Midnight dreams - One Direction

Alice Nilson skal på kostskole i England, men hun vil egentlig ikke derover. Hendes far, som hun ikke har et specielt godt forhold til, tvinger hende nærmest afsted. Da hun ankommer føler hun sig alene, men det ændrer sig da hun møder Niall Horan og Liam Payne på en Starbucks café i London. Hun tror de er virkelig selvoptagede, indtil hun lærer dem ordentligt at kende. Hun fortryder ikke længere at hun tog til England... - One Direction fan fiction konkurrence.

12Likes
7Kommentarer
823Visninger
AA

2. Starten på kostskole

Alices synsvinkel

"Det mener du bare ikke far, jeg vil ikke!" råbte jeg lige ind i hovedet på min far.
"Alice pak nu bare, vi tager til af sted i morgen!" jeg kiggede surt på ham og vente mig om for at gå op på mit værelse.
"Husk at pakke Alice." kom det fra min far.
"Arrh det skal jeg nok far!" råbte jeg, mens jeg lukkede døren til mit værelse.

Jeg stod ved min værelses dør, og gled langsomt ned ad døren, mine øjne blev tunge og tårene begyndte at trillede ud af øjne på mig, mens mine tanker fløj rundt i hovedet på mig. Jeg blev nervøs, og bange for at jeg ville hade det og bange for, at jeg ikke ville få nogle venner. Mit værelse var kun halvt pakket - de fleste af tingene, der var blevet pakket ned var billeder, senge tøj, pudder, dekorationer og de små ting alle bare har på sit værelse.

Jeg rejste mig op og gik hen til mit klædeskab. Jeg kiggede lidt rundt på alt tøjet der lå spredt ud på gulvet og oppe i skabet, langsomt samlede jeg tøjet op og lagde det på min seng. Oppe på toppen af skabet lå der en stor sort taske, med en lille sløjfe på siden, jeg rejste mig op på mine tæer og fik hurtigt fat i den store taske.

"Det passer alt sammen!" jublede jeg i mens jeg kiggede tilfreds på den lynede taske, som nu havde næsten alt mit tøj i - selvfølgelig havde det ikke mit tøj til i morgen i den, men alt andet var da blevet godt pakket ned i den.

Med alle mine kræfter flyttede jeg tasken fra sengen til gulvet - der var måske kun tøj i den, men den vejede alligevel en del.

"Arrrhh." kom det fra mig, mens jeg lagde mig afslappet ned på den dejlig bløde seng. Jeg følte den dejlige varme fra sengen krybe op i min hud, da alle mine bekymringerne om at flytte til London kom farende tilbage som en storm af dårlige tanker, der ødelægger alt den kommer forbi.  

Nervøs og forvirret lagde jeg mig langsomt til at sove. Jeg kiggede lige hurtig rundt i værelset og fik øje på de steder hvor de nedpakkede ting havde været, jeg sagde et lille suk og lagde mig derefter til at sove.

 

******

 

"Alice, morgenmad, og husk at pakke de sidste ting, vi skal køre om en time!" råbte min far op ad trappen med en bestemt tone, jeg åbnede stille øjne og håbede på at det bare var en drøm, og at jeg ikke skulle flytte. Men det var det ikke. Tingene, som jeg pakkede i går, lå stadig nede i den store brune kasse, som de blev lagt i, og mit tøj lå stadig presset ned i den sorte sløjfe taske. Sukkende steg jeg ud ad sengen og gik hen til skabet, hvor jeg havde lagt et sæt tøj. Der lå en tank top med ordene "Be cool" på og et par sorte bukser, jeg tog tøjet på og gik neden under for at få noget morgen mad.

