Without you i'm nothing - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Elizabeth har i flere år prøvet på at flygte fra sin fortid, og nu lykkes det. Hun bliver flyttet over til en ny familie i Stratford. Bieber familien. Noget af det første hun gøre er at låne deres søns computer, for at tjekke nogle websider. Men det gøre hun ikke. I stedet går hun ind og læser i hans private mappe, bare med et kig ved hun at Justin er mere farligere end hun i sin fantasy kunne forstille sig. Hemmeligeheder kommer ud, bånd bliver brudt og kærlighed vokser.

127Likes
181Kommentarer
7799Visninger
AA

2. "Hvad fuck har du gang i?!”

Elizabeths Synsvinkel.

 

Jeg sad i bilen på vej over til min ’nye’ familie. Der var meget lang vej, vi kom tættere og tættere på havet. Og forude kunne jeg se en meget stor villa som, lignede et slot. Det var et stort hvidt hus og havde et sort tag. Der var flere etager, store vinduer, en kæmpe have og jeg kunne lige ane en swimmingpool i baghaven. Chaufføren åbnede døren for mig som om jeg var en prinsesse… Den behandling var jeg ikke vant til derhjemme. Jeg gik målløs ud.

”Tak.” kom det endelig ud af mig.

”Så lidt miss Frey.” Sagde han med en meget høflig stemme.

Jeg gik mod den gigantiske dør, jeg virkede meget lille i forhold til den. Det var som om jeg var lille i forhold til alt. Jeg bankede høfligt og nervøst på, mit hjerte bankede hurtigere end det plejede. Nu kunne jeg høre skridtende blive højere og højere. Pludselig åbnede døren sig, en meget ung dame i 30’erne, sendte mig et varmt smil.

”Hej unge dame, du må være Elizabeth.” Sagde hun stadig med smilet på læben og med en imødekommende stemme.

”Ja… Det er mig Mrs. Bieber. Men kald mig Eliza” Jeg rødmede en smule, hvorfor vidste jeg ikke. Hun smilte og åbnede døren, så jeg kunne komme ind.

Det var ligeså luksuriøst udenfor, som det var indenfor. Der var marmor gulv overalt på gulvet. Væggene var ligeså hvide som sne, med nogle billeder hængende på væggene og en lang gang med hvide døre.

Wow… Det er næsten utroligt at tænke på, at jeg skal bo her.

”Ehm... Hvor er mit værelse Mrs. Bieber?” Spurgte jeg en lille smule genert, og kiggede ned på det flotte marmor gulv. Jeg har altid været sådan en genert pige.

”Jo selvfølgelige søde, og du kan bare kalde mig Pattie.” Sagde hun med en sukkersød stemme. Jeg fulgte efter hende, med hen til den lange gang, med min store kuffert. Der var mange forskellige billeder på væggene, der var baby billeder, familie billeder og billeder som var taget nogle år tilbage. Hun standsede ved en kulsort dør, det var den eneste dør, som var sort og man kunne let se at den gemte på noget. Jeg rynkede lidt på panden, hvorfor skulle jeg have den her dør? Hun åbnede døren og et drenge værelse kom til syne, der var en kæmpe dobbeltseng, et stort fladskærm tv, plakater med nøgne piger og meget ryddet. Det her værelse skreg nærmest - dreng!

”Øh… ” Var det eneste der kunne komme ud af mine læber, heldigvis forstod hun min hentydning.

”Det her er min søns værelse, som du nu skal have. Han er aldrig hjemme, så jeg synes du skal have det største værelse i stedet for ham.” Sagde hun en lille smule ked af det, selvom man kunne se hun prøvede at skjule det. Jeg smilte bare varmt tilbage for at hun ikke skulle få det dårligt. Hun vil give mig det største værelse? Hun kender mig jo ikke engang.

”Mange tak, men det behøves ikke. Jeg ville godt kunne overleve, med bare et normalt værelse. Du behøver ikke give mig det største.” Sagde jeg og smilede et lille smil. Hun rystede strengt med hovedet, okay hun er ikke en der giver op så let.

”Nej nej, han er aldrig hjemme. Han er her kun nogle gange om ugen, så jeg synes du skal have værelset.” Sagde hun og lød nu meget mere bestemt end før, det skader vel ikke.

”Okay… Men jeg vil altså ikke være til besvær.” Sagde jeg med et suk, hendes ansigt lyste helt op da jeg sagde det. Lige pludselig fik hun et kæmpe smil på hovedet.

”Bare rolig, du bliver overhoved ikke til besvær.” Sagde hun og lavede en eller anden håndbevægelse. Jeg nikkede bare og kiggede lidt rundt. Hvem ville dog hellere sove udenfor, end i det her luksus værelse, det ville jeg ikke på ingen måde. Jeg fik øje på en Macbook, måske måtte jeg låne den.

