Without you i'm nothing - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 6 jun. 2014
  • Status: Igang
Elizabeth har i flere år prøvet på at flygte fra sin fortid, og nu lykkes det. Hun bliver flyttet over til en ny familie i Stratford. Bieber familien. Noget af det første hun gøre er at låne deres søns computer, for at tjekke nogle websider. Men det gøre hun ikke. I stedet går hun ind og læser i hans private mappe, bare med et kig ved hun at Justin er mere farligere end hun i sin fantasy kunne forstille sig. Hemmeligeheder kommer ud, bånd bliver brudt og kærlighed vokser.

127Likes
181Kommentarer
7806Visninger
AA

4. ”Du bliver altså selv nød til at tage dit tøj af.”

Elizabeths synsvinkel.

 

Jeg fandt toilettet, det var den anden dør. Jeg havde fået en bule i baghovedet, tak til Justin.. Der kommer heldigvis ikke blod, og det er jeg kun glad for. Hoveddøren blev åbnet og lukket, det må sige at Justin er gået. Det er jeg lettet over. Jeg låste døren op og gik ned af trappen. Langsomt kiggede jeg over mod køknet, og så Pattie. Hun kiggede på mig og smillede.

”Det tog vel sin tid.” Du skulle bare vide.. Jeg nikkede bare og smillede, hun smillede igen.

”Skal vi ikke gå ud og købe ind til dit nye værelse.” Spurgte hun begejstret. Jeg kiggede underligt på hende.

”Hvad? Nej, det behøves da slet ikke.” Sagde jeg og grinede lidt. Men hun så ikke det sjove i det, hun rystede bare på hovedet.

”Jo, det skal du. Du skal ikke have Justins drenge værelse.” Sagde hun bestemt. Jeg sukkede bare, og nikkede så. Hun ville jo ikke give op alligvel, så hvorfor skulle jeg bruge min tid.

”Men må jeg så ikke bare blive hjemme.” Spurgte jeg opgivende. Hun hev begge øjenbryn oppe, og kiggede mærkeligt på mig.

”Men vil du da ikke selv designe dit værelse?” Spurgte hun overrasket. Jeg rystede bare på hovedet, og sukkede igen. Hun kiggede på mig med et skævt hovedet, som om jeg er et eller andet underligt dyr.

”Men vi skal jo også ud og shoppe tøj til dig.” Sagde hun bedene. Jeg lod et grin forlade mine læber, med et smil.

”Undskyld Pattie, men jeg er virkelig træt og jeg orker ikke rigtig noget.” Sagde jeg ærligt. Hun nikkede bare på hovedet, og smillede.

”Skal jeg så også køber dit tøj?” Spurgte hun forvirret. Jeg nikkede bare, jeg hader alligvel at shoppe så hvorfor ikke.

 

Jeg gav hende mine størrelser, og mit nummer. Hun gik ud af døren, og hurtigt gik jeg op af trappen. Jeg kiggede lige hurtig ind i Justin værelse, det meste var sort, det overrasker mig ikke. Jeg kiggede over på Macbook, som ikke bare lukket. Jeg stod og stirret med åben mund. Havde han ikke lukket den? Jeg gik langsomt frem, man kunne se lyser fra computeren, det betyder den ikke er låst. Det var hans forside skærm, sort som altid. Jeg kiggede på alle de mapper der nu var, og igen fik den samme mappe min opmærksomhed. ’PRIVAT’ mappen. Jeg diskuterede med mig selv om at jeg skulle åbne den eller ej. Men igen vandt min nysgerrighed, igen klikkede jeg der på mappen og kiggede alle dokumenter igennem. Jeg valgte en tilfældig, som hed 2008-5

 

Seriøst. Det er blevet tre uger siden, jeg har set til Hank, og det tyder ikke godt. Han mangler at giver mig de 30.000, som han skylder. Vi har ledt hele byen efter ham, men med uden held.Vis vi ikke finder ham inden 24 timer, bliver vi nød til at gå efter hans forlovet, Nora William. Og selvfølgelig havde-.