"Alice er du færdig med at pakke?" sagde min far og gav mig et seriøst blik.
"Ja!" sagde jeg og gengav blikket.
"Godt vi tager af sted om en time."
"Okay jeg fatter det." råbte jeg træt af at høre det samme igen og igen

 

Da jeg var færdig med maden, gik jeg oven på for at finde mine ting. Jeg åbnede døren langsomt og kiggede nysgerrigt ind i mit værelse, som ikke lignede mit værelse mere, det lignede mere et ukendt rum, som engang havde været bekendt. Inde i rummet lå min taske med sløjfen på sengen. Jeg gik hen til den, tog den under armen og gik derefter tilbage hen til døren. For sidste gang kiggede jeg rundt i rummet og smilede lidt for mig selv, jeg bakkede ud ad rummet og lukkede døren efter mig.


"Alice kom og sig farvel til din mor!" råbte min far op ad trappen. Jeg løb ned ad trappen med tasken under armen og prøvede at undgå at gå ind i noget. Da jeg kom ned i køkkenet stod min mor og græd.
"Mor stop det der, det kun et år"
"Århh jeg kommer virkelig til at savne dig skat!" sagde min mor imens hun tog mig godt ind til sig, og gav mig et stort varmt kram.
"Farvel mor." råbte jeg ud af bilvinduet imens min far kørte af sted.


Jeg sagde ikke noget hele vejen til lufthavnen, jeg sad bare stille med min musik i ørene, jeg hørte Ed Sheerans album på repeat. Da vi nåede lufthavnen, kiggede jeg nervøst ud af vinduet, nu var det virkelig officielt, jeg skulle af sted. Jeg tog min taske fra sædet ved siden af mig, og åbnede langsomt bildøren.
"Far, hvornår er det egentlig mit fly tager af sted?" spurgte jeg min far uden egentlig at være interesseret i svaret.
"Om 20 minutter," sagde min far med en chokeret stemme. "Tag en taske! Hurtigt! Vi skal løbe, ellers når vi ikke dit fly!" råbte min far med stress i stemmen. Jeg tog en taske og begyndte at løbe mod den store bygning. Lufthaven var sådan ca. 50% mursten og 50% glas, inde i bygningen kunne man se en masse check ins. Min far hev mig hurtigt hen til en og begyndte så at sige en masse ting om, at jeg skulle flyve selv, og hvor min tasker skulle hen. Jeg lyttede ikke rigtig, jeg stod bare og kiggede på alle de mennesker, som bare kom og gik ind og ud af lufthavnen.
"Kom så Alice jeg har fået dit gate nummer." stod min far og sagde imens han holdt en billet lige foran mit ansigt.
"Okay skal vi så ikke gå?" sagde jeg lidt irriteret.
"Jo, vi skal hen til 6A."
"Super" sagde jeg med en sarkastisk tone.


6A........6A...6A........6A

Fuck jeg kan bare ikke få de tal ud af hjernen.

 

Vi stod henne ved 6A og hørte på højtaler damen, sige noget med en taske, som var blevet glemt. Jeg kiggede rundt og stoppede så blikket på en brochure af alle de bedste "hæng ud steder" i London. I samme øjeblik jeg samlede den op, kom der en ny meddelelse fra højtaler damen.
"Alle i 6A skal gå om bord på flyet nu, vi letter snart!" sagde damen med en dirket stemme.
"Det er dig Alice, jeg kommer til at savne dig." sagde min far roligt med tårer i øjnene
"Far du skal ikke græde, men jeg kommer også til at savne dig" sagde jeg og gengældte tårene. "6A, 6A, 6A GÅ OM BORD NU" råbte damen i højtaleren. Jeg vinkede farvel til min far, imens jeg gik igennem døren til flyet. Jeg skulle gå gennem en mørk tunnel for at komme hen til flyet. Da jeg endelig kom til enden af tunnelen, var der en åben dør hvor der stod omkring tre mennesker fra fly personalet, de tog imod min billet og førte mig så hen til mit sæde. Jeg satte mig ned og fandt den brochure frem, som jeg havde taget fra bordet. I den var der en masse billeder af forskellige "coffe shops". Jeg kiggede lidt ned ad siden, og fik øje på "Starbucks". Hvorfor ikke prøve det sted? Det ser rimelig hyggeligt ud.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...