Without you i'm nothing - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Elizabeth har i flere år prøvet på at flygte fra sin fortid, og nu lykkes det. Hun bliver flyttet over til en ny familie i Stratford. Bieber familien. Noget af det første hun gøre er at låne deres søns computer, for at tjekke nogle websider. Men det gøre hun ikke. I stedet går hun ind og læser i hans private mappe, bare med et kig ved hun at Justin er mere farligere end hun i sin fantasy kunne forstille sig. Hemmeligeheder kommer ud, bånd bliver brudt og kærlighed vokser.

127Likes
181Kommentarer
7801Visninger
AA

10. ”Han er tæt på.”

Justins synsvinkel.

 

Hvad sker der? Alt er fucked up. Hendes far? Tanken gøre mig nysgerrig, hvad har han da gjorde? Eliza ligger lige nu i mine arme, hun er stoppet med at hulke. Jeg tror faktisk at hun sover. Jeg tjekkede lige om hun sov, og det gjorde hun også. Langsomt løftede jeg hende hen til hendes seng, og tog dynen over hende. Hun ser så yndefuld ud når hun sover, det er faktisk underligt at hun kan se så perfekt ud. Hun er bare så fejlfri, at man skulle tror hun ikke fandtes, at hun er sådan en prinsesse man ser i film. Jeg rejste mig og gik ned til de andre. Alles øjne landede på mig, da jeg nåde enden af trapperne. Ryan var den første til at åbne munden.

”Hvad er der sket?” Spurgte han bekymret. Han er begyndt at passe meget på Elizabeth, som det var hans egen søster, han vil på ingen omstændigheder lade nogen røre hende. Hun betyder allerede meget for ham, og mig. Faktisk alt for meget.

”Hun fik et opkald af en, som hun er meget bange for. Han truede hende også.” Sagde jeg ligeud.

”Ryan kan jeg tale med dig under fire øjne.” Sagde jeg hurtigt, enden de andre ville stille spørgsmål. Ryan rejste sig og det gjorde jeg også, vi gik op af trapperne og ind i hans værelse.

”Hvad så bro?”

”Ryan hun er virkelig bange for ham, nej det er hun faktisk ikke, hun er rædselsslagen.” Sagde jeg seriøst. Han nikkede bekræftende, og gik hen til hans computer. Ryan kan finder alle mennesker på jorden, han skal bare have navn, efternavn, alder og lidt information, så er den der.

 

”Jeg fandt ham.” Sagde Ryan nogle minutter efter. Jeg vendte hurtigt opmærksomheden hos computeren, og begyndte at læse.

 

Brad Kyle Frey. Blev i 2009 anholdt for at sælge sin 14 årige datter til forskellige mænd, uden datterens villige. Brad Frey har også være voldelig i mod sin datter, og prøvede at udsætte voldtægtsforsøg på hende. Men hun slap fri inden.

Hans dom: Fængsel i 5 år.

 

Jeg har ingen ord. Jeg står med åben mund, og ved ikke engang hvad jeg skal sige. Det er længe siden jeg har været så overrasket, og uden ord.

”Du fortalte mig aldrig at det var hendes far.” Sagde Ryan som er ligeså overrasket som mig. Så har vi alle bare gået rundt og troede, hun var den mest svage herinde. Jeg bliver ved med at læse det samme om og om igen.

2009+5 år mere = 2014 som er nu.

”Står der hvor han bor?” Spurgte jeg hurtigt. Ryan begyndte hurtigt at røre tasterne, og det gjorde så også at resultatet kom op.

Toronto.

Jeg læste det om igen.

Stadig Toronto.

Nej, nej, nej. Han er kun 2 timer væk her fra, og han kan nemt finde hende.

”Hvad gør vi?” Spurgte jeg med panikken i stemmen.

”Giv mig hendes mobil.”

”Hvad?”

”Giv mig hendes mobil nu.” Denne gang meget mere seriøst. Jeg gik mod hendes, og braste ind. Hun gispede og hurtig var hun oppe af senge, og stirrede overraskende på mig.

”Hvor er din mobil?” Spurgte jeg uden videre. Hun kiggede underligt på mig.

”Undskyld?” Spurgte hun, og ville sikkert gerne have en forklaring. Det får hun bare ikke.  

”Hvis du ikke vil have din far skal kommer efter dig, så giv mig din mobil.” Jeg sagde det ret hård, og for at være ærlig havde jeg det ikke så godt med at bruge hendes far i mod hende. Det er jo også for hendes ejet bedste, hun ville jo sikkert ikke give sin mobil alligevel. Hun gav sin mobil og jeg løb med det samme hen til Ryan. Han tog den, men selvfølgelig var der kode på. Det er godt at Ryan kan finde ud af, at hacke ind i mobiler. Han fandt nogen som havde ringet med ”ukendt” det er sikkert hendes far.  

 

Lidt senere havde han hacket sig ind og fundet numret, og når han har fundet numret har han fundet mobilen.

”Han er tæt på.” Lød det fra Ryan. Jeg kiggede over mod ham, og gik tættere på. ”Hvor er han da?” Spurgte jeg.

”Han er i vores by, jeg skal bare lige have adressen.” Sagde han fraværende.

Jeg gik ned til drengene, for de skulle jo med. For Brad – som hendes far nu hed, er sikkert ikke kommet alene.

”Drenge, Eliza bliver turdet af sin far. Og han er ikke langt væk.” Sagde jeg alvorligt. De nikkede alle sammen, og rejste sig. De tog deres ting, og gik ud. Der ville de vente til Ryan, og jeg vil komme ud. Jeg glæder mig ikke ligefrem til det her, jeg skal jo dræbe hendes far. Normalt ville jeg være ligeglad, men ved hende er det noget andet. Jeg har ændret mig, og jeg hader det. Jeg hader at hun kan få mig til andre ting. Jeg hader at hun er så smuk. Jeg hader at hun betyder noget for mig. Jeg hader hende, men på den anden side gør jeg ikke.

Ryan kom ned og gav mig et skævt smil. Han er fundet ham. Ryan tog sine sko på og gik ud. Jeg rejste mig og skulle til at gøre det samme, men lyden af nogen der gik ned af trappen stoppede mig. Jeg kiggede op, og Eliza kom yndefuldt ned af trappen.

”Hvor skal du hen?” Spurgte hun blidt.

”Har bare nogle planer.” Svarede jeg ligeglad.

”Har de planer noget at gøre med mig?”

”Ja.”

”Og min far?” Spurgte hun blidere end før, jeg sukkede tungt.

”Ja.”

”Hvad har i tænkt jer at gøre?” Jeg stoppede med at tage sko på, og kiggede seriøst på hende, jeg kiggede lige ind i hendes grønne nysgerrig øjne.

”At dræbe ham.” Hendes øjne blev blanke. Jeg kunne ikke se i dem mere, det gjorde alt for ondt. – Jeg hader det.

”Jeg er ked af det, men-” ”Gør det.” Afbryd hun mig bestemt. Jeg stirrede overraskende på hende, og nikkede så. Jeg trak i håndtaget og skulle til at gå, men blev afbrudt.

”Men han er altså sindssyg.” Jeg kiggede bag mig, og ind i hendes øjne igen.

”Han er ikke den eneste.” Og så gik jeg.    

----

Omfg det er over en måned jeg har skrevet, i am so sorry. Jeg har bare ikke så meget tid, og jeg hader det virkelig! Jeg lover jeg vil være bedre til at skrive flere kapiteler!  

Hvad synes i om kapitlet? <3

-Flora A. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...