 

Jeg stoppede hurtigt op med at læse, da jeg hørte hoveddøren smække hård i. Jeg lukkede hurtigt ud af alt, og kaste Macbook'en væk. Jeg kunne høre skridt komme nærmer, og nærmer. Jeg kiggede paniktisk rundt, for at finde et sted at gemme mig. Mit hjerte arbejdede på højtryk, og det slog dobbelt så hurtigere end det havde gjord tidligere. Jeg fik øje på et mirakel, et skab. Jeg løb der over, åbnede g lukkede det igen. Det meste af tøjet er sort og rødt, men mest sort. Seriøst, den dreng ejer jo kun sort. Jeg kunne høre nogle gå rundt i værelset. Der var nogle små huler så jeg kunne kigge igennem, Justins sorte outfit kom til syne. Jeg prøvede at styre min vejrtrækning, og tog dybe indåndinger. En duft kom igennem mine næsebor, en duft kom jeg kender alt for godt. Hash. Det overrasker mig faktisk ikke så meget, mere det at han gemmer det i sigt skab overrasker mig mere. Jeg kunne høre en ringetone gå i gang. Jeg stivnede, i håb om at det ikke var min. Det var det ikke, det var Justins. Sjovt at han har en normal ringetone, og ikke et eller andet rocker lort.

”Hallo.. Nej.. Ja, den luder har kigget i min logbog igennem.. Den fra 2007.. Skal jeg nok.. Ses.” Han lade mobilen fra sig og gik ud af døren, jeg hørte strid fra trappen blive lavere og lavere. Da jeg ikke kunne høre noget mere, og der var stille åbnede jeg skabet, lukkede det efter mig og løb ud. Jeg kunne ikke løbe ned, der var Justin. Så jeg løb ud på toilettet, jeg skulle jo alligvel have lidt tid til mig selv. Den luder har kigget min logbog igennem. Hans ord kørte igennem mit hovedet, det var mig. Han snakkede om mig. Jeg kiggede mig selv i spejlet, og sukkede. Stille åbnede jeg døren og gik ned af trappen. Jeg kunne se Justin sidde i sofaen, med sin iPhone i hånden. Jeg gik forsigtigt imod sofaen, og satte mig stille. Han drejede hovedet og vi fik øjenkontakt. Hans øjne var ikke så sorte som før, nu er de mere afslappet. Jeg smillede et lille akavet smil.

”Var du ikke sammen med min mor?” Spurgte han ligegyldigt og kiggede i hans mobil. Jeg havde ikke set den afslappet siden af ham, kun hans sure side.

”Nej jeg bryder mig ikke så meget om at shoppe.” Kan kiggede op på mig, med et luftede øjenbryn.

”Jeg troede alle piger kunne lide at shoppe.” Sagde han. Jeg rystede bare på hovedet.

”Ikke alle piger er ens.” Sagde jeg. Han kiggede lidt overrasket på mig, men så tilbage på mobilen. Jeg grab ud efter fjernbetjeningen og tændte for tv’et. OneRepublic med Counting Stars var på, jeg elsker den sang. Pludselig angreb Justin fjernbetjening ud af hånden på mig og slukkede tv’et.

”Hey! Jeg så altså det der!” Hvæsede jeg. Han kiggede bare kold på mig.

”Jeg kan hader musik.” Kom det ligegyldigt fra ham. Hader musik? Hvor er han depressions agtig. Jeg holdte bare mund, og kiggede irriteret på ham.

”Du kan se så irriteret ud som du kan, men der vil ikke ske nogen forskel, babe.”   

”Jeg er ikke din babe og det bliver jeg aldrig.” Et selvsikkert smil kom frem på hans læber, og nogle legesyge øjne kiggede på mig.

”Så siger vi det, men vi ved begge to du vil have mig vis du kunne.” Hell no. Han drømmer bare, drømmer meget.

”Din mor må godt nok være stolt af dig.” Sagde jeg og kiggede ligegyldigt på ham. Han øjne skiftede til sort igen, og han smil flammede væk. Det gjorder mig nervøs.

”Du skal på ingen måde tage min mor med ind i vores samtaler, er du med?” Hvæset han vredt. Jeg kiggede overrasket på ham. Note til mig selv - Ikke nævn Pattie i Justins og mine samtaler. Jeg nikkede og kiggede ned på mine sorte sokker.

”Godt. For jeg skrider ud af det her sted i aften og tager dig med.” Sagde han bestemt. Mig? Hvad? Hvorfor? Jeg kiggede chokkeret på ham og rynkede brynet.