”Må jeg godt låne din søns Macbook?” Spurgte jeg Pattie, som jeg så fint har fået lov til at kalde hende. Hun blev stille et øjeblik og hun begyndte at klø sig på armen.

”Øhm, han kan ikke rigtig lide at folk kigge i hans computer. Jeg har ikke engang selv rørt den, men han kommer normalt kun hjem om aften, så du kan da godt låne den indtil han kommer. Bare ikke gå på hans private ting.” Sagde hun, jeg nikkede og hun fik sit smil tilbage. Hun er egentlig virkelig smuk, nu hvor jeg tænker over det og meget ung.

”Nå men jeg går ud nu. Jeremy kommer hjem først i aften, så kan du hilse på ham til den tid. For resten så er der aftens mad klokken 19.” Sagde hun på vej ud af døren. Hun sagde det meget hurtigt. Jeg kunne næsten ikke kunne følge med, men jeg fattede det meste så det gik nok. Jeremy var faren, det fik jeg af vide inden jeg kom her, men af en eller anden grund fik jeg ikke af vide at de havde en søn.

Jeg gik hen til den Macbook, som ikke engang hans egen mor har rørt. Han virker som en hemmelig type som af en eller anden grund ville jeg bare vide mere af. Jeg har selv levet det farlige liv, men den side blev taget væk for laaang tid siden. Som altid er Macbook's hurtige til at åbne op. På forsiden var det bare en sort skærm, hvorfor han vælger at have en sort skærm som sin baggrund, var et spørgsmål jeg stillede mig selv, men jeg fik intet svar. Jeg skulle til at åbne Safari men mine øjne fik øje på noget andet, en mappe. En mappe som hed ”PRIVAT” det var skrevet med stort, så folk ikke skulle åbne den. Min krop boblede af nysgerrighed. Hvad er det, der er så privat? Jeg bed mig i læben og tænkte over om jeg skulle åbne den. Jeg lovede jo Pattie at jeg ikke ville, men min nysgerrighed tog over, så jeg klikkede hurtigt og åbnede mappen. Dokument eller flere dokumenter, video, noter osv. Der var over 100 dokumenter. Der var jo helt sindssygt og navne på dokumenterne var tal, eller faktisk årstal. Nogle 2008 andre 2010, nogle andre havde de samme tal så de hed 2010-1 og 2010-2, det her er... mærkeligt. Jeg legede lidt rundt med videoen og noterne, men dem kunne jeg ikke åbne. For han har sat en kode på til videoen og noterne. Så jeg klikkede ved det ældste dokument, som var 2007-1. Jeg kiggede lidt rundt, det lignede en dagbog.

 

Jeg var bange, nej jeg var skrækslagen. Det her er noget af det dummeste jeg har sagt ja til, hvorfor jeg overhovedet i starten ville være med til det her, ved jeg ikke. Måske var det alkoholen som havde påvirket mig. Jeg var ikke dum, drengene som i forvejen var med i gruppen havde givet mig noget at drikke, så jeg var blevet så stiv at jeg havde sagt ja til alt det her. De tog mig i en fælde og jeg kunne ikke komme ud igen. Så her står jeg, som den svagpisser i gruppen. Jeg var i et spil som ingen kunne vinde, men kun tabe. Et spil som ingen kunne komme ud af, men kun kunne komme ind i. Et spil som er dødsfarligt. 

 

Mine øjne var i chok, som om jeg lige havde læst i min ynglings serie, men det her var bare bedre, meget bedre. Jeg vil kende denne dreng, som har haft den sindssyge fortid. I 2010 var kun 12 år, den her dreng har nosser og nogle store nogen. Jeg skulle til at læse videre, men jeg blev afbrudt af at hoveddøren blev smækket hårdt i. Er Jeremy allerede hjemme? Jeg kunne høre skridte komme tættere og tættere, og før jeg vidste det, åbnede døren sig op. En ung dreng med chokolade brunt hår, som var sat op med voks, det sad perfekt. Nogle sorte tykke øjenbryn, som er perfekte. Han havde en perfektformet næse, nogle lyserøde læber som er formet perfekt. Hans øjne der havde den pæneste farve, nogle øjne kunne have og den glød de havde med sig gjorde det bare meget bedre. Alt han havde på var stort og selv den farve sad perfekt på ham. Han ejede jo ordet perfekt.

”Hvad fuck har du gang i?!” Råbte han så højt at jeg næsten var ved at tabe computeren. Jeg kiggede underligt på ham, men det gik dog hurtig op for mig hvad han mente. Jeg var inde på hans computer, på hans private mappe og læser på hans private dokumenter.

Shit.

----

YEEEEAAH! første kapitel! 12 favritlister og kapitelet var ikke engang startet endnu! Tusind tak virkelig! Vil i så ikke være så søde at skrive hvad i synes!! Så tak til Zehra P. For at have hjulpet mig med dette kapitel!  -Flora A. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...