykt lag is henover det som en skøjtebane. Hun skabte en lille snebold, som hun kastede op i luften, hvilket så skabte en stor sky, der lod det sne blidt ned over gården.

     Folk begyndte nu at skøjte. Kaj og Gerda gjorde et fantastisk job med deres skøjteevner. Elsa lo af dem.

     "Elsa!" råbte Anna. Hun stødte ind i Elsa, så de begge var lige ved at vælte.

     "Hmm... lad mig," sagde Elsa. Hun gav Anna tog skøjter af is på. Anna stirrede.

     "Åh nej," sagde hun. "Næh nej - jeg skøjter ikke."

     "Nu skal du ikke lyve for dig selv, Anna," sagde Elsa. "Bare slip det løs, ikke?"

     Elsa holdt fast i Annas hånd, og sammen skøjtede de rundt på isen, lo og grinte.

     Det blev den bedste aften i tretten år.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...