The Truth | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Hvad hvis Anaya overhoved ikke er død? Hvad hvis det alt sammen var Simons ide? Anaya og Harry lever begge uvidende om det lille spil Simon har sat igang. Et spil som for alvor fører til problemer mellem Harry og Anaya. Anaya bor sammen med sin 2 årige datter i Dartford, kun 40 minutter fra hvor Harry bor. En lille sammenkomst med en fælles ven fører til både løgne, kærlighed og en masse problemer. - Dette er 2'ern til The Past-

178Likes
281Kommentarer
14488Visninger
AA

6. Kapitel 6

*Selvom det her bare er det der lige er sket fra Anayas synvinkel, vil det være en god ide at læse det, slutningen er ihvertfald en vigtig del af historien*

Anayas Synsvinkel:

''Hey er du okay?'' sagde Jade da Harry trådte ind i stuen. Han nikkede og satte sit i sofaen. Jeg havde lyst til at spørge ham om han var okay, om der var sket ham noget, men jeg gjorde det ikke. Han troede jeg var Tanya, og hvis jeg pludselig begyndte at spørge ham alt muligt ville det blive underligt.

Mine tanker havde taget over mig, jeg havde ikke lagt mærke til at Harry havde taget Darcy op til sig. Hurtig var jeg oppe af sofaen og gået over til Harry. ''Ehhm Harry, jeg tager lige Darcy'' uden at nåede at svare havde jeg taget hende op i mine arme og sat mig tilbage i sofaen.

Jeg sad og kiggede på Darcy da Harrys stemme kunne høres. ''Ehhm Tanya hvor kommer du fra?'' jeg kiggede hurtigt over på ham, hvorfor spurgte han om det?

Hvis jeg fortalte ham bare en smule om mig, så ville han hurtigt forstå at jeg var Anaya. ''En by du ikke kender'' forlod min mund, jeg ville ønske at jeg havde sagt en eller anden tilfældig by. Han ville sikkert begynde at tænke over det jeg lige havde sagt.

Uden at tænke over det havde jeg strammet mit greb om Darcy, hun begyndte at vride sig, hvilket fik mg til at løsne grebet om hende. Jeg kiggede undskyldene ned på hende og kyssede hende på næsen. 

''Tanya, jeg ved du komme fra Bradford'' jeg løftede det ene øjenbryn og kiggede på ham. Vidste han jeg var Anaya? Hvordan?

En masse tanker fløj igennem mit hoved, så mange tanker at jeg selv ikke kunne forstå dem. Jeg havde aldrig troet at jeg idag ville møde Harry.

''Tanya, må jeg lige snakke med dig. Under fire øjne?'' jeg kigge på ham og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Det endte dog med at jeg nikkede. Jeg kiggede over på Jade som sad med stone face, hun prøvede sikkert at finde på en måde at komme hjem. Jeg kendte hende godt nok til at vide at hun ikke var helt tryg ved at være her. 

Jeg satte Darcy ned på sofaen og gik ud køkkenet, uvidende om hvad der ville ske om lidt. Jeg gik over imod køkkenet. Jeg kunne høre at Harry var lige bag mig, han gik ihvertfald ikke lydløst.

Da jeg kom i køkkenet lænede jeg mig hurtigt op af køkkenbordet og ventede på at han ville komme ind. Efter få sekunder vente tid kom han ind af døren og stillede mig et spørgsmål, som jeg ikke havde forventet.

''Hvorfor lyver du?'' spørgsmålet var kommer som et chok for mig, hvilket også nok var grunden til at jeg var blevet nervøs. Pludselig lagde Harry hænderne på bordet bag mig, hvilket fik mig til at føle mig fanget, hvilket jeg også var. ''Hva...hvad snakker du om?'' jeg lagde hurtigt mærke til at jeg hakkede mens jeg snakkede. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at få styr på min nervøsitet.

''Er du ikke sød at flytte dig, jeg kender dig ikke. Det her er ret underligt'' jeg havde fået styr på min stemme, det håbede jeg ihvertfald.

''Du kender mig ikke? Vil du virkelig påstå at du ikke kender mig?'' han var vred, mere en bare vred. Det kunne både ses og høres på ham, hans krop rystede og hans greb på bordet blev strammere, hvilket gjorde at jeg blev presset op af bordet.

