Midnight dreams - One Direction

Alice Nilson skal på kostskole i England, men hun vil egentlig ikke derover. Hendes far, som hun ikke har et specielt godt forhold til, tvinger hende nærmest afsted. Da hun ankommer føler hun sig alene, men det ændrer sig da hun møder Niall Horan og Liam Payne på en Starbucks café i London. Hun tror de er virkelig selvoptagede, indtil hun lærer dem ordentligt at kende. Hun fortryder ikke længere at hun tog til England... - One Direction fan fiction konkurrence.

12Likes
7Kommentarer
825Visninger
AA

3. Starbucks

Nialls synsvinkel

Vi grinede alle af Harrys joke. Ikke fordi den var specielt god - den var faktisk virkelig dårlig - mere fordi vi ikke ville gøre ham ked af det. Han kiggede selvtilfreds på os, stolt over at vi grinede af hans joke.
"Hey, jeg er virkelig tørstig! Skal vi bestille?" jeg lod min mobil glide ned i lommen.
"Selvfølgelig, kommer i?" Zayn havde allerede rejst sig op.

Køen af ventende mennesker føltes uendeligt lang, men jeg var så tørstig.
"Liam? Har du nogle penge med?" spurgte jeg. Mine penge lå nede på bordet, og jeg ville for alt i verden ikke gå fra min plads i køen.
"Jep, skal jeg betale?" han blinkede.
"Tak Liam!"

Endelig var det pigen foran mig, der skulle til at bestille. Jeg hørte ikke efter, hvad hun sagde, stod bare i mine egne tanker, tænkte ikke på andet end den cappuccino jeg meget snart skulle have.
Pigen vendte sig om, hun kiggede kun ned i hendes kakao. To sekunder efter havde jeg kakao over hele min hvide t-shirt. Hun var gået ind i mig.
"Oh my God! Det må du altså virkelig undskylde, undskyld, jeg er virkelig ked af det. Hvad har jeg gjort!" pigen plaprede løs. De andre drenge grinede. Pigen fandt servietter og tørrede min t-shirt, hvilket bare gjorde det endnu værre.

"Darling, det er okay, jeg køber en ny kakao til dig," jeg kiggede over på Liam. Det betød, at han også skulle betale for en fremmed, som sikkert også var en fan. Han rullede med øjnene og nikkede. "Det var ikke kun din skyld, jeg skulle have flyttet mig," fortsatte jeg. Pigen smilede. "Men hvad hedder du egentlig?"

"Alice." hun virkede nervøs over at sige sit navn til en fremmed. Jeg nikkede til hende.

Drengene havde bestilt, så nu var det min tur.
"En kakao og en cappuccino! Navnet er Niall Horan." ekspedienten skrev mit navn på kopperne. Da jeg sagde mit navn, så jeg Alices øjne fare op. Det gik nok op for hende, hvem hun havde spildt ud over. Vi fortsatte hen langs disken. Hun så ud som om, hun ikke havde været på Starbucks før.

"Har du været her før, love?" lød det fra Harry. Alice rystede på hovedet.
"Jeg er ny i området, der hvor jeg kommer fra, er der ikke en Starbucks." hun så lidt forlegen ud. Harry nikkede for at vise, at han forstod.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så var hun faktisk ret køn. Hendes hår var brunt og glat, og hendes øjne var blå. Hun var vel egentlig bare en helt normal pige, men hun var køn. Okay hun var meget køn. Hun kiggede ikke på os som de andre fans, hun var helt nede på jorden, det var rart.

Jeg måtte bede vores management til at tjekke hende, jeg måtte bare se hende igen. De andre drenge ville nok synes jeg var skør. Men... Der var et eller andet over hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...