”Mig? Hvorfor?” Spurgte jeg forvirret. Han kiggede træt på mig og rullede mig øjne.

”Lad nu være med at spille dum, vi ved begge at du har været inde i mine privat mapper.” Når det.. Jeg kiggede ned og ikke sagde noget. Han kan da ikke bare tage mig væk.

”Pattie giver dig aldrig lov.” Sagde jeg bestemt, men han kunne høre at jeg var usikker. Et håndeligt grin undslap hans læber, mens han rystede på hovedet.

”Det gør hun når jeg siger det prinsesse.” Sagde han selvsikkert. Alt for sikkert. Jeg prøvede ikke at blive skræmt, men det var næsten umuligt at skjule. Han kiggede på mig, men med denne gang ikke håndeligt. Mere blidt.

”Der sker dig ikke noget, jeg vil ikke gøre dig fortræd.” Sagde han og lyd virkelig ærlig. Han rystede hurtigt på hovedet og gik mod døren. Jeg kunne høre ham tage sko på.

”Jeg kommer senere i aften, være klar med en taske. Du skal måske være der længe.” Sagde han inden hoveddøren smækkede.

 

Justins synsvinkel.

 

Der var huset. Huset som jeg skal bo i, eller der som vi alle skal bo i. Jeg gik ud af bilen og låste den, mens jeg var på vej op mod hoveddøren. Det var en glasdør, men man kunne tage en trædør på glasset så det kan blive til en slags dobbeltdør. Jeg åbnede døren, og tog mine sko af. Ryan stod henne ved køknet og snakkede i telefon, mens Chaz sad på sofaen og så nyheder. Jeg gik hen til Chaz og satte mig ved siden af ham. Ryan har altid været føre manden, men med føre manden mener jeg ikke at bestemmer, nej. For ingen bestemmer over mig, ingen. Han er den som laver aftaler, møder og den der skaffer tingene.

”Så Ryan har fortalt mig at pigen, har ravet i din logbog.” Sagde Chaz. Jeg sukkede, hun har ikke gjordet andet end problemer.

”Ja det har hun.” Sagde jeg træt. Jeg kiggede på Chaz som gav mig det samme blik som jeg gav ham. Jeg kiggede tilbage på nyhederne, og noget som faktisk overraskede mig.

 

19 årige Toby Mikkelsen er forsvundet. Hans forældre siger at de sidst så ham, for fire dage siden da han tog til fest til en af sine venner. Men han kom aldrig tilbage fra festen.  

 

Kæft det gik hurtigt.

”Du bliver sikkert afhørt igen.” Kom det fra Chaz. Jeg nikkede bare, for det skulle jeg sikkert. Selvom det er Ryan der er anføre, bliver jeg altid afhørt. Selvom vi er et team, er det mig der bliver afhørt. Selvom vi alle var der, er det mig der bliver afhørt. Men på den anden siden, så var det jo også mig der dræbte ham, så jeg skal vel ikke brokke mig.

 

Elizabeths synsvinkel.

 

Jeg var lige blevet færdig med at pakke, det tog faktisk kun tre minutter for Pattie havde jo lige købt nyt tøj til mig, så jeg puttede bare alt ned i en taske. Lige nu sad jeg på Justins seng med min mobil i hånden. Jeg gik ind i Goggle og klikkede på søge feltet. –Nora Wiliam. Det navn Justin havde skrevet i sin dagbog. Der kom mange links frem, men jeg klikkede bare på den første.

 

Nora Wilian, blev fundet myrdet på en parringens plads på grænsen af Stratford. Vi havde tre mistænkte. -Brad Bell, Steve Brown og Justin Bieber.

 

Jeg vidste godt han var farlig, men så farlig? Havde han myrdet Nora? Tanken gav mig gåsehud, men af en eller mærkelig grund var jeg ikke bange. Min halv bror har måske myrdet en pige, og jeg er okay med det? Det er underligt, men det er sandt.

