Without you i'm nothing - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Elizabeth har i flere år prøvet på at flygte fra sin fortid, og nu lykkes det. Hun bliver flyttet over til en ny familie i Stratford. Bieber familien. Noget af det første hun gøre er at låne deres søns computer, for at tjekke nogle websider. Men det gøre hun ikke. I stedet går hun ind og læser i hans private mappe, bare med et kig ved hun at Justin er mere farligere end hun i sin fantasy kunne forstille sig. Hemmeligeheder kommer ud, bånd bliver brudt og kærlighed vokser.

127Likes
181Kommentarer
7805Visninger
AA

7. ”Jeg sagde nej.”

Justins synsvinkel

Jeg smækkede hård med døren, og satte mig ind i Ryans bil.

”Pas på bilen.” Sagde han ligegyldigt. Jeg sukkede igen, og lænede mit hoved på sædet. Det tog ikke lang tid før vi var hjemme. Vi gik alle hen til hoveddøren, tog vores sko af og satte os på sofaen. Ryan kom hen til mig og hostede falsk, jeg rynkede brynet. Han hostede igen.

”Hvad?” Halv råbte jeg, mens jeg slå armene ud i luften. Han var begynd at irritere mig.

”Har du ikke glemt noget.” Sagde han langsomt. Jeg tjekkede hurtigt mine lommer.

”Eller nogen..” Sagde han så. Der slog det mig. Elizabeth. Jeg gav ham mit ’jeg gider ikke nu’ ansigt. Jeg er alt for træt til at være babysitter, men han krydsede bare sine arme. Jeg rullede hurtigt med øjne og rejste mig. Op af trappen, og hen til hendes dør. Jeg braste bare ind, men der var ingen. Så jeg gik over til Caitlins dør. Uden at banke på gik jeg bare ind, hun stod med et håndklæde rund om sin krop, jeg gætter på hun har været i bad.

”Hvor er Eliza?” Spurgte jeg koldt, og kiggede rundt for at finde hende.

”Hun er gået.” Sagde hun logisk. Jeg kiggede langsomt imod hende.

”Hvad sagde du?” Spurgte jeg med sammen bitte tænder. Hun stirrede lidt skræmt på mig.

”H-Hun er gået.” Sagde hun stammende. Jeg gik stille hen til hende, med truende skridt.

”Så Caitlin, kan du så fortale mig hvorfor i helvede du lod hende gå.” Sagde jeg, men jeg prøvede at holde mit temperament tilbage.

”J-Jeg øhm.. Jeg..” Stammede hun.

”Du hvad Caitlin?” Spurgte jeg, med stadig sammen bitte tænder. Jeg tog lange inddrag, mens jeg stadig gik hen til hende.

”Fordi.. Jeg ville ikke vise hende.. V-vejen d-der over..” Mumlede hun, Jeg stivnede og kunne mærke hvor vred jeg blev.

”Og du lod hende fucking gå!” Skreg jeg lige i fjæset på hende, hun kiggede hurtigt ned på træ gulvet og nikkede stille. Hun var sgu ikke til nogen hjælp. Hurtigt vendte jeg mig hurtigt om, flåede døren op og gik.

”Guys!” Råbte jeg på vej ned af trappen. Da jeg var nået ned var alle øjne på mig, jeg gik videre hen til hoveddøren.

”Eliza er væk.” Sagde jeg og kiggede op mod dem, de så ikke glade ud.  

”Hvad mener du med væk?” Ville Ryan selvfølgelig vide. Jeg sukkede.

”Hvad tror du?” Spurgte jeg dumt. han kiggede bare hård på mig.

”Caitlin lod hende gå, fordi hun ikke gad vise hende en restaurant.” Sagde jeg mens jeg kløer mit øjenbryn, de stirre alle sammen overrasket på mig.

”Jeg ringer til hende.” Sagde Ryan.

”Jeg kommer med Justin.” Kom det fra Chaz.

”Og jeg tager en snak med djævlen.” Spyttede Chris. Vi kunne godt regne ud at det er Caitlin han snakker om. Jeg nikkede og gik ud, med Chaz i hælene.

”Okay, du tage bilen og ser om hun er i byen. Så tager jeg scooteren og ser om jeg finder hende på vejen.” Han nikkede hurtigt og løb over mod bilen, mens jeg gik over til scooteren. Nu håber jeg bare jeg finder.

 

Jeg havde kørt lidt over et kvarter, da jeg nåde til en mark stoppede jeg. Måske havde hun spurgt om vej, her henne. Da jeg kom tættere på, anede jeg en mørk håret pige ligge på græsset. Jeg var ikke meget for det, men jeg blev nød til at spøger om hun havde set Eliza. Jeg kom tættere og tættere på pigen, og hun havde det præcise samme tøj på som Eliza. Så jeg løber over for at se om det er Eliza, og det var det. Jeg satte mig på knæ, og rystede hende svagt.

”Eliza.. Eliza..” Mumlede jeg. Men hun har helt væk.

”Elizabeth for helvede!” Halv råbte jeg, mens jeg rystede hende hårdere. Så knep hun øjne hård sammen. Jeg sukkede lettet op.

