The Truth | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jan. 2014
  • Opdateret: 18 jul. 2014
  • Status: Igang
Hvad hvis Anaya overhoved ikke er død? Hvad hvis det alt sammen var Simons ide? Anaya og Harry lever begge uvidende om det lille spil Simon har sat igang. Et spil som for alvor fører til problemer mellem Harry og Anaya. Anaya bor sammen med sin 2 årige datter i Dartford, kun 40 minutter fra hvor Harry bor. En lille sammenkomst med en fælles ven fører til både løgne, kærlighed og en masse problemer. - Dette er 2'ern til The Past-

178Likes
281Kommentarer
14420Visninger
AA

4. Kapitel 4

Harrys Synvinkel:

Jeg stod et par minutter uden for, bare så jeg kunne tænke over hans ord. Jeg ville finde ud af hvad der var så specielt ved Tanya, jeg ville vide sandheden. Der måtte være en grund til at han sagde det.

Jeg åbnede døren og gik ind, Jade have ikke en eneste gang været ude for at se om jeg var okay. Hvilket ikke gav mening. Når vi var sammen hang hun nærmest op af mig, men jeg kunne og ville ikke sige hende imod.

''Hey er du okay?'' lød Jades stemme. Jeg nikkede hurtigt og satte mig i sofaen ved siden af hende. Jeg kiggede rundt, der var en ret akavet stilhed.

''Darcy, vil du ikke op og side hos mig?'' spurgte jeg hende. Hun begyndte at grine og lavede nogle baby lyde der ikke gav meget mening. Jeg rejste mig fra sofaen og bukkede mig ned til hende. Hurtigt tog jeg hende op i mine arme og satte mig på sofaen med hende på mit skød.

Hun sad og kiggede forvirret på mig, men sagde ikke noget. ''Ehhm Harry, jeg tager lige Darcy'' jeg kiggede op og så at Tanya stod lige foran mig. Jeg havde ikke lagt mærke til at hun var kommet over til mig, jeg havde for travlt med at beundre Darcy.

Hun tog Darcy fra mig og satte sig over i den anden sofa. Et irreterende sus gik igennem mig da Darcy ikke var der. Det var som om vi havde et specielt bånd.

''Ehhm, Tanya hvor kommer du fra?'' spurgte jeg. Hun kiggede nervøst over på mig, det var underligt at se hende nervøs for hun havde virket så naturlig da vi ankom.

Hun tænkte sig om inden hun svarede ''En by du ikke kender'' svaret var ret flabet, men et smil kunne ikke lade hver med at komme frem på mine læber. Hun strammede pludselig grebet om Darcy som var hun bange for at hun ikke ville være der om lidt.

Jeg kiggede grundigt på Darcy, pludselig gik alt op for mig. Jeg havde ret, Tanya var Anaya og Darcy var min. Darcys lignede mig, mere end hun lignede Tanya eller Anaya. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle tage det.

For mindre end en time siden troede jeg at Anaya var død, og nu havde jeg en indre diskution med mig selv om at Tanya var Anaya.

''Tanya, jeg ved du kommer fra Bradford'' sagde jeg. Hvis Anaya havde tænkt sig at lyve, ville jeg få hende til at sige sandheden. Og intet ville kunne forhindre mig i det.

Hun kiggede forbløffet på mig, et lille nik kom fra hende. Hendes øjne mødte mine i får sekunder, men hun fjernede hurtigt blikket fra mig og kiggede ned på Darcy. Min Darcy.

''Tanya, må jeg lige snakke med dig. Under fire øjne?'' spurgte jeg, spørgsmålet var henvændt til at alle. Jade ville sikkert ikke bryde sig om det og Jason, jeg vidste ikke hvad han havde at sige.

Hun nikkede stille og satte Darcy ned på sofaen inden hun gik ud i køkkenet. Jeg fulgte hurtigt efter hende og lukkede døren.

Hun lænede sig op af køkkenbordet, jeg gik hurtigt over til hende. ''Hvorfor lyver du?'' hviskede jeg og trådte et par skridt frem så jeg stod tæt op af hende. Hun prøvede at gå væk, men jeg havde lagt mine hænder på bordet, så hun ikke kunne kommer væk. Jeg ville have svar på hvorfor hun var sådan, hvorfor hun løj. Hvorfor hun var død og hvorfor hun havde holdt Darcy skjult for mig.

''Hva...hvad snakker du om'' sagde hun, jeg kendte hende godt nok til at vide at hun ville prøve at køre det her spil så længe hun kunne.

''Er du ikke sød at flytte dig, jeg kender dig ikke. Det her er ret underligt'' sagde hun uden tøven, eller en form for usikkerhed. 

''Du kender mig ikke? Vil du virkelig påstå at du ikke kender mig?'' sagde jeg og rykkede tættere på hende. Vreden boblede i mig, hun stod og løj mig direkte i ansigtet. Det kunne godt være at jeg ikke betød noget for hende, men hun betød noget for mig.

''Jeg er ked af det, men jeg kender dig ikke'' endnu en løgn, hvorfor? Hvorfor var hun sådan, hvorfor sagde hun ikke bare sandheden, sandheden om hende, om Darcy. 

''Tanya, hvorfor lyver du? Vil du virkelig sige at du ikke kender mig, vil du virkelig sige at du ikke har mødt mig, at du aldrig har kysset mig og vigtigst af alt, at pigen der sidder der inde ikke er min? Er det virkelig det du vil? Vent, hvorfor kalder jeg dig Tanya? Skal jeg ikke bare kalde dig Anaya?'' råbte jeg, det var blevet for meget for mig. Ordene fløj ud af min mund.

Jeg nåede ikke engang at blinke inde Anaya havde presset sine læber imod mine. Uden at tænke over det lagde jeg mine hænder på hendes hofter og pressede hende tættere på mig. Alt vreden forsvandt fra min krop, jeg følte mig rolig.

Jeg havde savnet hende. At mærke hendes læber mod mine føltes helt urealistisk. Jeg troede hun var død, jeg troede jeg havde mistet hende. Et smil bredte sig på mine læber da hendes ord forlod hendes mund, nogle ord jeg aldrig havde regnet med at høre. 

''Du var ikke et vædemål, jeg elsker dig''

 

____________________

Jeg er virkelig elendig til at gøre kapitlerne længere, men er bange for at handlingen i kapitlet vil blive meget lang trukket. 

I skal virkelig vide hvor meget jeres kommentare betyder for mig, det at i skriver der skal komme mere kan virkelig rede en hel dag. 

- I må meget gerne smide et like, det koster ikke noget ;)

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...