''Jeg er ked af det, men jeg kender dig ikke'' en løgn, det var lige det var. Jeg kunne ikke fatte hvordan så mange løgne havde forladt min mund, også endda overfor Harry. Af alle personer var Harry den person jeg var nød til at lyve for.

''Tanya, hvorfor lyver du? Vil du virkelig sige at du ikke kender mig, vil du virkelig sige at du ikke har mødt mig, at du aldrig har kysset mig og vigtigst af alt, at pigen der sidder der inde ikke er min? Er det virkelig det du vil? Vent, hvorfor kalder jeg dig Tanya? Skal jeg ikke bare kalde dig Anaya?'' råbte han af mig.

Han vidste det, han vidste jeg var Anaya, hvordan? Jeg troede jeg var en god skuespiller, men åbenbart ikke.

Uden at have tænkt over det havde eg presset min læber imod hans, en følelse jeg ikke havde følt i meget lang tid gik igennem mig. Jeg kunne ikke lade hver med at smile under kysset. ''Du var ikke et vædemål, jeg elsker dig''

Pludselig kunne jeg mærke en smerte i min ryg, jeg kigge op og opdagede at Harry have skubbet mig væk fra sig. Han havde skubbet mig ind i bordet.

Det gik op for mig hvad jeg englig havde gjort, jeg havde kysset ham og sagt at jeg elskede ham, hvilket ikke var løgn. Jeg var nød til at komme væk her fra, væk fra Harry.

Jeg løb forbi ham og ud til Darcy og de andre. Tårende havde samlet sig i mine øjne, men jeg lod dem ikke løbe ned af mine kinder. Lige så snart jeg var kommet ud i stuen lagde jeg mærke til at Jade ikke var der, hvor var hun?

Jason sad på sofaen og legede med Darcy. Jeg gik over til ham, og pressede mine læber imod hans. Jeg var nød til at glemme Harry, jeg var nød til at komme over ham.

Igen blev jeg skubbet væk, dog ikke af Harry, men Jason. Mine læber havde højst været på Jasons i et halvt sekund inden han havde skubbet mig væk.

''Hvad fuck har du gang i?'' sagde han hårdt, han virkelig ikke vred eller noget, men hans stemme var hård. ''Undskyld, det var ikke meningen'' sagde jeg, det var ikke løgn, jeg ville ikke kysse ham. Jeg ville ikke engang tænke på at kysse en anden end Harry, men det skete. Det var en fejl, min hjerne havde slået fra i det sekund.

''Er du okay?'' han lagde armene om mig og aede mig blidt på ryggen. Han havde ikke haft armene om mig længe inden Harry skubbede ham væk. 

Jeg kiggede forskrækket på Jason, en dårlig fornemmelse af skyldfølelse gik igennem min krop. Jeg var mere forvirret end jeg nogen sinde havde været.

''Harry'' Jades stemme lød et sted bag fra, jeg kunne høre at hun forlod stuen, sikkert sammen med Harry.

Jeg gav Jason en hånd, på grund af at Harry havde skubbet ham, var han faldet ned på gulvet. Jeg prøvede at trække ham op, men han vejede tydeligvis for meget, ellers så var jeg ikke stærk.

''Det må du undskylde'' sagde jeg. Han smilede til mig, som det aldrig var sket. ''Anaya, hvis jeg havde været Harry og havde set en af mine bedste venner stå med armene om hende jeg elskede ville jeg nok også reagere sådan'' jeg rykkede lidt væk fra ham da det gik op for mig hvad han havde sagt.

Det var ham der havde fortalt Harry om mig og Darcy. Jason var skyld i at jeg havde brudt kontrakten.

 

____________________

Det er lige gået op for mig, at jeg har skrevet ret mange kapitler som kun forgår over få timer. Nåår, men det her er ihvertfald sidste kapitel som forgår hjemme hos Jason. 

Regner ikke selv med at jeg kan skrive et kapitel imorgen da jeg lige skal have tænkt over hvordan jeg får historie videre her fra, men der kommer et kapitel hurtigst muligt :)

-I må virkelig gerne smide et like!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...