 

Jeg hørte døren smække, og efter nogle minutter åbnede døren til værelset. Justin kom ind uden at sige et ord, tog han mine taske og gik ud. Jeg regnede med at jeg skulle med ham så jeg gik efter ham. Han var i gang med at tage sine sko på, så jeg gjorder bare det samme. Da vi begge havde taget vores sko på, gik vi ud til hans bil. Det var en eller anden sort bil, som jeg ikke kunne navnet på. Det eneste jeg ved er at den er total fed. Jeg satte mig ind mens Justin nok var i gang med at lægge min taske i bilen. Da han kom ind, startede han bilen og begyndte at køre. Tanken om at jeg lige nu sidder i bil med en morder strejfede mig. Men jeg var ikke bange, på ingen måde. Jeg var faktisk mere tryk, og det var mærkelig for jeg skulle føle bange. Det var jeg bare ikke. Jeg lænede mig tilbage og lukkede øjne, men det gjorder jeg ikke så lang tid. For så slog det mig.

”Ved Pattie godt at jeg er med dig.” Sagde jeg hæst, det er nok fordi jeg ikke havde snakket i noget tid. Han sagde ikke noget, så jeg skulle til at spørger igen.

”Nej, det ved hun ikke.” Sagde han. Jeg kiggede overrasket på ham, for jeg havde altså forventet et ja.

”Hvad?” Han begyndte at grine. Jeg kunne ikke se det sjove i det her, på ingen måde. Men jeg ville lyve vis jeg sagde at han grin ikke smittede lidt af på mig, for det fik mig til at smile.

”Selvfølgelig har jeg sagt at du er taget med mig.” Grinede han færdig. Jeg sukkede lettet og lænede mig tilbage igen. Men i mit hovede er det stadig kidnapning, for det her er imod min vilje.  

”Hvor langt er der?” Spurgte jeg med lukkede øjne.

”Nogle timer.” Jeg nikkede, om han så det eller ej vidste jeg ikke, jeg er også ligeglad. Jeg kunne føle hvor træt jeg var, så det tog ikke lang tid før jeg faldt i søvn.

 

Mit navn blev sagt om og om igen, mens der var en der rystede mig. Jeg havde lyst til at åbne øjne, men jeg kunne ikke. Jeg er alt for udmattet til at kunne åbne dem. Jeg hørte en sukke, og efter en dør smække. Nogle sekunder efter åbnede en anden dør, denne gang var det den hos mig. Det kunne jeg mærke for vinden ramte min hud. Nogle arme tog fat på mine ben, og en anden arm tog fat på min ryg. Jeg blev baret ud af bilen. Han dufter godt, af deodorant og en blid parfume, som ikke er for stærk. En anden dør blev åbnet, det var nok hoveddøren. Jeg blev taget op af nogle trapper, og ind af en dør. Forsigtig lade han mig ned på den bløde madras, det dufter ny vasket. Han sukkede mens han satte sig ved siden af mig.

”Du bliver altså selv nød til at tage dit tøj af.” Sagde han opgivende. Jeg åbnede forsigtigt øjne, men fik hurtigt lyset i øjne så jeg lukkede dem hurtigt igen. Et irriteret suk kom fra mig. Jeg rejste mig og kiggede direkte på Justin. Han rejste sig og gik ud på toilettet, tror jeg det er. I mens skiftede jeg tøj, og tog mine toilet ting frem. Da han kom ud, gik jeg ind. Min makeup blev fjernet, mit ansigt blev vasket og mine tænker blev børstet. Derefter gik jeg ud. Justin sad på sengen med sin telefon i hånden, han tog hovedet op og kiggede på mig. Jeg følte mig utilpas med det, fordi jeg ikke havde makeup på. Jeg føler mig altid grim, når jeg ikke har makeup på. Han rejste sig og var på vej i mod døren, han skulle nok ind i sit værelse.

”Hey Justin!” Kaldte jeg. Han vendte sig om, og kiggede på mig. Igen følte jeg mig utilpashed.

”Tak.” Det kom næsten ud kom en hvisken. Han kiggede først lidt overrasket, men lidt efter gav han et lille nik og gik. Jeg lade mig til rette og hurtig faldt jeg i søvn.

----

63 favlister? WHAT?!?!?Jeg ved ikke hvad jeg skal sige.. Vi kan da starte med et tak! 2225616721771 TAAAK!! I skulle bare vide hvor meget det betyder at der er så mange der læser den her Movella! Næste kapitel er på vej.

-Flora A. xx  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...