”Justin..” Mumlede hun. Jeg smilede lidt for mig selv, da hun sagde mit navn.

”Ja, jeg er her.” Sagde jeg blidt, mens jeg fjende hendes hår fra ansigtet. Hun åbnede langsomt hende øjne, så de stirrede direkte i mine. Hun havde nogle virkelig smukke øjne, de var brune og grønne. Men mest grønne.

”Justin?” Denne gang sagde hun det mere som et spørgsmål.

”Ja?” Svarede jeg tilbage, med en hæst blid stemme.

”Jeg er sulten.” Kom det ud af hendes hjerteformet læber. Et grin undslap af mine læber, jeg rejste mig og gav hende min hånd. Hun tog imod den, men med det samme fald hun til jorden igen.

”Jeg kan ikke stå på min ben.” Sagde hun trist. Jeg bukkede mig ned så jeg sad på hug. Hun kiggede på mig, og jeg gav hende et lille smil.

”Så løfter jeg dig.” Hun så lidt skræmt ud, men jeg ændre ikke min beslutning.

Jeg tog fat om hende, og hun tog fat om mig. Så gik jeg over til scooteren, med Eliza i mine hænder.

Jeg satte mig foran, og lade hende bag mig. Forsigtigt kunne jeg mærke hendes arme rundt om min mave, det gav mig en underlig følelse indeni. Men jeg lod det være. Jeg tog min mobil op, og ringede Chaz op.

”Har du fundet hende.” Var det første Chaz sagde, da han tog telefonen.

”Ja, kan du ikke hente noget mad med hjem.” Sagde jeg.

”Okay.. Hvad skal jeg hente?” Spurgte han. Jeg tog telefonen væk fra øret, og vendte mig om.

”Hvad har du lyst til?” Spurgte jeg. Hun trak på skulderne.

”Cheeseburger og pomfritter.” Sagde hun så. Jeg nikkede, og tog telefonen op til øret.

”Cheeseburger og pomfritter.” Sagde jeg til Chaz.

”Okay, det er på vej.” Sagde han og lage på. Jeg lade mobilen i lommen, og tændte for scooteren. Hurtigt kunne jeg mærke hendes hænder stramme grebet på mig, og at hun kom tættere på mig så jeg kunne mærke hendes krop tæt på min. Så begyndte vi at køre hjem ad.

 

Vi kom hjem, og med det samme stod alle fyrene henne ved hoveddøren. Vi gik ind, med deres øjne der fulgte efter vær bevægelse. Henne ved køknet stod posen med mad, med det samme løb Eliza over til posen. Tog tingende ud, og direkte i munden. Jeg fik det ret dårligt, men på den anden side kunne jeg også forstå hende.

”Hvor lang tid siden er det du har fået noget at spise?” Kom det ud af mig. Hun kiggede op imod, med et tomt udtryk i ansigtet.

”Øhm.. Tre eller fire dage siden..” Mumlede hun. Jeg lavede store øjne, og kunne mærke at min mund langsomt åbnede sig.

”Hvad?” Spurgte jeg ret højt, for de andre drenge kiggede imod mig.

”Lad os bare sige at jeg ikke lige boede det bedste sted før i tiden.” Mimede hun. Det overraskede mig faktisk at hun havde levet sådan et liv, det kommer bag mig. Hun ligner bare en, som får at hvad hun peger på. Jeg nikkede.

”Fortæl om hvordan du boede.” Sagde jeg. Normale mennesker ville nok spørger, men sådan er jeg ikke. Jeg spørger ikke, men befaler.

”Det vil jeg helst ikke.” Kom det fra hende. Et kækt smil poppede frem på mine læber, jeg giver ikke så let op.

”Kom nu, det kan da ikke være så slemt.” Sagde jeg flirtende, og gik tættere på. Men hun tog et skrid tilbage.

”Jeg sagde nej.” Sagde hun hård og alvorligt. Alle drengene kiggede imod os, nok fordi hun næsten råbte det. Lige nu hader jeg virkelig at stuen og køknet er i et sammen rum. Mine øjne landede på hende igen, og så på maden. Hun havde næsten spist alt op, men det ville jeg nok også havde gjord vis jeg ikke havde spist i dage. Hun tog noget papir, og tørrede sig for munden.

”Tak for mad.” Mumlede hun, enden hun gik op på værelset. Jeg følgende vær bevægelse. Hun er bare så mystisk, og hemmelighedsfuld. Det giver mig bare mere løst til at kende mere til hende.

----

Jeg er virkelig ked af det dumme korte kapitel, jeg havde selv forventet mere. Men hvad kan jeg gøre? Jeg synes bare det ødelægger kapitlet vis jeg gøre det længere så.. Jeg lover det næsten kapitel vil være længere, pinky promis! Love! <3

Så vil jeg også sige at der vil komme et kapitel ud være uge, men i får næste kapitel lidt før for det her var altså ret kort. Og bare rolig det næsten vil være på 2000 ord, så det er vel okay lang. xx

-Flora A. xx

             

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...